- for 22 timer siden
- 5 min læsning
Om præcis en måned er det juleaften, og det indebærer en masse praktiske gøremål. Sådan er det også i skilsmissefamilien – og her kan der være behov for yderligere overvejelser på tværs af de to hjem.
Denne artikel blev oprindelig udsendt den 24. november 2020 og er blevet genopfrisket til denne udgave den 24. november 2025.
Højtiden kan være særligt udfordrende og stressende for skilsmissefamilien og især barnet. Derfor får du her en række råd (baseret på beskrivelser fra psykologer og lignende), der har som mål at sikre skilsmissefamilien en god jul og et godt nytår.
Julefred?
Det skal indledningsvis understreges, at der kan være meget stor forskel på de muligheder, som skilsmissefamilierne har. Nogle brudte familier kan være meget tætte i dagligdagen og måske så meget, at julen godt kan afvikles som ”familie”. Andre brudte familier er mere opdelte, hvor barnet entydigt er hos den ene forælder juleaften / i juleperioden og dermed må undvære den anden forælder i dén tid.
Desuden skal det overvejes, om det reelt er hensigtsmæssigt for barnet at opleve familien være sammen i julen, når de jo grundlæggende er gået hver til sit. Nogle børn vil nemlig se samhørigheden i julen som et håb om, at familien vil kunne samles igen også i hverdagen.
Der er med andre ord mange overvejelser i denne sammenhæng, men her tages der udgangspunkt i de situationer, hvor skilsmissebarnet kan finde og fastholde juleglæden. Dette kan betyde, at forældrene må bilægge uenigheder, konflikter og lignende, når de indretter sig efter barnets behov.
Savn i julen
Som barn i en skilsmissefamilie har vedkommende måske allerede vænnet sig til at undvære forælderen, det ikke er hos. Men julen er noget særligt, og her kan savnet være mere udtalt.
Det er her vigtigt, at barnet tager på juleferie med overbevisningen om, at det selvfølgelig skal hygge sig hos den anden forælder. Måske kan barnet og du selv udtrykke et savn efter hinanden, men I skal ideelt set tage afsked på en hensigtsmæssig måde, så barnet (og du selv) får en god jul – og dermed, at barnet er i stand til at være, hvor det er, og ikke savne den anden forælder for meget.
Det bør overvejes, om barnet har behov for eksempelvis (mere) telefonisk kontakt i løbet af julen, eller om det er mere hensigtsmæssigt for barnet, at der ikke er mere kontakt end normalt.
Dobbelt op på julen?
Julen kan være stressende nok, og det rejser en del overvejelser i skilsmissefamilien. For skal der fortsat være én jul, eller skal julen fejres hos begge forældre?
Nogle mener, at julen er noget særligt, og at skilsmissefamilien derfor kun skal fejre jul hos dén forælder, barnet er hos på selve juleaften. Dermed fejrer den anden forælder ikke julen med barnet det pågældende år, hvor der så byttes rundt næste år.
Andre mener, at der godt kan være to juleaftener, hvor den rigtige juleaften stadig fejres den 24. december, men hvor forælderen, der ikke har barnet hos sig denne aften, lægger en ekstra og måske mindre juleaften på et andet tidspunkt.
Man bør overveje, om det er for barnets skyld, der bliver en ekstra juleaften, eller om det er forældrenes behov at fejre julen hvert år hos begge forældre. Nogle børn kan godt håndtere to juleaftener, mens andre bliver overvældet over juleræset.
Traditioner
Julen er meget traditionsbunden, og det er netop dét, der gør, at vi har så varme minder om julen. Men når en familie splittes op, opstår der ofte nye traditioner, og andre traditioner risikerer at glide ud.
Her kan det være hensigtsmæssigt at overveje, om barnet har bestemte traditioner, som det er ønskeligt at holde fast i: enten juletraditioner fra dengang, I var en kernefamilie, eller nye traditioner, som barnet har tilegnet sig hos den anden forælder.
Fleksibilitet i samværet
Samværsordninger er medvirkende til at tydeliggøre og sikre aftaler, og i mange skilsmissefamilier er de et vigtigt fundament for forældresamarbejdet. Men det er alligevel langt fra givet, at denne juridiske afklaring tager hensyn til barnets egentlige behov. Eksempelvis bliver det løbende samvær ofte sat på pause hen over jul og nytår, der typisk fordeles med julen hos den ene forælder og nytåret hos den anden. Men på grund af denne pause bliver det løbende samvær ofte ophævet (typisk hvis ferien overlapper det løbende samvær).
Eksempelvis kan mange samværsforældre risikere, at det sidste samvær før jul ligger cirka to uger før jul. Samtidig kan samværet efter nytår også risikere at ligge cirka to uger ude i fremtiden. Og dermed kan der være ganske lidt samvær hen over en hel måned. Det kan være udfordrende for børn, der selv har behov for samværet og at have juleoplevelser med samværsforælderen.
Derfor kan der forhåbentlig udvises fleksibilitet i sikringen af barnets behov i forbindelse med jule- og nytårs-perioden, så man ikke blot følger ”reglerne”, men sikrer samvær efter behov. Og her er det vigtigt at understrege, at forældrene har mulighed for at tilsidesætte en resolution og indrette sig på måder, de nu kan blive enige om.
Gaver
Hvor og hvornår er det mest hensigtsmæssigt at give / bytte gaver? I nogle skilsmissefamilier følger gaverne med barnet til jul hos den anden forælder, så gaverne knyttes til selve juleaften. I andre familier har man gavebytning inden barnet tager til den anden forælder, så gavegivningen bliver mere personlig.
Det kan også være hensigtsmæssigt at tjekke med hinanden, hvad barnet får i julegave, så I forældre ikke giver barnet det samme. Eventuelt kan I også give gaver af nogenlunde samme størrelse og værdi, der er tilpasset barnet. Man bør ikke "kompensere" med flere og / eller større gaver.
Børn kan også have et behov for at give gaver til begge forældre. Måske har de lavet noget selv i børnehaven eller SFO´en. Måske kan den ene forælder hjælpe barnet med at købe en gave til den anden forælder.
Invitationer
Nogle familier har tradition for at fejre julen ikke bare juleaften, men også 1. og 2. juledag. Her er det samme udfordring, som når forældrene placerer 2 x juleaften tæt på hinanden – og måske endda i større omfang, hvis barnet kan se frem til en tætpakket jul med flere julefrokoster.
Bliver julen fra barnets perspektiv travl, kan det være hensigtsmæssigt at takke nej til nogle af tingene. Måske kan det være hensigtsmæssigt at give forælderen, der har barnet selve juleaften, reel plads til dette - dog uden at vedkommende så skal fylde hele sin del af julen voldsomt ud med masser af aktiviteter, som trætter og stresser barnet.
Har DU det svært i julen, når du må undvære børnene?
Det er forståeligt. Mange forældre har det svært nok med at undvære børnene i dagligdagen, men har det værre i julen, fordi det er en højtid, hvor man særligt vil være sammen.
Men uanset om det drejer sig om hverdagen eller julen, kan det være hensigtsmæssigt at holde fast i tanken om, at børnene hygger sig og har det godt, hvor de er. Og dermed kan du også tillade dig at fokusere på din egen jul, hvor du nu måtte fejre dén.
Men man bør ikke undervurdere savnet til sine børn. Især kan den første jul uden børnene være følelsesmæssigt overvældende. Man bør derfor overveje, hvordan man kan indrette sig og dermed skabe de bedste muligheder for selv at komme gennem julen – og forhåbentlig på en god og glædelig måde.
”Skilsmissefamilien” ønsker for alle en glædelig jul og et godt nytår…
