• skilsmissefamilien

Bisidder og partsrepræsentant

I denne tekst beskrives de to vigtige funktioner, som kan være gavnlige, når du skal til møde i f.eks. Familieretshuset: bisidder og partsrepræsentant.



Samtaler med offentlige myndigheder kan være vanskelige og udfordrende, fordi de kan indeholde specifik viden og komplicerede sammenhænge samt være følelsesmæssigt udfordrende.

Med en bisidder har man mulighed for et sæt ekstra ører, der kan huske detaljer fra mødet, men også være der som støtte og opbakning - eller en partsrepræsentant, der kan føre sagen for én i eksempelvis Familieretshuset.

Med denne tekst får du en beskrivelse af begge funktioner - og også svar på to spørgsmål, der ofte dukker op: kan modparten nægte min bisidder adgang? Og har en bisidder taleret på et møde?

Lovgrundlaget for bisidder- og partsrepræsentant-funktionerne


Funktionen som hhv. bisidder og partsrepræsentant er beskrevet i Forvaltningsloven:

§ 8: Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.​

At "lade sig repræsentere" kaldes også parts-repræsentation og handler om, at en anden person så at sige overtager partens funktioner og rettigheder / forpligtelser. På et møde kan partsrepræsentanten eksempelvis tale på vegne af parten og dermed føre partens sag. Det skal dog bemærkes, som det fremgår af anden halvdel af § 8, at myndigheden kan kræve, at parten selv er til stede.

Det kan være hensigtsmæssigt at have en partsrepræsentant med til et møde: dels kan der blive brugt mange forskellige fagudtryk og begreber, og dels kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af de aftaler, der måske forventes indgået på mødet. En fagligt kompetent partsrepræsentant kan derfor forklare de forskellige ting for parten. Og vedkommende vil samtidig kunne medvirke til at få strikket eventuelle aftaler sammen, der dermed bliver så hensigtsmæssige som overhovedet muligt. Partsrepræsentanten kan derfor eksempelvis være en advokat, men enhver kan i princippet være partsrepræsentant.


Lader man sig "bistå af andre", som det også fremgår af § 8, har man en bisidder med til mødet til at støtte sig på forskellige måder. Det kan være i form af at lytte opmærksomt, tage noter, yde mental støtte og lignende. Det kan være en god hjælp, fordi et møde kan være følelsesmæssigt vanskeligt: der kan være meget på spil i sagen; man kan sidde over for en tidligere partner, man måske stadig har følelser (enten positive eller negative) for – eller man er påvirket af at skulle åbne for personlige sårbare sammenhænge over for fremmede. Her kan bisidderen yde mental støtte undervejs ved simpelthen at være til stede og inden for rækkevidde, så parten og bisidderen kan få kontakt til hinanden: en beroligende hånd eller et anerkendende blik kan således være en god hjælp til, at parten ikke lader følelserne gribe vedkommende eller får sagt noget i affekt.


Det vil samtidig være hensigtsmæssigt, at bisidderen forstår og anerkender sin rolle: at det nu engang er partens sag, og at bisidderen ikke overtager denne rolle, men derimod udelukkende er der som støtte for parten. Med dén forståelse og indstilling vil man hjælpe parten og mødelederen, så det bliver et godt møde, som skrider fornuftigt frem.


Det forventes selvfølgelig også, at bisidderen optræder korrekt og ordentligt under mødet.


Det skal nævnes, at der i § 8, stk. 2, er en afgrænsning af såvel bisidder- og partsrepræsentant-funktionen, som kan "vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser", som ikke berøres yderligere her.


​Partsrepræsentant eller bisidder?


Udgangspunktet er, at en partsrepræsentant deltager aktivt i partens sag, mens bisidderen støtter parten mentalt. På dén baggrund kan man sige, at partsrepræsentanten skal have de fornødne faglige kompetencer (som f.eks. en advokat) – mens det hos bisidderen handler om personlighed og tryghed (fra f.eks. en ven), som kan sikre den fornødne støtte, omsorg og kontakt.

Hjælp fra fagprofessionelle er ofte forbundet med ganske store udgifter. Nogle indboforsikringer dækker disse udgifter enten helt eller delvist. Desuden kan man overveje kun at bruge den fagprofessionelle i de sammenhænge, hvor man skønner, det er nødvendigt.


Det er ofte muligt at medbringe både partsrepræsentant og bisidder til et møde. Ofte kan bisidderen dække behovet, men det bør overvejes nøje, da de faglige kompetencer fra partsrepræsentanten kan være udgiften værd.


"Kan modparten nægte min bisidder adgang til mødet?"


Det er et spørgsmål, der ofte dukker op. Svaret er som udgangspunkt "nej". Som beskrevet har en part under mødet en ret (Forvaltningslovens § 8) til at medbringe en bisidder. Det samme gælder i øvrigt partsrepræsentanten, som skal medvirke til at føre sagen og derfor selvsagt er til stede.

Her er det vigtigt at slå fast, at skønt funktionen knyttet til partsrepræsentanten og bisidderen ikke er nærmere beskrevet i lovgivningen, så ligger der en slags "forventning" i dem begge: partsrepræsentanten fører sagen, mens bisidderen støtter parten. Og denne hjælp til parten kan være så vigtig for vedkommendes deltagelse, at det kan være selve forudsætningen for at gennemføre det. Tænk eksempelvis på en part, der er hørehæmmet eller ikke dansk-talende og derfor har behov for en tolk, der så er partens bisidder: tolken er orienteret mod parten som en nødvendighed - i princippet skal bisidderen og modparten intet som helst have med hinanden at gøre under mødet.

Hvis din bisidder alligevel bliver bedt om at vente udenfor (og dét sker), skal mødelederen have en temmelig god grund til det - og der bør være opmærksomhed på sådan en beslutning, så lovgivningen bliver sikret.


Desuden skal det nævnes, at det er god skik i rimelig tid inden mødet informerer mødelederen og også modparten om, hvem man har med som bisidder. Man skal nemlig være opmærksom på, at dén, som parten selv finder hensigtsmæssig at medbringe som bisidder, ikke nødvendigvis bliver anerkendt af modparten. Det kan f.eks. være, hvis parten medbringer sin nye kæreste eller én, som modparten simpelthen ikke bryder sig om. Og her kan godt ligge en forklaring på, hvorfor mødelederen ikke accepterer enhver som bisidder.

I praksis vil mødelederen ofte vælge at dele mødet op, så vedkommende mødes med den ene part og dennes bisidder samt den anden part og dennes bisidder. Det skaber ikke de bedste betingelser for et hensigtsmæssigt og konstruktivt møde, idet parterne ikke er i samme rum som mødelederen, der skal vandre mellem to lokaler – og derfor bør man nok vælge en bisidder, som ikke er så ”kontroversiel”, at mødet bliver delt op.

"Har en bisidder taleret på et møde?"


Det er også et spørgsmål, der dukker op ganske tit. Svaret er som udgangspunkt "nej". En bisidder er der ikke som part i sagen, men ud fra en forventning om at støtte parten. Parten og partsrepræsentanten har ret til at tale, hvilket bisidderen ikke har.

Men at bisidderen ikke har ret til at tale betyder ikke, at bisidderen ikke må tale på et møde. Et afklarende spørgsmål, en omformulering eller lignende kan sagtens være på sin plads under et møde. Men om bisidderen får lov til at tale, afgøres af mødelederen.


6 visninger

Få vores nyhedsbrev !