Godt nytår! Her får du et tilbageblik over det forgangne år på skilsmisseområdet, herunder politisk og her hos ”Skilsmissefamilien” – og vi ser også ind i 2022.
Godt nytår !
2021 blev et begivenhedsrigt år.
Dels påvirker corona-krisen fortsat samfundet generelt, og da vi for et år siden nok forventede en afslutning lige rundt om hjørnet, lader den vente på sig: for corona er udvidet med bl.a. omikron-varianten, og selv med flere vaccinationer spreder smitten sig fortsat. Og det har også givet udfordringer i flere skilsmisse-familier, hvor forældrene er uenige om vaccinationerne, og der har været manglende udleveringer af børn på grund af smittefaren.
Sager på skilsmisse-området taget op i Folketinget
Der var flere sager på skilsmisseområdet, der politisk blev taget op i Folketinget i løbet af 2021 - sager, som "Skilsmissefamilien" fulgte fra start til slut:
Den 9. marts blev lovforslaget om at styrke indsatsen mod social kontrol vedtaget
Den 16. marts blev lovforslaget om at sikre digital post til begge forældre vedtaget
Den 4. maj blev lovforslaget om at sikre ambulant behandling for voldsudsatte og deres børn forkastet
Den 4. maj blev lovforslaget om at sikre ambulant behandling for voldsudøvere forkastet
Den 3. juni blev lovforslaget om at sikre lige muligheder for hjælp i krisesituationer forkastet
Den 3. juni blev lovforslaget om at sikre mænd midlertidigt ophold under krise forkastet
Den 3. juni blev lovforslaget om ændrede principper for skøn i samværssager forkastet
Den 2. december blev lovforslaget om at ligestille forældrene ved SU vedtaget
Den 14. december blev lovforslaget om at styrke indsatsen mod stalking vedtaget
”Skilsmissefamilien” i 2021
I løbet af det forgangne år bragte ”Skilsmissefamilien” en lang række artikler i vores blog og direkte på hjemmesiden. De fremgår alle af hjemmesiden under ”Alle indlæg” i de forskellige kategorier.
Og der er her masser af artikler, som skilsmisseramte med fordel kan læse – uanset om man står foran en skilsmisse eller allerede er skilt og måske også har vænnet sig til tilværelsen som skilsmissefamilie.
Her et lille udpluk:
Dobbelt-artiklen ”Hvad er forældre-fremmedgørelse?” og ”Tiltag mod forældre-fremmedgørelse”
Hvad kan vi vente i 2022?
Der er ikke meget på det politiske tegnebræt, men det kommer også efter en periode, hvor skilsmisseområdet har været fremme flere gange. Men der er dog en enkelt sag, der aktuelt behandles af Folketinget: den 7. december blev sagen om at flytte §7-sager fra Familieretshuset til Familieretten førstebehandlet og henvist til udvalgsbehandling, og dén fortsætter i 2022.
Desuden vil en enkelt sag forventeligt blive fremsat i det kommende år. Det er ”Barnets lov”, der efter planen vil blive fremsat i Folketinget i februar måned. Lovforslaget har til formål at anerkende børn i deres egen ret og som selvstændige individer med egen stemme. Og det er tænkeligt, at dette vil kunne få relevans i skilsmisse-sager, hvor barnets stemme og perspektiv allerede fremgår i et vist omfang.
”Skilsmissefamilien” følger sagerne fra start til slut (dvs. forventet politisk vedtagelse i Folketinget). Du kan følge med på vores hjemmeside og i vores Facebook-gruppe.
”Skilsmissefamilien” i 2022
I 2022 vil ”Skilsmissefamilien” sætte større fokus på specifik rådgivning til skilsmisseramte med henblik på at komme hensigtsmæssigt gennem sin egen sag (med fokus på barnets behov) – og der vil være fokus på den psykiske mestring, som skal modvirke dét pres, som en skilsmisse eller andre livskriser kan udløse.
Der er dermed al mulig grund til at følge ”Skilsmissefamilien” på såvel hjemmeside som i den tilhørende Facebook-gruppe.
Har du en idé til en artikel?
Hvis du har en idé til en artikel eller et tema – eller specifikke ønsker til, at ”Skilsmissefamilien” undersøger en bestemt sammenhæng… så giv endelig et praj om det via denne mail.
Comentários