- 22. apr.
- 2 min læsning
I Norge er en ny børnelov om skilsmissebørn ved at blive behandlet. Men barneombud Mina Gerhardsen udtrykker bekymring for, at lovforslaget kan gøre det værre for nogle børn.

For to uger siden fremlagde den norske regering et forslag til en ny barnelov.
Den indeholder blandt andet et nyt kapitel om børns rettigheder (herunder barnets ret til medvirken i egen sag og retten til familieliv), forældreansvar og -myndighed, bopæl og dagligt myndighedsansvar, samvær, mægling og børnebidrag.
Omkring forældreansvar og -myndighed fremgår det blandt andet:
”Lovens udgangspunkt om, at alle forældre har forældremyndigheden uanset deres civilstand på tidspunktet for barnets fødsel, videreføres”.
Og videre: ”Indholdet af omsorgspligten, der følger med forældremyndigheden, videreføres. Der foreslås en ny samarbejdsbestemmelse, der præciserer, at forældre skal samarbejde mest muligt for at sikre barnets sundhed, livskvalitet og udvikling, og en præcisering af, at forældre skal tage højde for, at det, der er bedst for barnet, kan ændre sig over tid. Beslutningskompetence under forældremyndighed videreføres”.
Lovforslaget er i øjeblikket til komitébehandling med høring i starten af maj og vil derefter blive behandlet politisk.
”Et påtvunget samarbejde vil ikke fungere”
Men i fredags udkom en artikel, der rejser bekymring for det nye lovforslag. Den er skrevet af Mina Gerhardsen, der sidste år blev udnævnt til ”barneombud”, der kan betragtes som ombudsmand for børns rettigheder.
Hun tager udgangspunkt i de 10.000 norske børn, der hvert år oplever højkonflikter i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Og hun frygter, at lovforslaget vil ”skabe flere argumenter og konflikter under brud”; en frygt, som hun også finder hos ”familieretlige mæglere, psykologer og dommere, som mødes med børn fra familier, hvor der er konflikt”.
Hun anerkender tilgangen bag lovforslaget, at det er ”godt for børn at have begge forældre som ligeværdige og ligeværdige. Børneombudsmanden er enig i hensigten og vil gerne minde om, at børn har en selvstændig ret til familieliv, og til at modtage omsorg fra begge deres forældre. Det får de fleste også, og skilsmisseforældre samarbejder generelt godt”.
Men hun fortsætter:
”Udfordringen er, når forældrene ikke samarbejder. Så skal vi finde løsninger, der er i børnenes tarv, og sikre, at deres rettigheder beskyttes. Forslaget ser ud til at være baseret på at starte et brud med en blank tavle uden nogen tidligere historie. Det er ikke virkeligheden. Advarslerne fra dem, der møder disse familier, er klare: et påtvunget samarbejde vil ikke fungere”.
Mina Gerhardsen advarer derfor mod lovforslaget: ”Vi skal ikke vedtage en lov, der gør noget, der i forvejen er byrdefuldt og svært for børn, endnu sværere. En børnelov skal være i barnets tarv; det handler ikke om at gøre tingene retfærdige mellem forældre. Nu skal Stortinget tage ansvar for, at det endelige resultat bidrager til en lov, der gør tingene bedre og ikke værre for børn”.
”Skilsmissefamilien” følger sagen og dens behandling i Stortinget.