Ordbog
Denne ordbog indeholder mange vigtige begreber (med definitioner) med relevans for skilsmisse-området.
Begreberne står i alfabetisk rækkefølge.
Er der et begreb, der ikke fremgår af denne liste, er du meget velkommen til at kontakte ”Skilsmissefamilien” via denne mail.
Aktindsigt
Dén, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Dermed får vedkommende mulighed for at se grundlaget for afgørelsen. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være akter, der kan være undtaget aktindsigten, som man derfor ikke får udleveret.
Du kan læse mere om aktindsigt på denne side.
Ankestyrelsen
Den øverste klageinstans og praksiskoordinerende myndighed på velfærdsområdet, herunder på familierets- og børneområdet.
Automatisk erstatningssamvær
Hvis bopælsforælderen aflyser samværet, har samværsforælderen (under visse forudsætninger) mulighed for at få det mistede samvær erstattet.
Du kan læse mere om automatisk erstatningssamvær på denne side.
Barnets bopæl
Barnet kan kun have én formel adresse, nemlig hos bopælsforælderen. Der er dog mulighed for delt bopæl, men stadig med formel adresse hos bopælsforælderen.
Barnets initiativ-ret
Efter barnet fylder 10 år, kan vedkommende anmode Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden over barnet, dets bopæl eller samvær.
Du kan læse mere om barnets initiativ-ret på denne side.
Barnets / den unges selvbestemmelse
Henviser ofte til barnets / den unges ret til at bestemme selv i en given sammenhæng.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en egentlig juridisk selvbestemmelse først opnås af den unge, når vedkommende fylder 18 år og dermed er myndig. En ung under 18 år kan eventuelt godt opnå en større indflydelse i sagen, men kun såfremt en myndighedsperson eller dommer anerkender dette.
Bisidder
Som part i en sag kan man på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. En bisidder betragtes som en støtte, der er orienteret mod parten i sagen, og ikke som sådan mod sagen i sig selv.
Se også "Partsrepræsentant".
Du kan læse mere om bisidder på denne side.
Bodeling
Ofte en integreret del af skilsmissen, hvor værdierne (eksempelvis hus, bil, indbo, penge og lignende) fordeles mellem parterne.
Bopælsforælder
Dén forælder, som barnet bor (og har folkeregister-adresse) hos. Den anden forælder betegnes "samværsforælder". En bopælsforælder har visse former for indflydelse, som samværsforælderen ikke har, herunder at flytte med barnet. Samtidig har bopælsforælderen mulighed for at modtage forskellige tilskud, bidrag osv. til forsørgelse af barnet.
Du kan læse mere om bopælsforælder på denne side.
Børnebidrag
Et bidrag, som samværsforælderen kan betale til bopælsforælderen for at løfte sin pligt til at forsørge barnet; enten på baggrund af en aftale parterne imellem eller efter fastsættelse.
Når samværsforælderen betaler børnebidrag, kan vedkommende umiddelbart ikke pålægges andre udgifter (undtagen visse bidrag som konfirmations- og beklædningsbidrag).
Se også "Krydsende børnebidrag".
Du kan læse mere om børnebidrag på denne side.
Børneenheden
En ny enhed med Familieretshusets opstart 1. april 2019, der har fokus på barnets behov og trivsel, herunder at sikre kontaktperson og børnesagkyndig rådgivning.
Børne- og ungeydelse ("børne-checken")
En ydelse, som bopælsforælderen får fra det offentlige, til et barn i alderen 0-14 år (børneydelse) og en ung i alderen 15-17 år (ungeydelse).
Den 1. januar 2022 trådte en ny lov i kraft, der bevirker, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt og under visse betingelser skal deles mellem forældrene – dog kun de forældre, der bevilges ydelsen efter ikrafttrædelses-datoen.
Børnepenge
Er den uofficielle generelle betegnelse for visse ydelser eller tilskud, som bopælsforælderen kan få. Det er dog mere hensigtsmæssigt at anvende de formelle betegnelser som "Børnebidrag", "Børne- og ungeydelse" og "Børnetilskud".
Børnesagkyndig rådgivning
Den børnesagkyndige rådgivning fra Børneenheen er en hjælp til forældre med hensyn til at forstå og håndtere de usikkerheder eller udfordringer, de måtte have, omkring barnets situation i relation til forældrenes skilsmisse.
Børnetestamente
Et børne-testamente er en erklæring fra én eller begge forældre eller indehaverne af forældremyndigheden om hvem, der skal tage sig af børnene, hvis forældrene / indehaverne af forældremyndigheden dør. Familieretshuset vil typisk følge erklæringen, med mindre det skønnes ikke at være til barnets bedste.
Børnetilskud
Dette tilskud gives til reelt enlige forsørgere for hjemmeboende børn under visse betingelser.
Deleordning
Henviser normalt til 7/7- og eventuelt også 8/6-ordninger, hvor barnets tid med forældrene er (næsten) delt ligeligt.
Delt bopæl
Forældrene kan aftale, at barnet har delt bopæl, hvorved alle tidligere aftaler (herunder om bopælsret og samvær) er ophævet og parterne samarbejder i alle sammenhænge. Der er dog fortsat én forælder, der har barnets bopæls-adresse hos sig. Delt bopæl har desuden ingen betydning med andre sammenhænge, herunder økonomien mellem parterne. Parterne kan vælge at tilføje en aftale om andre forhold, herunder hvor langt parterne må flytte væk fra hinanden.
Den tidligere tvungne delte bopæl i de første 3 måneder efter samlivsbruddet blev afskaffet pr. 1. juli 2020.
Du kan læse mere om delt bopæl på denne side.
DSB "børne-guide-billet"
En billet for børn i alderen 4-15 år, der skal alene med toget i weekenden, og som har brug for tryghed på rejsen og hjælp til at komme af toget det rette sted. Læs mere via dette eksterne link.
Ekstra SU under uddannelse
Hvis du får barn under en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, kan forælderen få ekstra SU i en periode. Dette gælder både for fædre og mødre.
Erstatningssamvær
Se ”Automatisk erstatningssamvær”.
Faderskab
Dén, der er far til barnet. I en sag om faderskab kan dette fastslås på forskellige måder.
Familieretshuset
Har siden 1. april 2019 været myndighed på skilsmisse-området. Det er således i Familieretshuset, at skilsmisse-relaterede sager typisk opstartes.
Familieretten
Sager, som ikke kan afgøres i Familieretshuset, kan overgives til Familieretten, som hører under byretten. Det er også Familieretten, der kan tvangsfuldbyrde en resolution med henblik på at sikre, at den bliver fulgt.
Forsørgelsespligt
Begge forældre har en pligt til at forsørge barnet. Eksempelvis kan samværsforælderen løfte sin forsørgerpligt ved at betale nogle af udgifterne knyttet til barnet eller ved at betale børnebidrag til bopælsforælderen.
Forældre-fremmedgørelse
Betegnelse for dén proces, hvor barnet af den ene forælder påvirkes til at vende sig mod den anden forælder – og derigennem ændrer barnets psyke på stærkt indgribende og uhensigtsmæssig vis.
Forældremyndighed
Forældre har som udgangspunkt delt myndighed over barnet, hvorved man skal sikre barnet på mange forskellige måder – herunder at drage omsorg for barnet; træffe beslutninger om barnets personlige forhold; beskytte barnet mod trusler af enhver art; sørge for, at alle barnets behov bliver dækket; sørge for barnets mad, tøj, bolig og lignende samt at bestemme, hvad barnet skal og ikke skal.
Hvis den delte forældremyndighed håndteres uhensigtsmæssigt, kan den ene forælders myndighed over barnet fratages vedkommende og tillægges den anden forælder alene.
Du kan læse mere om forældremyndighed på denne side.
Fælles forældremyndighed
Se ”Forældremyndighed”.
Højkonfikt
Se "Konflikt".
Hustrubidrag
Var tidligere et bidrag til hustruen. Se i stedet "Ægtefællebidrag".
Initiativ-ret
Retten til (på eget initiativ) at opstarte en sag. Se "Barnets initiativ-ret" og "Kommunens initiativ-ret".
Kommunens initiativ-ret
Kommunen har en initiativ-ret til at ”anmode Familieretshuset om at indlede en sag efter forældreansvarsloven, hvis det må antages, at en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan forhindre en umiddelbart forestående anbringelse af barnet uden for hjemmet uden samtykke (…) ved at fjerne risikoen for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade”.
Konflikt
Et uhensigtsmæssigt forhold mellem to personer (f.eks. i forbindelse med eller efter en skilsmisse), hvor parterne f.eks. ikke kan lide hinanden, modarbejder eller ligefrem bekriger hinanden og lignende. Familieretshuset vil være særligt opmærksomme på en konflikt mellem forældrene, da de er forpligtede til at skærme barnet.
Kontaktperson
Familieretshuset skal tilbyde, at barnet kan få en kontaktperson, som støtter og inddrager barnet under sagens forløb. Dette er for at sikre, at der er en børnesagkyndig med fokus på barnets trivsel og inddragelsen af barnet perspektiv under hele forløbet i Familieretshuset og evt. familieretten.
Konflikthåndtering
Familieretshuset har under sagens forløb en konfliktdæmpende og -løsende tilgang. Eksempelvis har ”familiemægling” til hensigt at støtte forældrene i at få talt om og finde fælles løsninger på uenigheder, at få det bedst mulige samarbejde og hjælpe til at få lavet og skrevet aftaler om f.eks. samvær, barnets bopæl og forældremyndighed.
Kontaktbevarende samvær
Hvis kontakten mellem samværsforælderen og barnet er blevet brudt, kan førstnævnte anmode Familieretshuset om kontaktbevarende samvær. Der er tale om et standardiseret og dermed generelt fastsat samvær baseret på alder.
Du kan læse mere om kontaktbevarende samvær på denne side.
Krydsende børnebidrag
Ved 2 eller flere børn kan hver forælder (hvis begge har bopælsretten over mindst ét barn) betale børnebidrag til hinanden og dermed begge opnå skattefordelen, modtage sociale ydelser og lignende, der følger bopælsretten.
Med-moderskab
Barnets retlige anden mor, når barnet er blevet til gennem kunstig befrugtning.
Mindfulness
Fællesbetegnelse for en række tilgange om at opnå fokus, koncentration, mental ro osv. gennem meditiation og lignende.
Overvåget samvær
Hvis det skønnes at være uhensigtsmæssigt for barnet med almindeligt samvær og / eller der er behov for yderligere oplysninger i sagen, kan samværet blive gjort overvåget. Da bliver samværet typisk afviklet i Familieretshuset, hvor samværet mellem forælder og barn sker med tilstedeværelse af andre.
Partshøring
Som part i en sag kan man anmode om at modtage akterne for dermed at blive gjort bekendt med sagens grundlag.
Partsrepræsentant
Som part i sagen kan man på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. En partsrepræsentant repræsenterer således parten og kan føre ordet og i det hele indgå i sagen med samme rettigheder som parten.
Se også ”bisidder”.
Du kan læse mere om partsrepræsentant på denne side.
Reelt enlig
For at være berettiget til flere offentlige ydelser og tilskud er det forudsætningen, at forælderen er reelt enlig og således f.eks. ikke er samboende med en kæreste eller lignende.
Resolution
Et samværs-dokument fra Familieretshuset, som typisk indeholder start- og slut-tidspunkter for samværet på hverdage, i weekender og i ferier. Desuden vil der som udgangspunkt være en klausul for tvangsfuldbyrdelse, hvorved manglende overholdelse af samværet kan tages op i Familieretten.
”Samarbejde Efter Skilsmisse” (SES)
Er et digitalt forløb, som forældre kan vælge at gennemføre i forbindelse med skilsmissen. Forløbet består af viden og praktiske værktøjer om blandt andet forældrenes situation og barnets reaktioner på skilsmissen.
Samarbejdschikane
En (bevidst) tilgang om at forhindre eller besværliggøre samarbejdet med den anden forælder og / eller forholdet til barnet. Chikanen kan udgå fra såvel bopælsforælderen som samværsforælderen ved f.eks. ikke at udlevere barnet som aftalt eller tilbageholde barnet uretmæssigt. Øger ofte konflikten mellem forældrene.
Samvær
Dén tid, som barnet har hos samværsforælderen, betegnes ”samvær”. Dette fastsættes ofte inden for en periode på 14 dage med overnatning hos samværsforælderen: en 10/4-ordning betyder således, at barnet i løbet af de 14 dage har 4 overnatninger hos samværsforælderen, eksempelvis fra torsdag til mandag.
Du kan læse mere om samvær på denne side.
Samværsforælder
Barnet bor og har folkeregister-adresse hos "bopælsforælderen". Den anden forælder, som betegnes "samværsforælderen", har barnet mulighed for at have samvær med, hvilket samværsforælderen evt. kan sikre gennem en aftale med bopælsforælderen eller via en resolution.
Du kan læse mere om samværsforælder på denne side.
Screening
Når Familieretshuset modtager en ansøgning om f.eks. forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, bliver der foretaget en vurdering (screening) af sagen. Vurderingen afgør, hvordan sagen bliver håndteret af myndigheden, via tre spor: det grønne spor (simple sager), det gule spor (mere komplekse sager) eller det røde spor (konflikt-sager).
Standardiseret minimumssamvær
Se ”Kontaktbevarende samvær”.
Statsamtet
Nedlagt. Var tidligere en del af amtskommunerne, men blev i forbindelse med strukturreformen pr. 1. januar 2007 ændret til de 9 regionale Statsforvaltningen i byerne Aabenraa, Aalborg, Aarhus, København, Nykøbing Falster, Odense, Ringkøbing, Ringsted og Rønne (bemærk, at Statsforvaltningen blev nedlagt og overtaget af Familieretshuset pr. 1. april 2019).
Statsforvaltningen
Var tidligere myndighed på skilsmisse-området. Blev nedlagt og overtaget af Familieretshuset pr. 1. april 2019.
Tvangsfuldbyrdelse
Er en klausul i resolutioner fra Familieretshuset, hvormed man kan få domstolenes hjælp til at sikre gennemførelsen af f.eks. samvær, hvis den anden part ikke følger resolutionen (Retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3). En tilsvarende klausul kan føjes til egne aftaler forældrene imellem for at opnå samme virkning.
Ægtefællebidrag
Pligten til at forsørge hinanden bortfalder normalt ved samlivsbrud, men kan i visse situationer forlænges, så den ene ægtefælle skal bidrage økonomisk til den anden ægtefælle ("ægtefællebidrag"). Beregningen vil normalt være 20 % af forskellen på ægtefællernes indtægter i en periode på 1-10 år.
Du kan læse mere om ægtefællebidrag på denne side.
Du kommer til "Skilsmissefamilien"´s Facebook-gruppe ved at trykke her.
