Forældre træffer beslutninger for barnet i kraft af forældremyndigheden, men i andre sammenhænge er der forskel på forældrenes indflydelse. I den familieretlige debat kan man ofte høre et bestemt forslag som løsning på skilsmissekonflikter: at vi skal afskaffe begreberne bopælsforælder og samværsforælder . Argumentet er typisk, at hvis forældrene får de samme rettigheder, forsvinder konflikten, fordi der ikke er noget at kæmpe om. Umiddelbart lyder det hensigtsmæssigt og retf

Debatten om forældre-fremmedgørelse drukner ofte i tvivlsomme teorier og omstridte diagnoser. Mange forældre, der mister kontakten til deres barn efter et brud, leder desperat efter en forklaring. Ofte støder de på begrebet "forældrefremmedgørelse" (FFG) på nettet og tænker: ”Det er dét, min eks gør!” Konklusionen baserer sig ofte på arbejdet fra en række internationale skikkelser, der fremstilles som videnskabelige autoriteter, og deres teorier bliver ofte (ukritisk) delt so

Når barnet tabes mellem to stole: hvem har reelt ansvaret for samværet? Det er en problemstilling, som mange skilsmissefamilier desværre kender alt for godt: at to instanser (kommunen og Familieretshuset) skal samarbejde om at sikre et barns trivsel, men ender med at modarbejde hinanden på grund af forskellig lovgivning. I et nyere debatindlæg peger to børnesagkyndige psykologer netop på denne systemfejl. De beskriver, hvordan indsatsen for at genetablere samværet mellem et

Kritikken hagler ned over Familieretshuset, og mange kræver det lukket. Men vi skal ikke rive bygningen ned – vi skal reparere fundamentet. Hvis man følger med i debatten på de sociale medier, støder man ofte på slagord som disse: "Luk Familieretshuset! Systemet er råddent! Luk lortet!" Vreden er forståelig. Når man står i livskrise og føler sig klemt, overhørt eller direkte modarbejdet af systemet, så er lysten til at rive systemet ned enorm. Og lad det være sagt med det sam

En ny erklæring giver forældre mulighed for at dokumentere samværsordningen – og dermed undgå deling af børne- og ungeydelsen. I 2022 blev en ny lovgivning indført, der som udgangspunkt delte børne- og ungeydelsen (BUY) ligeligt mellem forældrene. Men for mange bopælsforældre opstod der hurtigt et uforudset problem. Selvom loven fastslog, at ydelsen ikke skulle deles ved "skæve" samværsordninger (dvs. hvor bopælsforælderen har børnene 9 dage eller flere ud af 14), så var det

I denne artikel finder du satserne for diverse bidrag gældende i 2026, herunder børnebidrag, uddannelsesbidrag samt konfirmations- og beklædningsbidrag. ​Mod slutningen af året frigives satserne, som typisk ændres fra nytår. Der er tale om en regulering af en række eksisterende satser, der foretages i takt med bl.a. inflationen. Denne gennemgang vil kun omfatte skilsmisse-området og tilknyttede områder: Børnebidrag Gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag Forhøjet børneb

Se andre bidrag og tilskud, som kan være relevante i forbindelse med skilsmisse. Artiklen er oprindelig skrevet den 10. juli 2020 og senest revideret den 29. december 2025. Forældre kan søge en række bidrag og tilskud til forsørgelse af barnet. I denne tekst nævnes dem, der umiddelbart har interesse for vores ”målgruppe” – og der er også en kort beskrivelse af det enkelte bidrag / tilskud. Det drejer sig om: Boligstøtte Ekstra SU (ungdomsuddannelse og videregående uddannelse)

”Skilsmissefamilien” har indsendt et notat til Folketingets Socialudvalg om et lovforslag, der handler om barnets ret til begge forældre.. I starten af december 2025 fremsatte to folketingspolitikere et beslutningsforslag om at ”styrke børns og unges ret til at se begge forældre efter skilsmisse eller samlivsophør” ”Skilsmissefamilien” har indsendt et notat til Folketinget, og det er blevet offentliggjort.   Notatet bringes i sin helhed herunder. Hvis du vil se notatet, som d

En forholdsvis ny model for afviklingen af skilsmissesager udfordrer retssikkerheden for både forældre og børn. Det familieretlige system i Danmark har i mange år fokuseret på, at skilsmissesagerne skal oplyses grundigt, og at hensynet til barnet og dets rettigheder står forrest. De principper indgår for eksempel også i Menneskerettighederne og forskellige internationale konventioner.   Men nu udfordrer en forholdsvis ny sags-model disse tilgange ved at sætte hurtighed og alm