Ny bog: dramatisk dansk-tysk skilsmissesag

En spektakulær sag om et dansk-tysk kendis-par og deres skilsmisse har flere gange gennem halvandet år ramt forsiderne. I dag udkom en bog om den bemærkelsesværdige sag.

Bogens forside

”Skilsmissefamilien” har dækket sagen siden de første timer af 2024. Her var to børn nytårsaften blevet bortført på åben gade, hvor faderen samtidig var blevet slået ned.

Siden blev sagen, der blandt andet omfattede beskyldninger om forældre-fremmedgørelse, ført ved domstolene. Dén førte til dom i sidste måned, der ifølge tyske medier betød, at moderen mistede forældremyndigheden, ligesom der ikke blev fastsat samvær mellem hende og børnene.

 Sagen har været særdeles dramatisk – og i dag har Gyldendal udgivet en ny bog om den.

”De bortførte millionær-arvinger”

Den hedder ”De bortførte millionær-arvinger” med undertitlen ”Når børn bliver et våben i forældrenes krig”.

I deres pressebrev, som ”Skilsmissefamilien har modtaget, og på deres hjemmeside beskriver Gyldendal bogen således:

”I den sønderjyske by Gråsten nytårsnat 2024 kl. 00:17 bliver en far og hans to børn på 13 og 10 år overfaldet af maskerede mænd, som kører væk med børnene i to tyskindregistrerede biler.

Manden, der netop har set sine børn blive kidnappet, hedder Stephan Hensel. Han er tysk statsborger, men har siden 2020 boet hos sin danske samlever, Astrid Have, i hendes hus i Gråsten. Bortførelsen er den foreløbige kulmination på en næsten ti år lang familiestrid mellem ham og hans ekskone, Christina Block. En strid, hvor beskyldninger om vold, kidnapningsforsøg og hjernevask af børnene er føget hen over den dansk/tyske grænse. Christina Block er bosat i Hamborg, hvor hun er arving til et hotel- og restaurantimperium med en årlig milliardomsætning og del af hansestadens eksklusive elite.

Historien om bortførelsen går verden rundt – og den involverer et persongalleri af bl.a. privatdetektiver og bodyguards, en tidligere Mossad-agent, påvirkelige toppolitikere, en pensioneret efterretningschef og personer fra den kriminelle underverden.

Med omfattende research og dokumentation fra Danmark og Tyskland tager den danske undersøgende journalist og forfatter Jens Høvsgaard læserne med ind i et drama, som kun de færreste kan forestille sig andre steder end i fiktionens verden.

Denne dokumentariske fortælling sætter også fokus på fænomenet børnebortførelser og konsekvenserne af den danske lovgivning, hvor børn tages som gidsler af systemet i langvarige forløb”.

Bogen er på 304 sider med en vejledende pris på kr. 279,95.

Du kan læse mere om ”De bortførte millionær-arvinger” på Gyldendals hjemmeside.

Om forfatteren

Det er en kompetent forfatter, der har skrevet ”De bortførte millionær-arvinger”.

Han hedder Jens Høvsgaard, er født i 1956 og er både forfatter, journalist og dokumentarist.

Jens Høvsgaard (foto: Morten Holtum, 2017)

Han står bag TV2-dokumentararen ”Ghetto” tidligere i år og blev for TV-dokumentaren ”Solgt til sex” fra 2007 nomineret til Cavlingprisen, TV-prisen og Bordingprisen.

I 2017 udgav han ”Spionerne, der kom ind med varmen” om gasledningen Nord Stream. Den fik stor international opmærksomhed, fordi den på et tidligt tidspunkt advarede om Putins mulighed for at bruge gasledningen som et strategisk våben mod EU og Ukraine.

Delebarn kan ikke få skolekørsel

En dreng har brug for skolekørsel, når han er hos begge skilsmisseforældre. Han kan også få den bevilget – men kun, når han er hos den ene forælder hver anden uge.

Modelfoto

Aaron Steen Bjørn Jensen er en frisk 10-årig dreng. Han bor sammen med sin mor i det nordlige Aarhus, mens hans far bor cirka 12 kilometer længere nordpå.

Det er hos moderen, Aaron har sin folkeregisteradresse. Dermed er hun bopælsforælder og faderen samværsforælder. Samværsordningen hedder 7/7.

Efter sommerferien skal Aaron have Aarhus Kommunes hjælp til at komme i skole i Tilst (Aarhus Vest), både når han er hos moderen og faderen. Men skolekørsel kan kun bevilges fra barnets folkeregisteradresse, altså moderen. Aaron kan derfor ikke få kørsel til og fra faderens adresse.

Har konsekvenser

I artiklen fra TV2 Østjylland beskrives det, hvordan det har konsekvenser for skilsmissefamilien, at kørslen kan bevilges fra moderens adresse og ikke faderens – og at det heller ikke er en løsning at flytte bopælen til faderen.

For eksempel vil moderen miste sin ret til ekstra SU, mens faderen ikke selv kan transportere Aaron på grund af hans to halv-lillesøstre.

Folkeregister-adressen afgørende

Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (Socialistisk Folkeparti), forklarer til TV2 Østjylland, hvad baggrunden for tilgangen er:

”Jeg har fuld forståelse for, at der er nogle familier, som kan opleve udfordringer i hverdagen. Når det er sagt, så gælder det for mange velfærdsydelser i Danmark, at det er folkeregisteradressen, der tages udgangspunkt i, når der for eksempel bevilges kørsel. Sådan er det også i folkeskoleloven, og det er den lov, vi følger”.

Og videre:

”De nuværende regler for kørsel er vedtaget af et bredt flertal i byrådet som led i en besparelse, og fordi der var brug for at ensarte regler og praksis på området. Det betyder også, at det er byrådet, som skal tage stilling til, om der skal ske ændringer i reglerne”.

Skolekørsel på den politiske dagsorden

Spørgsmålet om skolekørslen er flere gange blevet debatteret i byrådet.

I sin artikel har TV2 Østjylland flere kommentarer fra byrådsmedlem fra Moderaterne, Polly Bak Dutschke. Hun mener, at ordningen skal være langt mere smidig, så den kan tilpasse aarhusianernes hverdagsliv.

Krisecenter for mænd fylder 30 år

Det er krisecentret i Fredericia, der i dag fylder rundt og i dén anledning holder åbent hus.

Der er ikke mange krisecentre for mænd i Danmark, men der er ét i Fredericia. Og i dag kan det fejre 30-års fødselsdag.

Der er åbent hus og reception i dag i centrets lokaler på Prinsessegade 81A i Fredericia. Her vil man have mulighed for at se faciliteterne og tale med ansatte og bestyrelsesmedlemmer.

Krisecentret åbnede den 1. juni 1995 under beskedne forhold. I dag er der 5 værelser, der alle er udstyret med TV og køleskab.

Den 1. januar i år overgik krisecentret til at være et botilbud efter Servicelovens §110, som også kaldes “herbergs-paragraffen”. Det betyder, at beboerens hjemkommune betaler en dagstakst for opholdet. Centret modtager desuden fortsat økonomisk støtte eller naturalier fra forskellige fonde og lokale virksomheder.

Flere former for hjælp og støtte

Centrets hjælp er stilet mod mænd i krise og inkluderer midlertidigt tag over hovedet i op til tre måneder med mulighed for samvær med beboerens børn. Desuden kan beboeren få rådgivning og vejledning, ligesom der er hjælp til kontakt med offentlige myndigheder.

Hjælpen omfatter også ansøgninger om diverse ydelser som kontanthjælp, indskudslån, boligstøtte samt hjælp til tandlæge- og psykologbesøg. Desuden kan man få hjælp af en bisidder ved møder med f.eks. jobcenter, Familieretshuset og lokalpsykiatrien.

Og så er der den direkte hjælp til at styrke den almene trivsel ved simpelthen at være tæt på andre. Der er således sociale og netværksskabende aktiviteter som udflugter og fællesspisninger, ligesom beboerne kan hygge og samtale over en kop kaffe eller spille guitar, spil eller lignende.

Se dokumentarfilmen om ”Krisecenter for mænd” i Fredericia

I september 2023 udsendte ”DanmarkC TV” en dokumentarfilm om krisecentret for mænd i Fredericia. Du kan se den herunder.