Familieretshusets samværsguide

Familieretshuset har en samværsguide, der støtter forældrene i at afklare den bedst mulige samværsordning for barnet.

Efter et samlivsbrud skal forældre træffe en række beslutninger, der omfatter deres barn – især bopælen og samværsordningen. Det stiller store krav til forældrene, for det er kendskabet til barnet, der danner udgangspunkt for vurderingerne.

Familieretshusets har derfor udarbejdet en samværsguide (som du kommer til via dette link), som skal understøtte deres samarbejde til at få lavet den bedst mulige samværsaftale for deres barn.

Det skal understreges, at man ikke blot kan overføre beskrivelserne og tilgangene på det enkelte konkrete barn. Børns individualitet og deres forskellige behov kan således medføre, at man skal justere ordningen efter det pågældende barn.

Guiden, som udkom den 8. marts 2023, er inddelt i følgende områder (hvor de citerede henvisninger er fra samværsguiden):

Et: sikkerhed

Dette område handler om, at barnet er i sikre rammer hos begge forældre. Barnet ”har brug for omsorg og tryghed for at udvikle sig og for at trives”.

I forhold til samværet bliver det derfor afgørende, at ”barnet får mødt sit behov for sikkerhed/tryghed og omsorg”.

Dette betyder eksempelvis, at forælderen skal have tilstrækkelig forældreevne til at dække barnets behov. Det kan også handle om, at boligen i sig selv giver den fornødne sikkerhed.

To: barnets relationer

Forældrene er oftest barnets vigtigste relationer. Derfor lægger både dansk og international lovgivning og konventioner også vægt på, at familien er særdeles vigtig, og at der skal værnes om relationerne. Det er derfor afgørende, at relationerne bidrager aktivt og positivt til barnets udvikling og liv i det hele taget.

Det er derfor også en udfordring, når en skilsmisse på forskellige måder kan påvirke relationerne. Her fremhæver Familieretshuset flere pointer:

• ”Når barnet ikke har en tæt relation til den ene af sine forældre, vil korte, men hyppige samvær understøtte barnets mulighed for at opbygge en relation til denne forælder, og samtidig sikre, at barnet ikke er væk for længe ad gangen fra den forælder, der allerede er tryg omsorgsperson for barnet”

• ”Det kan være en hjælp at tænke samværsordningen som noget, der skal udvikle sig med barnet, og at samværet derfor kan udvides i takt med, at barnet opbygger en tættere relation til den forælder, barnet ikke kender så godt”

• ”Nogle børn vil opleve sig tættere knyttet til én forælder og vil derfor naturligt ønske at være mere hos denne”

Desuden skal man indtænke andre relationer som søskende, bedsteforældre, barnets venner osv. Barnets sociale liv skal således understøttes, så barnet kan pleje sine relationer til netværket.

Tre: barnets alder

Børn udvikler sig gennem især de første leveår, og derfor er det vigtigt, at forældrene løbende omstiller sig til at møde barnets behov. Her laver samværsguiden en almen inddeling i 0-3 år, 3-6 år, 6-12 år og 13-17 år, men det er altid vigtigt at have øje for det enkelte barns faktuelle behov og udvikling.

I alderen 0 til 3 år er der fokus på barnets behov for forudsigelighed, rutiner og kendte rammer.

Desuden er der fokus på barnets tilknytning til respektive forælder, hvor barnet godt kan knytte sig til flere omsorgspersoner. Om dette også gælder i den enkelte sag, skal vurderes nøje.

Her fremhæver guiden, at ”det lille barn kun kan være adskilt fra en omsorgsperson i kort tid ad gangen og stadigvæk opleve omsorgspersonen som stabil og gennemgående. Det betyder, at det lille barn har behov for, at samvær er hyppigt forekommende og af kort varighed, så barnet fortsat vil have oplevelsen af, at barnets omsorgspersoner er stabile og gennemgående i barnets liv”.

I alderen 3 til 6 år taler guiden om, at ”antallet af overnatninger i træk hos den anden forælder kan øges, såfremt det i forhold til andre hensyn og hele barnets hverdagsliv er det bedste for barnet”. Her er der en gammel tommelfingerregel om en overnatning for hvert leveår, men dette skal selvfølgelig vurderes i den enkelte sag.

I alderen 6 til 12 år kan de fleste børn godt være væk fra deres omsorgspersoner i længere tid. Det er også fra denne aldersgruppe, at deleordningerne begynder at passe bedre til flere børn.

I alderen 13 til 17 år (og måske tidligere) er den unges relationer til vennerne blevet stærkere og måske ”konkurrenter” til forældrene. Derfor vil den unge muligvis orientere sig mere mod dem end respektive forælder. Dét stiller visse krav til samværsordningen, hvor tiden til forældrene indskrænkes. Her er det vigtigt at rumme den unges situation, sociale liv psv.

Fire: barnets hverdagsliv

Og udover relationerne fra skolen er der andre ting i barnets hverdagsliv, som skal tages i betragtning. Børn kan f.eks. have fritidsinteresser, kæledyr, (bonus-)søskende, venner, andre vigtige voksne osv., som barnet skal pleje.

Samtidig har logistiske ting også betydning som geografiske afstande, forældrenes arbejdstider og transport.

Her betoner guiden, at ”ingen af disse ting kan på forhånd defineres som noget, der peger på én specifik ordning som den rigtige. Det vil være forskelligt fra barn til barn, hvilken betydning sådanne ting hver især vil have for barnets liv”.

Fem: forældresamarbejdet

Én af de væsentligste forudsætninger for en god samværsordning handler om det gode forældresamarbejde. Dét peger de fleste forskere, undersøgelser osv. på.

Her betoner samværsguiden: ”Uanset valget af samværsordning har det derfor betydning for jeres barn, at I kommunikerer om vigtige ting i jeres barns liv, og at I ikke udsætter jeres barn for de uenigheder, der kan være imellem jer”.

Og videre: ”Børnene har større tendens til at være positivt stemte over for en deleordning, når forældrene kan samarbejde og undgår at have konflikter foran barnet, samt når begge forældre kan deltage ved begivenheder, som er vigtige for barnet”.

Få mere viden om ”Familieretshusets samværsguide”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden om Familieretshusets samværsguide.

Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Samvær

Denne tekst handler om samvær – og dermed tiden, hvor barnet er hos henholdsvis bopælsforælderen og samværsforælderen.

Artiklen blev oprindelig udgivet i 2016 og er senest opdateret den 2. december 2024.

Når forældrene er gået fra hinanden, bør de afklare, i hvilket omfang barnet fremover skal opholde sig hos respektive forælder. Det kan ske enten gennem en indbyrdes aftale – eller gennem den formelle resolution hos Familieretshuset.

Grundlæggende om samvær skal det nævnes, at barnets tid med forældrene gerne bliver betragtet hen over en 14-dages periode. Har samværsforælderen eksempelvis barnet hver anden weekend fra fredag til søndag, så kaldes det en 12/2-ordning. Man tæller nemlig antallet af overnatninger, som barnet har hos forælderen.

Den indbyrdes aftale

En indbyrdes aftale om samvær (altså i enighed) tager typisk udgangspunkt i et godt, nært og tillidsfuldt samarbejde mellem forældrene. Her er skilsmissefamilien på mange måder stadig en familie, selv om de nu har separate hjem, og de bestræber sig på at sætte barnet i centrum og dække dets behov.

Forældrene kan grundlæggende aftale dét, der passer bedst til dem. Men de bør grundlæggende indtænke barnets behov og familiens karakteristika.

Barnets behov kan eksempelvis omfatte dets behov for en base, tilknytningen mellem barnet og respektive forælder, behovet for kontakt (til forælder og søskende) samt barnets eget ønske.

Og familiens karakteristika kan eksempelvis omfatte fastsættelse af bopælsretten, afstanden mellem hjemmene, afstanden til skole og at barnet kan pleje sit netværk, forældrenes økonomi samt mulighederne for fleksibilitet.

Når samværsordningen er valgt og kører, bør forældrene løbende forholde sig til, hvordan barnet trives med ordningen. Nogle børn vil trives allerede fra starten, mens andre skal bruge lidt tid til at tilvænne sig – og andre vil måske aldrig trives med ordningen.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tage ordningen op til revision og justere efter behov.

Den formelle resolution

Kan forældrene ikke indgå en indbyrdes aftale, kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt at involvere Familieretshuset. Med en resolution får forældrene en formel aftale, de kan falde tilbage på ved uenighed.

Den formelle samværsaftale hviler på en række forståelser:

• Samvær er ikke en grundlæggende rettighed, som forælderen har (dén ligger hos barnet).

• Barnet har grundlæggende ret til samvær med dén forælder, som det ikke har bopæl hos, dvs. samværsforælderen.

• Begge forældre har et fælles ansvar for samværet og for afklaringen af transport.

• En tommelfinger-regel hedder, at der fastsættes én overnatning for hvert år barnet er - og således 2 nætter for en 2-årig. Der foretages dog altid en konkret og individuel vurdering.

Få mere viden om ”samvær”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange ting i spil, når forældrene for eksempel skal afklare tiden, som barnet skal være hos respektive forælder.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.

Bopæls- og samværsforælder

Når et forældre-par går fra hinanden, skal de etablere sig som skilsmissefamilie med to separate hjem. Derfor bliver forældrene typisk henholdsvis bopælsforælder og samværsforælder.

Artiklen blev oprindelig udgivet i 2016 og er senest opdateret den 2. december 2024.

Når et par skilles, ligger det i sagens natur, at samhørigheden ophører: man er ikke længere én familie, men splittes i to nye familier.

Mange skilte par etablerer sig uden større problemer og samarbejder også fint fremadrettet, hvor de løser udfordringerne efterhånden, som de opstår. Andre skilte par har behov for klare aftaler for at undgå konflikter og for at klarlægge hvem, der har hvilket ansvar i relation til barnet.

I denne sammenhæng er det vigtigt at kende begreberne ”bopælsforælder” og ”samværsforælder”.

"Bopælsforælder" og "samværsforælder"

Barnet kan fysisk kun bo ét sted, hvor det også har folkeregister-adresse. Det skal som udgangspunkt være dér, hvor barnet opholder sig mest.

Forælderen, der deler adresse med barnet, er barnets bopælsforælder – og den anden forælder er samværsforælder.

Her skal man særligt være opmærksom på følgende:

• Barnet bor formelt hos bopælsforælderen.

• Barnet skal som minimum bo 7 dage hos bopælsforælderen og maksimum være 7 dage hos samværsforælderen.

• Det er som udgangspunkt bopælsforælderen, der modtager de sociale ydelser (f.eks. børne- og ungeydelsen – dog er der kommet nye regler for nyskilte efter 1. januar 2022).

Bopæls- og samværsforælderens opgaver

Grundlæggende skal både bopælsforælderen og samværsforælderen varetage den daglige omsorg for barnet, når barnet er hos den enkelte forælder. Det vil sige, at vedkommende skal passe på barnet, sørge for mad, at det kommer i institution / skole osv. – altså de almindelige dagligdags-ting, som man ville sørge for uanset, om man var en skilsmisse-familie eller ej. Det omfatter også legeaftaler, fritidsaktiviteter, udflugter, sengetider og lignende.

Dette medfører også, at dét, der sker hos samværsforælderen, er dennes ansvar og derfor som udgangspunkt ikke vedkommer bopælsforælderen – og omvendt.

Der er dog en forskel i forældrenes ansvar og indflydelse i kraft af hvem, der er bopælsforælder, og hvem, der er samværsforælder. Bopælsforælderen har således beslutningskompetencen i en række sammenhænge, herunder flytning indenlands, daginstitution, skolepsykolog og børnesagkyndig rådgivning.

Samværsforælderen kan træffe afgørelser, der relaterer sig til samværet samt fritidsaktiviteter i samværs-perioden.

Dog har det betydning, om forældremyndigheden er hos forældrene i fællesskab eller blot hos den ene.

​Økonomien mellem forældrene

Begge forældre har en pligt til at forsørge barnet. Samværsforælderen kan typisk opfylde forsørgelsespligten ved at påtage sig ansvaret for at betale specifikke regninger eller ved at betale børnebidrag til bopælsforælderen.

Delt bopæl

Den 1. april 2019 trådte en lovændring i kraft om, at barnet ved enighed mellem forældrene kan have delt bopæl.

Ordningen forudsætter, at forældrene er enige om, at barnets bopæl skal være delt mellem dem. Herefter er begge forældre bopælsforældre, der i fællesskab skal tage stilling til overordnede forhold i barnets liv.

Det skal bemærkes, at det stadig er forælderen, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, der er barnets bopælsforælder.

Få mere viden om ”bopæls- og samværsforælder”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange ting i spil, når for eksempel forældrene skal afklare hvem af dem, der skal være henholdsvis bopælsforælder og samværsforælder – og også, hvordan forældrene skal få samarbejdet til at fungere fremadrettet.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.