Familieretshusets årsrapport 2025

Familieretshuset har netop udgivet deres årsrapport for 2025. Den viser muligheder, men også store og alvorlige udfordringer, i forhold til at hjælpe skilsmisseramte og deres børn.

Årsrapporten giver et overblik over det forgangne års økonomi og også en ledelsesberetning af direktør Anette Hummelshøj.

Rapporten for 2025 tegner et billede af et system, der på den ene side tager vigtige børnefaglige skridt, men som på den anden side er ramt af massive driftsproblemer, der vil kunne mærkes i familierne langt ind i fremtiden.

Her er de vigtigste nedslagspunkter – og ”Skilsmissefamiliens” vurdering af, hvad det betyder for forældre og deres børn.

It-nedbrud rammer børnenes trivsel

Den mest alvorlige nyhed i rapporten er konsekvensen af et nyt it-system. Da området ”Børn og forældreansvar” overgik til systemet i september 2025, opstod der en massiv forsinkelse på grund af fejl hos leverandøren.

Dette har medført et stort produktionstab og en stor sagsbunke.

Familieretshuset erkender blankt i rapporten, at der vil være "et betydeligt efterslæb i hele 2026", og at borgerne vil opleve en "forlænget sagsbehandlingstid".

Dermed forlænges ventetiden, og dét kan være uhensigtsmæssigt, fordi forældre og børn fastholdes i en svær, uafklaret og utryg tid. Det stiller derfor endnu større krav til, at forældrene selv tager ansvar for at skærme barnet og nedtrappe konflikten – og dét viser erfaringerne langt fra lykkes for alle.

Det skal dog nævnes, at midlerne fra SSA-aftalen også går til at sikre hurtigere midlertidige afgørelser, særligt vedrørende samvær. Dette kan isoleret set forkorte ventetiden.

Nærmiljø og fokus på psykisk vold

Rapporten indeholder heldigvis også positive takter. Gennem øremærkede politiske midler (SSA-aftalen) har sagsbehandlerne på børne- og forældreansvarsområdet i 2024 og 2025 været igennem målrettet efteruddannelse i to af de tungeste problematikker, nemlig psykisk vold og forældre-fremmedgørelse.

Samtidig er der igangsat samarbejder med kommunerne om at rykke børnesamtaler, børnegrupper og overvåget samvær fysisk ud i barnets eget nærmiljø.

At man fremover i højere grad vil forsøge at møde barnet i dets egne trygge, lokale rammer, frem for på et fremmed kontor i en anden by, er grundlæggende godt for børnene. Det vidner om en øget bevidsthed om, at sagsbehandlerne potentielt kan møde børnene på en mere imødekommende og ”venlig” facon.

Konfliktnedtrapning virker – derfor udvides tidlig rådgivning

Familieretshuset fremhæver deres pilotprojekt med en tidlig, telefonisk "fordørsvisitation". Det er en ordning for forældre, der ønsker at ansøge om forældremyndighed, bopæl eller samvær.

Erfaringerne er rigtig gode: forældrene oplever at få øje på alternative handlemuligheder frem for bare at ansøge, hvilket bidrager til at forebygge konfliktoptrapning. Tilbuddet udvides derfor i 2026.

Faldende bevillinger

Samlet set viser årsrapporten et Familieretshus under massivt (især økonomisk) pres.

Det understreges af, at man i januar 2026 måtte varsle 28 medarbejdere opsagt på grund af faldende bevillinger og de store it-udfordringer. Selvom børneområdet prioriteres, vil ressourcemanglen kunne mærkes i den kommende tid.

Barnets økonomi i skilsmissefamilien

Barnets udgifter skal dækkes – men hvordan gøres det på tværs af skilsmissefamilien?

Skilsmisseforældre skal sørge for deres barn, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at afklare alle indtægter og udgifter, der er knyttet til barnets økonomi. ”Indtægter” betyder i denne sammenhæng forskellige tilskud og bidrag, som tilkommer barnet, men som typisk udbetales til den ene eller begge forældre.

Denne artikel er et forsøg på at tage udgangspunkt i barnets økonomi og dermed vise sammenhængene på en ny måde.

Det skal understreges allerede nu, at de to eksempler i artiklen ikke skal tages for pålydende. De er netop eksempler. De konkrete tal kan dermed sagtens variere op eller ned, og hvor nogle poster helt kan udgå, kan andre finde plads.

Du kan tage udgangspunkt i beskrivelsen og de to eksempler til at skabe dit eget regnskab. Især for familier med deleordninger, hvor økonomien kan være fælles i et vist omfang, kan det være hensigtsmæssigt at få et overblik over de enkelte poster.

Alle takster er gældende for 2026.

Indtægter

Børne- og ungeydelsen (BUY)

Der er to overordnede muligheder: at BUY udbetales til den ene forælder eller deles med en halvdel til begge forældre.

Desuden afhænger det specifikke beløb af barnets alder: 5.370 kr. pr. kvartal for 0-2 årige, 4.248 kr. pr. kvartal for 3-6 årige, 3.342 kr. pr. kvartal for 7-14 årige, og 1.114 kr. pr. måned for 15-17 årige.

Børnebidrag

Der er to overordnede muligheder: at samværsforælderen løfter sin forpligtelse til at forsørge barnet gennem børnebidrag eller at dække forpligtelsen på anden vis (ikke gennem børnebidrag)

Det fastsatte børnebidrag i 2026 ligger på kr. 1.675 pr. barn pr. måned.

Desuden kan høj indtægt hos den betalende forælder betyde et højere børnebidrag, ligesom forældrene efter aftale kan fravige de gængse beløb.

Og så skal man i øvrigt være opmærksom på, at bopælsforælderen forventes at lægge samme beløb, som samværsforælderen lægger i børnebidrag.

Børnetilskud

Det ordinære børnetilskud er pr. barn og svarer til kr. 1.741 i kvartalet, som pr. måned vil svare til ca. kr. 580.

Desuden kan man få et ekstra børnetilskud, uanset antallet af børn, svarende til kr. 1.774 i kvartalet, som pr. måned vil svare til ca. kr. 591.

Indkomstafhængige tilskud:

• Boligstøtte: afhænger af huslejens størrelse, boligens kvadratmeter, antallet af børn og bopælsforælderens indkomst. Tjener bopælsforælderen en almindelig funktionærløn, skæres boligstøtten voldsomt ned eller forsvinder helt, uanset om der bor børn på adressen eller ej

• Økonomisk friplads: økonomisk hjælp til udgiften: tjener man over en vis grænse (ofte omkring de 600.000 kr. om året afhængig af fradrag), får man 0 % i friplads og betaler fuld pris. Tjener man meget lidt, kan man få op til 100 % friplads. Bemærk: hvis bopælsforælderen får friplads, falder udgift-siden tilsvarende – det er ikke penge, man får i hånden, men en regning, man slipper for at betale

• Fritidstillæg / fritidspas: via kommunal ordning for at sikre, at udsatte børn kan gå til fodbold eller spejder. Gælder kun familier med meget stram økonomi, typisk udbetalt direkte til idrætsforening eller lignende

Disse tilskud tages ikke med i regnestykket, da de angår forældrene og ikke barnet.

Udgifter

Der er en række udgiftsposter, der vil variere alt efter barnets situation:

• Barnets faste udgifter (institution / skole, fritidsaktiviteter, forsikringer, buskort osv.)

• Barnets variable udgifter, som påhviler den ene forælder (tøj, medicin osv.)

• Barnets variable udgifter, som påhviler såvel BF som SF (mad osv.)

Bemærk: udgifter til bolig (barnets værelse, øget forbrug af el, vand og varme osv.) er bevidst holdt ude af dette regnestykke, da der udelukkende kigges på de direkte, løbende driftsudgifter til barnet.

Eksempel 1

Barnet er 4 år og i en 9/5-ordning.

Indtægter:

• Børne- og ungeydelsen (BUY): kr. 4.248 pr. kvartal, svarende til kr. 1.416 pr. måned

• Børnebidrag fra samværsforælderen: kr. 1.675 pr. måned – samt tilsvarende andel fra bopælsforælderen: kr. 1.675 pr. måned

• Børnetilskud (forudsat at bopælsforælderen er reelt enlig): kr. 1.741 i kvartalet = pr. måned ca. kr. 580

• Ekstra børnetilskud (forudsat at bopælsforælderen er reelt enlig): kr. 1.774 i kvartalet = pr. måned ca. kr. 591

”Indtægter” i alt: kr. 5.937

Udgifter:

• Børnehave: kr. 2.000

• Mad, drikke og frugtordning: kr. 1.200

• Tøj, sko, flyverdragter og bleer / pleje: kr. 1.000

• Fritidsaktiviteter (kontingent og udstyr): kr. 300

• Øvrige faste udgifter (ulykkesforsikring, apotek/medicin): kr. 200

• Diverse løbende udgifter (legetøj, cykler, frisør, ferier og gaver til barnet): kr. 1.000

Udgifter i alt: kr. 5.700

Samværsforælderen er ikke forpligtet til at afholde de konkrete udgifter, men dét er bopælsforælderen ofte. Derfor kan man i praksis opleve, at bopælsforælderen afholder en større del af udgifterne.

Det skal dertil bemærkes, at samværsforælderen udover børnebidraget også afholder egne direkte udgifter til mad, transport m.v. de dage, barnet er på samvær.

Regnskabet her viser desuden, at indtægterne dækker udgifterne, men bemærk: det kan udelukkende lade sig gøre, fordi staten udbetaler ekstra børnetilskud, og fordi bopælsforælderen af egen lomme ”matcher” samværsforælderens bidrag med 1.675 kr. Eventuelt overskydende beløb går typisk til opsparing til fremtidige store udgifter (konfirmation, efterskole, briller osv.)

Eksempel 2

Barnet er 11 år og i en 7/7-ordning.

Indtægter:

• Børne- og ungeydelsen (BUY): kr. 3.342 pr. kvartal, svarende til kr. 1.114 pr. måned.

• Børnebidrag: ikke fastsat                                              

• Børnetilskud: ikke fastsat

• Ekstra børnetilskud: ikke fastsat

”Indtægter” i alt: kr. 1.114

Udgifter:

• SFO / Fritidsklub: kr. 1.500

• Mad, drikke og madpakker: kr. 2.000

• Tøj, sko, overtøj, sportstøj m.v.: kr. 1.200

• Fritidsaktiviteter (kontingent og udstyr): kr. 300

• Faste poster (ulykkesforsikring, mobilabonnement osv.): kr. 300

• Lommepenge, frisør, lejrskole, fødselsdage i klassen m.v.: kr. 700

• Diverse løbende (cykler, pc, ferier, gaver og apotek): kr. 1.000

Udgifter i alt: kr. 7.000

Forældrene skal af egne midler finde differencen på kr. 5.886 hver eneste måned for at dække barnets udgifter. Dét skal forældrene grundlæggende afklare indbyrdes og dermed finde den konkrete fordeling af udgifterne gennem det udvidede forældresamarbejde.

Derfor er der bopælsforældre og samværsforældre

Forældre træffer beslutninger for barnet i kraft af forældremyndigheden, men i andre sammenhænge er der forskel på forældrenes indflydelse.

I den familieretlige debat kan man ofte høre et bestemt forslag som løsning på skilsmissekonflikter: at vi skal afskaffe begreberne bopælsforælder og samværsforælder. Argumentet er typisk, at hvis forældrene får de samme rettigheder, forsvinder konflikten, fordi der ikke er noget at kæmpe om.

Umiddelbart lyder det hensigtsmæssigt og retfærdigt. Problemet er bare, at det bygger på en misforståelse af, hvorfor opdelingen overhovedet eksisterer – og der er således flere grunde til, at vi ikke bare kan fjerne den:

Grundlæggende registrering

Den første grund handler om den grundlæggende registrering som dansker. Alle danskere har således én bopælsadresse, og på samme måde kan et barn kun registreres på én adresse, nemlig bopælsforælderens.

Der er ganske vist mulighed for at have delt bopæl for barnet, som forældrene skal være helt enige om. Dermed er begge forældre i princippet bopælsforældre og skal være enige om alle situationer i barnets liv – men også her har barnet kun én formel adresse hos den ene forælder, der dermed reelt er bopælsforælderen. Ved uenighed under delt bopæl vender man igen tilbage til opdelingen i bopæls- og samværsforældre.

Desuden bruges folkeregister-adressen som et udgangspunkt for den pågældende persons tilknytning, f.eks. i forhold til kommune, velfærdsrettigheder, skole og læge. Og dét kan blive umuligt at håndtere på tværs af en skilsmissefamilie, især hvis forældrene bor i forskellige kommuner.

Hensynet til barnet kontra forældrenes rettigheder

Den anden grund handler om, at skilsmisselovgivningen ikke skal indrettes efter dem, der kan selv. Når to forældre har et velfungerende og gnidningsfrit samarbejde, mærker de knap nok forskellen på at være bopæls- eller samværsforælder. De bliver bare enige om skole, læge og alle andre udfordringer, som de måtte opleve til hverdag.

Fordelingen er derimod møntet på det manglende samarbejde for at beskytte de børn, der rammes af det.

Hvis forældre i en højkonflikt gøres 100 % ligestillede og ingen har den endelige beslutningsret, risikerer man, at nødvendige beslutninger slet ikke kan træffes.

Hvad sker der for eksempel, når forældrene ikke kan blive enige om valg af daginstitution, fritidsaktiviteter eller nødvendig flytning inden for landets grænser?

Dette omfatter også sager om psykisk vold eller uhensigtsmæssig styring fra den ene forælder. Hvis opdelingen i bopæls- og samværsforælder ophæves, vil den beskyttende forælder ikke kunne flytte til en anden kommune, skifte skole for et barn i mistrivsel eller søge nødvendig hjælp, uden at den anden part kan blokere det.

Og bopælsforælderen har netop udvidede muligheder og forpligtelser, så det sikres, at barnet kan få den mest grundlæggende hjælp. For eksempel fremgår det af lovgivningen, at vedkommende har mulighed for at håndhæve ting, som samværsforælderen ikke kan, i form af ”direkte daglig omsorg”, ”daginstitution”, ”flytning indenlands”, ”skolepsykolog” og ”børnesagkyndig rådgivning”.

Bopælsretten er derfor lavet for netop at sikre, at bopælsforælderen kan skære igennem, så forholdene omkring barnet kan afklares.

Og det gælder i øvrigt også de sager, hvor den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges den ene forælder, så vedkommende kan træffe beslutninger alene.

Økonomi

Den tredje grund handler om hverdagens økonomi. I debatten lyder det ofte, at bopælsretten bare er en kamp om sociale ydelser og bidrag, og at ydelserne derfor burde deles ligeligt.

Børne- og ungeydelsen er imidlertid ikke en ydelse til den ene forælder, men tiltænkt barnet – og et redskab til at sikre barnets behov.

Ydelserne er ofte knyttet til bopælsforælderen for at sikre en stabil, økonomisk base, hvor dén, der har det daglige hovedansvar, også har midlerne til at handle på det.

Hvis bopælsretten afskaffes og alle udgifter skal deles fra måned til måned, risikerer barnets hverdagsøkonomi at afhænge af løbende forhandlinger. Især i sager med et højt konfliktniveau er der en overhængende risiko for, at ansvaret for at betale for den næste flyverdragt, skoletasken eller fritidsaktiviteten ender i yderligere konflikter.

At samle ansvaret og økonomien hos bopælsforælderen kan derimod skærme barnet fra konflikten og samtidig sikre, at ydelsen gør gavn, som den er tiltænkt.

Ikke del af bodeling

Desuden forekommer behovet for at fjerne betegnelserne ofte at skyldes de voksnes tilgang om retfærdighed for begge forældre – og særligt, at samværsforælderen ikke ønsker at føle sig som en B-forælder. Men det handler ikke om forældrene og deres rettigheder; et barns rettigheder er knyttet til barnet og skal derfor afklares ud fra dets behov og situation.

Og helt grundlæggende har børn brug for tryghed, ro og stabilitet. Når deres fundament i forvejen er skrøbeligt, f.eks. under forældrenes skilsmisse, har de brug for forudsigelighed – og dét kræver ofte, at én voksen har det overordnede ansvar for at få hverdagen til at hænge sammen.

Afslutningsvis skal det nævnes, at der bestemt er udfordringer knyttet til opdelingen i bopæls- og samværsforælder. For eksempel at nogle forældre kan have incitament til at sikre sig bopælsretten for at dække egne behov, uden tanke på barnets reelle behov.

Men det er fortsat hensigtsmæssigt at bevare opdelingen i bopæls- og samværsforælder, fordi mulighederne for derved at hjælpe barnet direkte gennem sine udfordringer bliver skærpede.