Hvem er...?

”Skilsmissefamilien” er drevet af John Bugge Vestergaard.

 

 

Denne tekst giver dig mulighed for at lære mig og ”Skilsmissefamilien” lidt at kende, før du forhåbentlig selv tager del i forummet.

​

Teksten fokuserer på min uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund, min egen skilsmisse, hvordan sygdom siden har nødvendiggjort et nyt fokus i mit liv samt de principper, der ligger bag ”Skilsmissefamilien” og dermed dét, du kan få ud af forummet.

 

 

​

Baggrund

​

Min uddannelsesmæssige baggrund er, at jeg er cand.mag. i samfundsfag og psykologi, Aalborg Universitet, 2002.

​

Derefter arbejdede jeg flere år som konsulent i en kommunal forvaltning, hvor jeg blandt andet varetog sager om aktindsigt, dagsordensproduktion til Byrådet, kvalitetsstandarder, magtanvendelse, tilsyn og sagsgangsbeskrivelser.

​

Og i perioden fra 2010 til 2018 var jeg gymnasielærer i fagene samfundsfag og psykologi på Slagelse Gymnasium.

​

I øjeblikket er jeg på vej retur til arbejdsmarkedet efter fysisk langtidssygdom (se længere nede).

 

 

​

Personligt

​

Jeg er født i 1973, bor i øjeblikket syd for Holbæk (men søger fremadrettet mod Roskilde-egnen) og samværsforælder i en 9/5-ordning for en dreng.

​

Fagligt interesserer jeg mig især for udviklingspsykologi, socialpsykologi og kommunikation samt formidling af viden – samt forskellige samfundsfaglige sammenhænge (særligt sociologi).

 

Personligt interesserer jeg mig for politik, cykel- og styrketræning, film og litteratur, amerikansk og ”almindelig” fodbold – og (naturligvis) skilsmisseområdet og psykisk mestring.

 

 

 

Skilsmisse og ”Vi skal skilles”-forummet

​

I 2011 blev min hustru og jeg forældre til vores søn.

 

Ægteskabet gik imidlertid i stykker, og i 2015 blev vi endegyldigt skilt. Det var en skilsmisse præget af højkonflikt, og jeg måtte indledningsvis kæmpe indædt for at sikre blot et minimum af kontakt til min søn. Faktisk var der ingen kontakt mellem os gennem skilsmissens første 70 dage.

 

I begyndelsen søgte jeg hjælp og rådgivning i de skilsmisse-fora, der dengang var til rådighed på Facebook. Men jeg så hurtigt, at deres fremlagte viden ofte var faktuelt forkert, at rådene ikke tog hensyn til sagens karakteristika og at rådene mere handlede om at sikre fædres rettigheder end at sikre barnets tarv.

 

Jeg begyndte derfor (på baggrund af min erfaring og på mere systematisk vis) at sætte mig ind i de mange og til tider komplekse sammenhænge. I begyndelsen brugte jeg denne viden i min egen sag med gode resultater, mens jeg kunne se andre følge de råd, som de fik fra førnævnte fora, med svingende resultater og indimellem også katastrofale følger.

 

Derfor startede jeg forummet ”Vi skal skilles”, hvor jeg tog et entydigt udgangspunkt i lovgivningen og de tilhørende vejledninger, advokaters beskrivelser af de pågældende sammenhænge og andet materiale – og beskrev den ene vigtige sammenhæng efter den anden.

 

Flere interesserede sluttede sig til forummet, der langsomt, men sikkert, voksede. Jeg fornemmede, at forummet og jeg kunne gøre en forskel for andre, der kæmpede med skilsmisse og følgerne heraf.

 

 

 

Sygdom, krise og ”Skilsmissefamilien”

​

Men min egen kamp indhentede mig, og i begyndelsen af 2018 kunne min organisme ikke mere. Jeg blev ramt af alvorlig fysisk sygdom, og i den efterfølgende tid var jeg i krise: fysisk, kognitivt og eksistentielt. Jeg valgte at fokusere på den kognitive genoptræning af hensyn til min søn, som jeg jo fortsat skulle være far for, og dét har givetvis gjort en afgørende forskel.

 

På dette tidspunkt landede min ekskone og jeg i et langt bedre og hensigtsmæssigt samarbejde omkring vores søn, og dér har vi været siden. Men i samme periode mistede jeg jobbet som gymnasielærer, og den eksistentielle afklaring kunne jeg ikke finde selv. Jeg vaklede. Og dét kostede mig efterfølgende også et længerevarende forhold.

 

Jeg vidste, at jeg måtte arbejde mig tilbage. Og jeg fokuserede derfor på forummet og foretog nogle ændringer: for det første ændrede jeg navnet til det nuværende (”Skilsmissefamilien”), og for det andet udvidede jeg fokus, så der udover skilsmisse-regler og lovgivning også kom fokus på den psykiske mestring.

 

Historien gentog sig: med ”Vi skal skilles” havde jeg selv stor gavn af dén viden om skilsmisse-reglerne, som jeg indhentede og efterfølgende videreformidlede til andre – og nu, med ”Skilsmissefamilien”, begyndte jeg at beskrive værktøjer til at sikre psykisk mestring, som jeg selv fik gavn af, og som jeg også videreformidlede til andre.

 

Og ja… mit liv har taget nogle drejninger, jeg ikke havde set komme og heraf flere, jeg gerne havde været foruden.

 

Men den psykiske mestring handler netop om, at man kan manøvrere i og gennem kaos. Dén omstilling lykkedes for mig. Og dét kan den også for dig !

 

 

 

Coachende tilgang og ”Skilsmissefamilien”

​

Jeg er ikke advokat, psykolog eller lignende (og agerer heller ikke som én), men har kompetencerne til en coachende tilgang. Og jeg bruger mine kompetencer til at beskrive og videreformidle viden om de mange sammenhænge, man som skilsmisse- eller kriseramt kan have behov for at kende (som en slags fundament), før man eventuelt selv tager kontakt til fagprofessionelle.

 

Jeg bruger selvfølgelig de erfaringer, jeg selv har gjort mig i tidens løb. Men det er kun en mindre del af det samlede billede. For det er et kendetegn ved mit arbejde i ”Skilsmissefamilien”, at enhver sammenhæng bliver researchet, belyst fra alle sider, med behørige kilder og så videre – netop for at sikre viden, værktøjer og kompetencer hos læseren, så vedkommende bliver hjulpet videre i sin egen sag og sit eget liv.

 

Ét af disse principper handler om at se sagen fra barnets synsvinkel og med størst mulig hensyntagen til barnets tarv. Dét bringer mig indimellem i stormvejr i de fora, hvor eksempelvis fædre-rettigheder sættes foran barnets tarv. Jeg er eksempelvis ikke enig i, at 7/7-ordninger er det bedste for skilsmissebørn (fokus er simpelthen forkert og potentielt skadeligt), og selv om jeg da anerkender ligestilling, så har dén øvelse i retfærdighed mellem forældrene ikke noget at gøre i vurderingen af barnets behov og udmøntningen heraf.

​

Men ”Skilsmissefamilien” tager gerne dialogen for i fællesskab at få indsigt, viden og perspektiv i sagerne og holdningerne. Netop baseret på grundig research, kilder osv. – hvad enten det drejer sig om skilsmisse-reglerne (samværsordning, erstatningssamvær, transport, tøj, børnebidrag osv.), den psykiske mestring (at gennemleve sin livskrise / skilsmisse) samt faglige artikler om børns reaktioner på forældrenes skilsmisser, når vi følger en sag gennem Folketinget eller drøfter konkrete spørgsmål i egen sag i den tilhørende Facebook-gruppe.

 

Jeg håber naturligvis, at ”Skilsmissefamilien” kan hjælpe netop dig med de udfordringer, du selv måtte tumle med – hvad enten det drejer sig om en skilsmisse, børnenes reaktioner, mestring i forbindelse med en livskrise og så videre.

 

Som del af ”Skilsmissefamilien” bliver du behandlet netop som familie.

 

 

De bedste hilsner

 

John Bugge Vestergaard