FORKASTET: ikke anerkende ægteskaber med mindreårige

Folketingethar FORKASTET et lovforslag om at forhindre, at udenlandske ægteskaber mellem voksne og mindreårige anerkendes i Danmark.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Mikkel Bjørn, Alex Ahrendtsen, Pia Kjærsgaard, Peter Kofod, Morten Messerschmidt, Mette Thiesen og Nick Zimmermann (alle fra Dansk Folkeparti).

Beslutningsforslaget, der knyttes til Socialudvalget og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), kan læses her.

Andenbehandling i Folketinget (13. maj 2025):

I dag blev beslutningsforslaget forkastet af Folketinget.

For forslaget stemte 4 (Dansk Folkeparti og Borgernes Parti).

Imod forslaget stemte 85 (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Mike Villa Fonseca (uden for grupperne).

Hverken for eller imod forslaget stemte 18 (Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti samt Jon Stephensen og Jeppe Søe (uden for grupperne).

Førstebehandling i Folketinget (1. april 2025):

 

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra socialminister Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Moderaterne.

Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Udlændinge- og Integrationsudvalget, der nu vil lave en betænkning.

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:

Mikkel Bjørn (Dansk Folkeparti):

”Dansk Folkeparti har fremsat et forslag, der burde være helt uproblematisk for enhver regering, der påstår, at den tager børns rettigheder og danske værdier alvorligt, og hvis egen statsminister hævder, at hun er børnenes statsminister. Vi foreslår nemlig, at Danmark ikke længere anerkender ægteskaber, hvor en eller begge parter er mindreårige, uanset hvor i verden disse ægteskaber måtte være indgået. Når børn ankommer til Danmark som hustruer til voksne mænd, er det pædofili, intet mindre, og det skal ikke have juridisk gyldighed i Danmark”.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet):

”Jeg læser beslutningsforslaget som en klar afstandtagen fra, at børn indgår ægteskab, og jeg tror, alle her i salen er enige om, at ægteskaber mellem børn og mellem børn og voksne ikke er noget, vi bakker op om i Danmark, og det er også noget, jeg tager klart afstand fra”.

”Det er altså allerede efter gældende regler kun i ekstremt begrænset omfang muligt at anerkende udenlandske ægteskaber med mindreårige, og jeg mener, at der bør være denne begrænsede mulighed for anerkendelse i helt, helt særlige situationer”.

”Afslutningsvis vil jeg gøre det helt klart, at det er afgørende for mig, at der lægges en streng og meget klar linje over for udenlandske ægteskaber med mindreårige og dermed også i forhold til administrationen af de snævre undtagelser. Vi er nemlig helt enige i, at vi i Danmark er imod ægteskaber mellem børn og voksne. Efter min vurdering er det som sagt tilgangen i praksis, der skal kigges nærmere på og holdes øje med, og ikke en ændring af lovgivningen. På den baggrund kan regeringen ikke støtte lovforslaget”.

Frederik Vad (Socialdemokratiet):

”Hvis man kigger rundtomkring i den vestlige verden og på nogle af de lande, som orienterer sig mere mod Rusland, kan vi se, at abortrettigheder bliver smadret og rullet tilbage osv. Men i den her del af verden er det ikke abortmodstand og andet i den dur, der ligesom truer helt grundlæggende rettigheder for kvinder, for børn, for minoriteter af enhver slags, nej, det er den religiøse vækkelse og mobilisering, som jo er kommet med islams tilstedeværelse i ikke mindst Nordeuropa”.

”Vi har nogle stramme regler på ægteskabsområdet i dag, som skal forhindre de her ting, men hvis der er steder i systemet stadig væk, hvor man ikke kan finde ud af at overholde de regler, der er, eller hvis der er smuthuller i de regler, er vi sådan set meget villige til fra Socialdemokratiets side at kigge på det og sørge for at få strammet op dér, hvor der eventuelt skal strammes op. For børn skal være børn, børn skal ikke seksualiseres, piger skal ikke seksualiseres, hvad enten det er i svømmehallen eller på fodboldbanen eller i en vielsessituation. Så vi afventer den undersøgelse, som ministeren var inde på”.

Christian Friis Bach (Venstre):

”Der er jo ingen, der er uenige i, at problemstillingen om ægteskaber med mindreårige er vigtig, og derfor er reglerne stramme”.

”Her ønsker man så at lave et noget sådan rigidt lovforslag, som i virkeligheden bare cementerer den praksis, der er, men uden de nødvendige helt, helt særlige undtagelser, som man har. Det ønsker vi ikke i Venstre, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget”.

Kim Edberg Andersen (Danmarksdemokraterne):

”Barnebrude er et ret alvorligt problem, som vi under ingen omstændigheder skal acceptere her i Danmark. Det er dybt problematisk, at man som tvangsgift kvinde fra Mellemøsten kan komme til et land som Danmark, som siger, at vi er et land med ligestilling, og simpelt hen opleve, at i stedet for at hjælpe dem med at komme væk fra deres dobbelt så gamle ægtemand, så fastholder vi dem i et ægteskab, der aldrig har set skyggen af, hvad vi i Danmark forstår som et ægteskab”.

”Vi bakker derfor grundlæggende op om intentionen i forslaget, da alt for mange ægteskaber med mindreårige er blevet anerkendt i Danmark, men vi anerkender faktisk også samtidig, at der er nogle udfordringer forbundet med fremgangsmåden, hvis man pr. automatik vil underkende ægteskaber indgået i udlandet, hvor den ene part var mindreårig på vielsestidspunktet”.

”Derfor vil Danmarksdemokraterne som udgangspunkt stemme gult til forslaget, men vi vil faktisk gerne i løbet af udvalgsbehandlingen vurdere konsekvenserne af forslaget i sin helhed, for som jeg også sagde til Dansk Folkeparti, anerkender vi faktisk intentionen til fulde”.

Mads Olsen (Socialistisk Folkeparti):

”Lad mig lige slå fast, at ægteskaber, der involverer børn, er vederstyggelige og afskyelige og må og skal ikke finde sted”.

”Siden 2017 har det stort set været udelukket at kunne anerkende de her ægteskaber, men alligevel er det sket. Hvorfor? Hvilke ægteskaber er der tale om? Vi ved det groft sagt ikke. Det forekommer at være vigtige spørgsmål at have i hvert fald indikationer af et svar på”.

Steffen Larsen (Liberal Alliance):

”Vi afskaffede i 2017 i Danmark muligheden for, at mindreårige kan blive gift. Det var her, vi afskaffede muligheden for den type indgåelse af ægteskaber under den her gamle ordning, som nogle gange blev kaldt for kongebrev.

Forslaget er også en måde at løse det problem, som Inger Støjberg jo reelt set fik, og som sendte hende i Rigsretten. Det gør forslaget her ved at sige, at vi slet ikke anerkender udenlandske ægteskaber, hvor den ene part er mindreårig, for den slags skal jo ske ved lov og ikke ved kommando fra en minister. Men det er besynderligt, at vi i nogle tilfælde alligevel anerkender ægteskaber, som vi aldrig ville godkende normalt, bare fordi de er indgået i udlandet.

Vi skal altså ikke acceptere den slags, og derfor støtter vi i Liberal Alliance naturligvis Dansk Folkepartis forslag”.

Charlotte Bagge Hansen (Moderaterne):

”I Moderaterne ser vi frem til resultaterne af den tilsynsundersøgelse, der for nuværende pågår. Vi mener, det er utrolig vigtigt, at vi får afdækket, hvor det er, og hvorfor og hvordan det kan lade sig gøre, at der er over 270 sager af denne karakter, omend vi så også hører her i dag, at en del af dem er fejlbehæftet. Men det, der jo er vigtigt, er at finde ud af at få afdækket, hvorfor der er givet dispensationer, og få gjort op med det. Og som jeg kunne forstå på ministeren, er resultaterne på vej.

Så selv om vi stemmer imod det her beslutningsforslag, er vores holdning klar: Børn har ret til at være børn, børn har ret til en tryg og god opvækst, og børn skal aldrig – som i aldrig – forpligtes til et ægteskab med en voksen”.

Birgitte Bergman (Det Konservative Folkeparti):

”Det bør undersøges nærmere, om undersøgelserne bliver brugt efter hensigten eller reelt udgør en smutvej til at omgå reglerne. Samtidig må man også anerkende, at en fuldstændig nultolerancepolitik kan skabe urimelige konsekvenser i særlige situationer. Skal et hollandsk ægtepar på 75 og 76 år, der har været lykkeligt gift i næsten 60 år, pludselig få deres ægteskab underkendt i Danmark, fordi hustruen var 17 år og 11 måneder ved vielsen? Derfor er det afgørende at finde en balance”.

”Det er en legitim bekymring, om de nuværende undtagelser i lovgivningen bliver misbrugt. Det bør undersøges nærmere, så vi kan sikre, at lovens intention respekteres, men vi er ikke overbevist om, at det konkrete forslag er den rette vej at gå. Derfor stemmer Det Konservative Folkeparti gult til forslaget”.

Skriftlig fremsættelse (7. november 2024):

 

Den indledende beskrivende tekst lyder i sin helhed:

”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at Danmark ikke anerkender ægteskaber, der er indgået i udlandet, og hvor den ene part eller begge parter er mindreårige”.

Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:

”Beslutningsforslaget blev udarbejdet på baggrund af instrukssagen, hvor forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg afsonede med fodlænke i eget hjem for at overtræde ministeransvarsloven, fordi hun havde givet myndighederne instruks om automatisk at adskille gifte asylpar, hvis den ene var mindreårig”.

”Af eksempler på par, der ikke blev adskilt ved ankomsten til Danmark, kan fremhæves et par, der kom til Danmark, da hun var 17 og han var 29 år. Parret havde et barn på 4 år og 2 måneder, hvilket vil sige, at hun var var ca. 12 år og han var ca. 24 år, da hun blev gravid med parrets første barn”.

”Forslagsstillerne mener, at sådanne par slet ikke bør anerkendes som ægtefolk i Danmark, da det ikke er rimeligt at anse børn gift med voksne som ægtefolk uanset hvad”.

”Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at Danmark skal stoppe med at anerkende ægteskaber, der er indgået i udlandet, hvis den ene eller begge parter er mindreårige, uanset om et par er borgerligt eller religiøst viet. Det indebærer bl.a., at par, som har indgået ægteskabet i udlandet, ikke skal opnå samme juridiske forhold og fordele, som ægteskaber der er indgået af to myndige personer”.

”Helt grundlæggende hører ægteskabet til mellem myndige personer og ikke mellem personer, hvor den ene eller begge er mindreårige. Hertil kommer, at praksis er, at det altid er manden, der er den myndige, og kvinden eller pigen, der er den umyndige, og i mange tilfælde er aldersforskellen voldsomt høj. Det er efter forslagsstillernes opfattelse helt uforeneligt med danske værdier”.

Aktuel sag: at give voldsudsatte ret til opholdstilladelse

Folketinget behandler et beslutningsforslag om at give voldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved samlivsbrud.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Rosa Lund, Pelle Dragsted, Peder Hvelplund, Trine Pertou Mach, Søren Egge Rasmussen, Leila Stockmarr, Søren Søndergaard, Victoria Velasquez og Mai Villadsen – alle fra Enhedslisten.

Beslutningsforslaget, der knyttes til Udlændinge- og Integrationsudvalget og minister Kaare Dybvad Bek (Socialdemokratiet), kan læses her.

Sambehandles

Det skal bemærkes, at dette lovforslag sambehandles sammen med to andre beslægtede lovforslag. Disse er ifølge forslagsstillerne delt op for at give mulighed for at forholde sig til de enkelte dele frem for et samlet lovforslag.

Der er tale om B 120 (at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.), B 121 (at ændre dokumentationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7) og B 122 (at give voldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved samlivsbrud).

”Skilsmissefamilien” følger kun B 122, som er mere overordnet end de to øvrige.

 Skriftlig fremsættelse (25. februar 2025):

Overordnet fremgår det:

”Formålet med forslaget er at give familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de herved mister deres opholdstilladelse”.

Herefter følger bemærkninger til forslaget:

”Beslutningsforslaget er et af tre forslag om voldsudsatte familiesammenførte, som sambehandles i Folketinget. Forslagene er delt op for at give Folketingets medlemmer mulighed for at forholde sig til de enkelte dele af forslagene frem for et samlet forslag”.

”Ifølge Socialstyrelsens undersøgelse af vold i nære relationer har næsten halvdelen af kvinder på de danske kvindekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund”.

”Disse kvinder bor på krisecentre, fordi de ellers lever i voldelige forhold. Mange af disse kvinder er familiesammenførte med en herboende partner, hvorfor deres opholdstilladelser er samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte voldsudsatte i en sårbar situation, da de risikerer at miste deres opholdstilladelse, hvis de forlader partneren”.

”Læg hertil, at de herved kan risikere at miste kontakten til deres børn og at blive hjemsendt til lande, hvor fraskilte kvinder er meget dårligt stillede. Det betyder, at mange familiesammenførte voldsudsatte bliver hos deres voldelige partner”.

”Det faktum, at bestemmelsen anvendes så sjældent, skyldes formentlig først og fremmest, at for få kender muligheden, og hernæst, at dem, der gør, sjældent tør løbe risikoen ved at miste deres opholdstilladelse ved et samlivsbrud og derfor vælger at blive i voldelige forhold. Det skyldes ifølge forskere, at bestemmelsen stiller høje krav til dokumentation og integrationsvillighed, men også, at muligheden for at opretholde sin opholdstilladelse, selv i tilfælde, hvor den voldsudsatte lever op til disse høje krav, stadig ikke er garanteret”.

FORKASTET: skærpet straf for vold i nære relationer

Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om at skærpe straffen for vold udøvet i nære relationer.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Karina Lorentzen Dehnhardt og Theresa Berg Andersen (begge fra Socialistisk Folkeparti).

Beslutningsforslaget, der knyttes til Retsudvalget og justitsminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet), kan læses her.

Andenbehandling i Folketinget (3. april 2025):

I dag blev beslutningsforslaget forkastet af Folketinget.

For forslaget stemte 33: Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Alternativet, Borgernes Parti og Leila Stockmarr (Enhedslisten).

Imod forslaget stemte 71: Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Jon Stephensen (uden for grupperne).

En enkelt (Mike Villa Fonseca, uden for grupperne) stemte hverken for eller imod forslaget.

Førstebehandling i Folketinget (28. januar 2025):

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne, Enhedslisten og Alternativet.

Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Retsudvalget, der nu vil lave en betænkning.

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:

Justitsminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet):

”Det bringer mig jo så til det her beslutningsforslag, som jeg synes er et godt beslutningsforslag, som regeringen hilser meget, meget velkommen. Og jeg vil gerne sige allerede nu, at regeringen er enige i, hvad det er, forslagsstillerne skriver, for vi mener også, at der er behov for at skærpe straffen for bl.a. vold i nære relationer, partnerdrab osv. Vi har allerede gjort en lang række forskellige tiltag både under den her regering og i den sidste S-ledede regering, og vi agter at gøre meget, meget mere”.

”Når vi alligevel ikke kan støtte det her beslutningsforslag, er det jo selvfølgelig, fordi det koster penge og det koster fængselspladser. Vi mener, der er nødt til at blive set på det i en sammenhæng”.

Bjørn Brandenborg (Socialdemokratiet):

”Vi deler forslagsstillernes grundlæggende synspunkter omkring partnervold, for man skal selvfølgelig kunne føle sig tryg i sit eget hjem. Og med de statistikker, vi har set i forhold til partnervold, er det klart, at det ikke alene er personlige problemer, som de enkelte selv må kæmpe med. Der er tale om et samfundsproblem, som vi må tage et fælles ansvar for”.

”Med den meget omfattende reform på vej, en reform, som kommer til at se bredt på straffe, forebyggelse, fængselspladser og mere, synes vi, at et spørgsmål som det, forslagsstillerne sætter på dagsordenen i dag, bedst hører til i den forbindelse. Så selv om vi ikke kan støtte forslaget, som det ligger her, mener vi, at det er et vigtigt emne, som vi bør fortsætte drøftelserne omkring”.

Jan E. Jørgensen (Venstre):

”Jeg vil godt sige tak for beslutningsforslaget, og jeg vil også sige, at jeg nok er enig med forslagsstillerne i, at vi som samfund tidligere desværre har haft for vane at vende det blinde øje til vold i hjemmet og nogle gange omtale det som husspektakler. Jeg tror også, at vold i hjemmet, og det kan så være mod ens partner eller mod ens barn, desværre nok er langt mere udbredt, end de fleste af os i dagligdagen sådan går rundt og forestiller os og måske også ville bryde os om at vide”.

”Så det er et sympatisk forslag, som forslagsstillerne kommer med her, om, at vold i hjemmet skal straffes hårdere, men når vi i Venstre, som tingene ser ud nu, ikke kommer til at stemme for, er det bl.a., fordi vi ønsker hårdere straffe for en række voldsforbrydelser over en bred kam. Men i de politiske drøftelser, der kommer i forbindelse med strafreformen, kunne det da give rigtig god mening at se på, hvordan vold i hjemmet straffes, så vi får en samlet drøftelse af, hvordan vi sikrer en mere retfærdig og konsekvent strafudmåling for vold, inklusive vold i nære relationer”.

Betina Kastbjerg (Danmarksdemokraterne):

”I Danmarksdemokraterne mener vi, at straffene for personfarlig kriminalitet generelt er alt for lave, og vi finder det nødvendigt at øge dem markant”.

Steffen Larsen (Liberal Alliance):

”Gentagen vold i nære relationer er altså allerede en skærpende omstændighed, og vi går ind for, at det er en skærpende omstændighed. Ligeledes var vi også imod den gamle såkaldte ægtefællerabat på drab, som jo også med stor fornuft blev afskaffet af Højesteret i 2009. Og jeg kan ikke se, hvordan et krav om at lave endnu en paragraf, der siger det samme som to andre paragraffer, egentlig ændrer noget. Det er allerede en skærpende omstændighed, så hvordan skal en tredje paragraf, der siger det samme, gøre det endnu tydeligere?”

Nanna W. Gotfredsen (Moderaterne):

”Det er en virkelig vigtig diskussion og også en diskussion, som er virkelig svær og kompleks og, spørger man mig, ikke altid lige oplyst og vidensbaseret. Virker straf? Altså, inden man svarer på det spørgsmål, skal man finde ud af, hvad straffen skal virke på. Hvad er det, man vil opnå, og hvordan ser evidensen ud? Og nej, evidensen er ikke ret meget med tanken om, at straf virker”.

Mai Mercado (Det Konservative Folkeparti):

”Hjemmet bør være det tryggeste sted for ethvert menneske. Det er her, vi vokser op, og det er her, vi skal være trygge. Derfor er vi også helt enige med SF i præmissen om, at straffen faktisk skal være hårdere, når det er i hjemmet, at volden eller drabet udøves. Derfor er vi også positive over for, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis volden eller drabet begås inden for hjemmets fire vægge, og med de ord kan Konservative støtte beslutningsforslaget”.

Rosa Lund (Enhedslisten):

”Der er en opfattelse i samfundet af, at partnervold ikke er det største problem i Danmark. Men Danmark er faktisk et af de lande i hele EU, der har den allerhøjeste forekomst af partnervold, og vi har mere end dobbelt så mange tilfælde, som de eksempelvis har i Portugal og Spanien. Vi har ikke brug for at sende et signal om, at vi er imod, det her sker – vi har brug for at forhindre, at det sker”.

”Vi tror simpelt hen ikke på, at en strafskærpelse tjener noget formål i den her situation, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget fra SF, selv om vi sådan set deler intentionen om at gøre noget ved det her problem”.

Mette Thiesen (Dansk Folkeparti):

”Det her er et rigtig godt forslag fra SF, synes jeg. Gudskelov, vil jeg så sige, har vi fået afskaffet det her med, at det gav strafrabat, hvis man slog en partner ihjel, eksempelvis sin kone. Det har altid undret mig enormt meget, at det skulle være en formildende omstændighed. Jeg synes nærmest tværtimod, at det skulle være skærpende, hvis man slår en, man holder så meget af, ihjel”.

Zenia Stampe (Radikale Venstre):

”Men når jeg har lidt svært ved alligevel at sige i dag, om vi stemmer for eller ender med at stemme gult, er det, fordi jeg selv er ved at miste overblikket over, og det tror jeg vi alle sammen er, hvad strafniveauerne egentlig er. Vi bruger jo netop det her med skærpende omstændigheder flere og flere steder, og så har vi også alle de der steder, hvor vi straffer dobbelt, hvis det er i et bestemt område, hvis det er bandekriminalitet, osv. Så jeg har efterhånden faktisk svært ved at se, om niveauerne er rimelige, ikke bare enkeltvis, men også på tværs. Altså, jeg vil nødig ende i en situation, hvor vi pludselig ender med – og partnervold er alvorligt – at stå i en situation, hvor partnervold bliver straffet hårdere, end hvis man slår en ung kvinde, man slet ikke kender, ned i byen. Det synes jeg jo sådan set er lige så alvorligt, også kvindevold. Så jeg kan bare ikke gennemskue, hvad det vil betyde, at det bliver en skærpende omstændighed”.

Torsten Gejl (Alternativet):

”I forhold til den reform tror jeg, at det er rigtig godt, at vi har den her debat. Det er tit sådan, at når man kommer til noget lovgivning og der har været nogle gode debatter omkring beslutningsforslag i salen op til noget lovgivning, så er der sådan en lille lampe, der blinker, når man kommer ind og diskuterer det i den lovgivende forsamling, og det tror jeg er meget godt at det her gør med hensyn til, hvis man bliver udsat for vold af ens nærmeste eller partnerdrab eller partnervold”.

Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti):

”Tak for en egentlig fin, synes jeg, og også på mange måder nuanceret debat omkring det her forslag. Når vi fremsatte det her i november, er det jo, fordi vi på en eller anden måde synes, at det ligesom er mere strafværdigt, når vold bliver begået i de relationer, hvor man skulle være tryggest. Vi har ikke fremsat forslaget, fordi vi sådan tror på, at det har den helt store forebyggende virkning. For os er det vigtigt at vise, at nu tager vi faktisk det endelige opgør med konerabatten. Vi tog jo et opgør på den måde, at partnerdrab blev ligestillet med andre drab i 2009, men jeg synes faktisk, tiden er til at gå den anden vej”.

Skriftlig fremsættelse (15. november 2024):

Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:

”Samfundet har gennem al for mange år vendt det blinde øje til vold i hjemmet, som man mest af alt opfattede som et anliggende, der hørte til privatlivets fred”.

”Forslagsstillerne mener, at både børn og voksne som en helt rimelig og naturlig forventning skal kunne føle sig trygge og fri i deres eget hjem. Hvis denne forventning brydes, er det efter forslagsstillernes opfattelse ikke tilstrækkeligt at sidestille vold udøvet inden for hjemmet med vold begået uden for hjemmet”.

”Forslagsstillerne mener, at det bør fremgå helt eksplicit, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis volden udøves af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, på samme måde som hjemmerøverier også straffes hårdere end røveri på åben gade”.

”Forslagsstillerne medgiver, at regeringen har iværksat initiativer mod partnervold og -drab, men forslagsstillerne mener, at der er behov for at styrke indsatsen yderligere”.

”Forslagsstillerne ønsker derfor med dette forslag at tage skridtet videre og signalere, at samfundet ser med stor alvor på vold i eget hjem. Derfor foreslås det, at det ved strafudmålingen er en skærpende omstændighed, hvis vold, vold med døden til følge eller drab er udøvet af en nær relation i hjemmet, hvor man ellers burde være tryg, og at denne skærpelse kommer til at fremgå helt eksplicit”.