Liste over forældre-fremmedgørende adfærd

Hvilke konkrete former for adfærd ser man typisk fra forældre, der udøver forældre-fremmedgørelse af barnet eller den anden forælder? ”Skilsmissefamilien” har samlet en liste.

Modelfoto

I de seneste år har forældre-fremmedgørelse (herefter FFG) været i fokus herhjemme. Det vil sige processen, hvor en forælder påvirker barnet til at vende sig mod den anden forælder.

Fænomenet har været omdiskuteret i faglige kredse og også inden for internationale retssystemer. Det har blandt andet fået enkelte interessenter til at hævde, at påstande om FFG blot er et forsøg (typisk fra fædre) på at dreje fokus fra dén vold, som de selv udøver mod barnet eller den anden forælder – og samtidig stillet spørgsmålstegn ved, om FFG overhovedet kan finde sted.

Denne debat har fjernet fokus fra, at mange ramte forældre har observeret konkrete former for adfærd fra udøvende forældre, rettet mod barnet eller den anden forælder; og at barnet som et resultat af denne adfærd påvirkes og eventuelt også vender sig mod den ramte forælder.

I praksis er der således stor underbygning af, at den forældre-fremmedgørende adfærd er faktuel.

”Skilsmissefamilien” har samlet en række eksempler på denne forældre-fremmedgørende adfærd, som internationale organisationer har peget på er typiske i sagerne. Listens 70 punkter er inddelt i en række temaer, hvor der for hvert af dem er nævnt en stribe konkrete former for forældre-fremmedgørende adfærd.

Nogle eksempler kan komme til udtryk på anden vis end som beskrevet, ligesom nogle eksempler optræder under forskellige temaer herunder, fordi de har forskellige forståelser og virkning. Og så er det ikke en udtømmende liste…

Det skal naturligvis understreges på det kraftigste, at listen ikke skal betragtes som hjælp til en forælder, der faktisk ønsker at bruge den imod den anden forælder eller barnet.

Der er udelukkende tale om, at personer kan vurdere, om de selv eller barnet er udsat for forældre-fremmedgørende adfærd.

Forælderens tilgang til den ramte forælder

• Forælderen kommer med nedværdigende kommentarer om den anden forælder

• Forælderen er modvillig mod positive udtalelser fra andre om den anden forælder

• Forælderen nægter at bruge navnet på den anden forælder

• Forælderen henviser til den anden forælder med nedsættende betegnelser

• Forælderen er modvillig i.f.t. at anerkende, at den anden forælder er i stand til at tage sig af barnet 

Bagvaskelse af den ramte forælder

• Forælderen fremsætter påstande om den anden forælders farlighed, misbrug af barnet osv. uden tilstrækkelig eller nogen dokumentation

• Forælderen henviser til muligheden for, at forælderen er farlig osv., uden faktisk at fremsætte påstanden

• Forælderen fremsætter påstande om den anden forælders farlighed osv. tæt på eller i forbindelse med juridiske begivenheder som et retsmøde, samværsændringer osv.

• Forælderen betragter uskyldige situationer som farlige, f.eks. hvis barnet sidder på faderens skød

• Barnets modvilje mod at se den ramte forælder bruges som ”bevis” på den anden forælders forseelser

Involvering i barnets tid med den ramte forælder

• Forælderen hindrer, at barnet kan bruge tid sammen med den anden forælder

• Forælderen lægger alternative, foretrukne aktiviteter på tidspunkter, hvor barnet skulle være hos den målrettede forælder

• Forælderen kontakter (uden reel grund) barnet, mens barnet er hos den anden forælder

• Forælderen udleverer ikke barnet til samvær eller anden kontakt

• Forælderen henter barnet fra skolen, selv om barnet skulle være hos den anden forælder

• Forælderen lægger barnets aftaler med læge, tandlæge og lignende på tidspunkter, hvor barnet skulle have været hos den anden forælder

Udelukkelse af den ramte forælder fra barnets liv

• Forælderen undlader at videregive gaver, kort eller breve til barnet fra den anden forælder

• Forælderen gør det vanskeligt eller umuligt for den anden forælder at opretholde kontakten til barnet via telefon eller lignende

• Forælderen undlader bevidst at nævne den anden forælder, når vedkommende taler med barnet eller omkring barnet

• Forælderen insisterer på, at barnet kalder vedkommendes nye partner ”far” eller ”mor”, selv når forholdet er meget nyt

• Forælderen opfordrer barnet til at kalde den anden forælder ved sidstnævntes fornavn i stedet for ”far” eller ”mor” (eller andre titler, barnet normalvis bruger)

• Forælderen forhindrer barnet i at tilbringe tid sammen med den anden forælders udvidede familie

Informations-portvagt

• Forælderen undlader at informere den anden forælder om vigtige begivenheder for barnet, som den anden forælder kunne deltage i (f.eks. aktiviteter i skolen, i forbindelse med fritidsaktivitet eller lignende)

• Forælderen undlader at informere den anden forælder om barnets lægebesøg eller om forhold vedrørende barnets helbred

• Forælderen undlader at informere den anden forælder om barnets samtaler med f.eks. psykolog

• Forælderen begrænser den information, der gives til professionelle, der arbejder med barnet, f.eks. psykolog

• Forælderen undlader at give den anden forælder oplysninger om barnets præstationer i skolen

• Forælderen tilbageholder information fra den anden forælder om, at barnet når udviklingsmæssige milepæle

Afhøring af det fremmedgjorte barn

• Når barnet vender tilbage fra samvær / kontakt med den anden forælder, vil den første forælder gerne vide detaljeret, hvad der skete hos den anden forælder

• Forælderen spørger barnet om den tid, det bruger sammen med den anden forælder, på trods af forbud fra f.eks. myndighederne mod at gøre dette

• Det er din opfattelse, at barnet føler sig presset til at give information til den spørgende forælder

• Barnet har en tendens til at ændre sin historie om en forælder til en mere negativ version, efter pres fra den fremmedgørende forælder

• Barnet undgår eller ønsker at undgå kontakt til den ramte forælder for at undgå at skulle udspørges af den fremmedgørende forælder

Skade på den positive forbindelse mellem barnet og den ramte forælder

Forælderen fortæller barnet 1) negative ting om den anden forælder, 2) at den anden forælder har en ny familie og ikke vil have barnet, 3) at den anden forælder aldrig ville have dem, 4) at den anden forælder har for travlt til dem, 5) at den anden forælder (hvis vedkommende ikke har betalt børnebidrag) er ligeglad med barnet eller 6) at den anden forælder var utilfreds med graviditeten / ønskede at afslutte graviditeten / ikke støttede under graviditeten og lignende

Upassende afsløring om den ramte forælder

• Forælderen informerer barnet om negative begivenheder i forholdet, som ikke havde noget med barnet at gøre, eller som fandt sted før barnet blev født

• Forælderen viser barnet retsdokumenter eller lignende og fortæller om indholdet i dem for at forstærke det negative syn på den anden forælder

• Forælderen balancerer ikke negative kommentarer om den ramte forælder med positive kommentarer (er overvejende negativ)

• Forælderen filtrerer ikke sine udsagn om den ramte forælder, når vedkommende er omkring barnet

• Forælderen videregiver oplysninger om den ramte forælder til barnet som et middel til at styrke alliancen mellem sig selv og barnet

Tilskyndelse til, at barnet vender sig mod den ramte forælder

• Forælderen fortæller barnet, at det ikke behøver at adlyde den anden forælder og evt. dennes nye partner

• Barnet er kompatibelt med andre mennesker, men ikke den ramte forælder

• Forælderen klager over, at den ramte forælder stiller krav til barnet – krav, som ellers er normale fra forælder til børn (f.eks. at lave lektier, rydde op osv.)

• Forælderen får den anden forælders regler for barnet til at virke urimelige for barnet

• Forælderen belønner barnet for manglende overholdelse af den ramte forældres regler

Fremtvinger loyalitet til den fremmedgørende forælder

• Forælderen presser barnet til at tage vedkommendes parti i konflikten mellem forældrene

• Forælderen insisterer på, at barnet fortæller andre, at det støtter denne forælder

• Forælderen gør det klart for barnet, at positive følelser for begge forældre ikke vil blive tolereret

• Forælderen gør det klart, at der vil være negative konsekvenser for ikke at være loyal over for den fremmedgørende forælder

• Forælderen skaber muligheder for, at barnet kan udtrykke sin loyalitet over for denne forælder

• Forælderen har en forventning om, at barnet vil være loyalt mod sig

Opmuntrer til en usund alliance

• Forælderen taler om barnet, som om de er venner i stedet for at have et forældre-barn-forhold

• Forælderen opmuntrer aktivt barnet til at være afhængig af sig

• Forælderen opmuntrer barnet til at tro, at det ikke kan fungere uden dem

• Forælderen planlægger sammen med barnet mod den anden forælder

• Forælderen opfordrer barnet til at lyve for at støtte vedkommendes synspunkt

• Forælderen taler kun om at have brug for barnet for at gøre barnet glad

Følelsesmæssig manipulation

• Forælderen trækker sig eller truer med at trække kærlighed og hengivenhed tilbage, hvis barnet er uenigt i vedkommendes syn på den anden forælder, hvis barnet opfører sig på en måde vedkommende anser for at være illoyalt eller hvis barnet beder om at se den anden forælder

• Forælderen udtrykker utilfredshed eller bliver vred, hvis barnet nævner eller taler om den anden forælder

• Forælderen truer med at forlade barnet, hvis det udtrykker et ønske om at se den anden forælder

Udnyttelse af andre

• Forælderen giver (misvisende) informationer om den anden forælder til f.eks. myndighederne

• Forælderen involverer politi, krisecenter eller lignende under påskud af, at den anden forælder er farlig – på trods af, at der ikke findes beviser eller indicier, der understøtter denne påstand

• Forælderen bruger retssystemet til at straffe den anden forælder

• Forælderen søger rådgivning til barnet for at understøtte vedkommendes opfattelse af, at barnet ikke skal bruge tid sammen med den anden forælder

• Forælderen informerer barnets skole om den trussel, den anden forælder repræsenterer mod barnet på trods af, at der ikke findes beviser eller indicier, der understøtter denne påstand

• Forælderen søger støtte til sin påstand om seksuelle overgreb eller familievold rettet mod barnet på trods af, at der ikke er bevis eller indicier for, at den anden forælder har misbrugt barnet seksuelt eller udøvet vold i familien

Psykisk vold

Mange konflikter er drevet af psykisk vold, hvor den ene part forsøger at påvirke og nedbryde den anden part.

Modelfoto

Artiklen er introducerende i forhold til væsentlige sider af den psykiske vold.

Bemærk: i denne artikel betragtes den ene part som ”krænkeren” (der udøver psykisk vold) og den anden part som ”offeret” (der udsættes for psykisk vold). Desuden omfatter artiklen kun psykisk vold mellem partnere og f.eks. ikke mod børn.

Før vi dykker ned i den psykiske vold, er vi nødt til at overveje, hvorfor vores psyke er så påvirkelig gennem f.eks. frygt. Det er en kompliceret sammenhæng, men handler om, at vores hjerne er skabt sådan.

Følelser er en måde at forholde os til vores omgivelser på, ligesom den er en form for kommunikation til vores omgivelser. Hvis vi bliver forskrækkede, reagerer vores hjerne gennem instinkter eller rationaler i en kompliceret proces. Dét er grundlæggende hensigtsmæssigt, fordi det gør os i stand til at handle hurtigt og undslippe faren. Men forsvinder dén fare ikke og vi vedbliver at være i en tilstand af frygt, bliver systemet overbebyrdet. Og dét kan få store konsekvenser.

Men det er faktisk forholdsvis kort tid siden, at denne viden begyndte at blive indsamlet og undersøgt. Ét af de større gennembrud kom i forbindelse med Første Verdenskrig, der gav flere forfærdelige eksempler på den menneskelige psykes sårbarhed og skrøbelighed. Dengang kom mange soldater hjem med en række følger af opholdet ved fronten, der bød på den evige frygt for en brutal død, giftgas, sygdomme, rotter osv. Oplevelserne var så indgribende på dem, at deres mentale, kognitive og følelsesmæssige funktioner blev overmandet og førte til f.eks. ukontrollerbare bevægelser, ansigtsmimik fordrejet i rædsel og lammelser.

Du kan se eksempler på soldater, der blev ramt af det såkaldte ”granatchok” i klippet herunder, men det skal understreges, at der er tale om voldsomme billeder.

Video: eksempel på veteraner fra Første Verdenskrig, der blev ramt af "shell shock" / "granatchok"

Vold i relationer

Vi skal også omkring de voldelige relationer (og særligt i parforholdet), som vi i dag ved har været udbredt gennem tiden. Tidligere blev fysiske ”kontroverser” ikke opfattet som vold. Kom to mænd op at toppes, var det en nærmest naturlig måde at klare sine interne uenigheder på. Og skete det samme i parforholdet, blev det mere betragtet som et ”hjemligt anliggende”.

Men fra især 1960´erne og 1970´erne blev vold i stigende grad betragtet af samfundet som et overgreb, og derfor kunne en krænker på forskellig vis ansvarliggøres for sine handlinger – hvis der vel at mærke var tale om fysisk vold.

Den psykiske vold var ofte ikke en faktor, hvilket formodentlig skyldtes, at det er mere synligt, når et offer bliver slået eller på anden vis har fysiske følger af volden. Den psykiske vold er først blevet anerkendt juridisk så sent som i 2019 (se længere nede)…

Psykisk vold

Den psykiske vold knytter sig helt grundlæggende til relationen mellem parterne: at krænkeren vil påvirke balancen mellem dem ved f.eks. at forsøge at sætte sig over offeret eller at holde vedkommende nede. En balance, der er alt andet end ligeligværdig og respektfuld.

Det kan for eksempel finde sted mellem familiemedlemmer, kolleger, professionelle – og mellem ægtefæller.

Dét vil en krænker kunne gøre på mange forskellige måder, med forskellig intensitet osv.:

• Kritisere og nedgøre: kritikken kan have til hensigt at anfægte offerets integritet, eventuelt ved at tage udgangspunkt i offerets fejl og mangler (evt. historisk), som pustes kunstigt op ved at nedgøre offerets kompetencer generelt.

• Spille på offerets selv- og mindreværd; at offeret ikke er god nok som partner, forælder osv.

• Kontrol af økonomien, offerets generelle færden, offerets kontakt til f.eks. familien, elektroniske adfærd osv. – ligesom krænkeren tager alle beslutninger, der normalvis vil være fælles.

• Social distance, hvor krænkeren afviser offeret, stopper kommunikationen osv.

• Manipulerer ved f.eks. at fastholde sine egne forkerte informationer, tillægger offeret skyld, underkender offerets meninger, giver offeret skylden for krænkerens egne problemer osv.

• Trusler om vold rettet mod offeret, børnene osv., hvor truslen har til hensigt at hensætte offeret i en tilstand af uro, stress og frygt.

At den psykiske vold kan bruges som et redskab af krænkeren, skyldes, at der ofte er et gran af sandhed bag de situationer, der opstår. Her er krænkeren god til at gribe dén måske bagatelagtige situation og manipulere den til en større (falsk) ”sandhed”.

Et eksempel kan være parret, der skal fejre juleaften. Hustruen har stået i køkkenet og tilberedt juleanden, men får givet den lidt for meget. Gæsterne spiser den alligevel og er ganske tilfredse, og havde hendes mand været ”en sund partner”, havde han gjort det samme.

Men han griber situationen og kritiserer hende, trækker tidligere situationer frem og får hende til at føle sig som en fiasko. Han nedgør hende for selv at hævde sig, på både kort og lang sigt.

Og her er vi inde i konsekvenserne af krænkelserne, som blandt andet handler om ændringer i offerets psykiske tilstand og stemningerne i hjemmet. Offeret betragter særligt sig selv anderledes og typisk mere negativt, og stemningen i hjemmet afhænger og defineres af krænkeren.

”Gaslighting”

Ét af de centrale begreber knyttet til psykisk vold er ”gaslighting”. Her forsøger krænkeren at få magt og kontrol over offeret ved at lyve og manipulere i det skjulte, så offeret med større sandsynlighed retter kritik, negative tanker osv. indad mod sig selv.

Begrebet ”gaslighting” er hentet fra skuespillet ”Gas Light” af Patrick Hamilton (fra 1938), som i 1944 blev filmatiseret med Ingrid Bergman og Charles Boyer – en i øvrigt fantastisk film, der blev nomineret til 7 Oscar-statuetter og vandt 2 (bl.a. én til Ingrid Bergman).

Hun spiller hustruen Paula, der bliver manipuleret af ægtemanden Gregory. Han manipulerer omgivelserne, både personer og objekter, for at påvirke hende mentalt. Blandt andet skruer han op for gassen, som får lamperne til at ændre styrke, hvor han hævder, hun ser syner.

I en anden meget stærk scene, du kan se herunder, har Gregory fjernet et maleri fra væggen. Paula kender selvsagt intet til, at maleriet er væk, men Gregory betvivler hende og bruger list til at få hende til at tvivle på, om hun måske har fjernet det alligevel – og derved er ved at miste forstanden.

Bemærk: i afspillerens højre hjørne kan du maksimere billedet, så du får det fulde udbytte af skuespillernes fantastiske mimik. Her kan du også sætte engelske undertekster på.

Video: "Gaslight" (1944) med bl.a. Ingrid Bergman og Charles Boyer

viser et realistisk og skræmmende eksempel på psykisk vold

​Psykologen Signe Hegestand giver i artiklen "Narcissisten udsætter dig for "Gaslighting" i form af manipulation og hjernevask" dette eksempel på gaslighting: "Hvis du er udsat for gaslighting i dit parforhold, kan du komme ud for, at din partner afviser dine oplevelser. Det kan være, at du har mistanke om, at han er dig utro. Selvom din iagttagelse er korrekt, benægter din partner utroskaben og fortæller samtidig, at det er dig, der ser syner, er jaloux eller måske ligefrem kontrollerende. På den måde kan du komme i tvivl både om din egen mavefornemmelse og om din tro på dig selv, og det, du gør".

Skilsmisse og psykisk vold

Mange af de forskellige former for psykisk vold kan også finde sted under en skilsmisse. Her vil følelserne ofte være i oprør på grund af samlivsbruddet, og det kan måske nemmere føre til, at den ene part vil reagere mod den anden part med vold. Men der er også forskel, hvis den psykiske vold hidtil har handlet om at kue offeret under forholdet, så vil krænkeren, nu hvor forholdet er slut, forsøge at kue vedkommende alligevel, hvis der stadig er en forbindelse – og dét omfatter f.eks. bodelingen og børnene.

Manipulation under bodelingen kan f.eks. handle om at udtage effekter og værdier, der ikke er éns egne, ligesom det kan handle om at modarbejde et eventuelt hussalg.

Børnene kan også blive brugt af krænkeren til at ramme offeret. Det kan f.eks. handle om at spionere på eksen gennem børnene, fortælle usandheder om eksen til børnene og lignende. Dette vil senere blive beskrevet nærmere i artiklen om forældrefremmedgørelse.

Lov om psykisk vold

Folketinget vedtog tilbage i 2019 en lov om psykisk vold, der fremhæver nogle centrale omstændigheder (egen fremhævning): ”Dén, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år”.

Der er imidlertid kun få anmeldelser af psykisk vold, og heraf er der få, der dømmes.

Hvad kan man gøre, hvis man udsættes for psykisk vold?

Hvordan man konkret bør handle, hvis man udsættes for psykisk vold, vil afhænge af den konkrete situation.

Først bør man forholde sig til, om dét, man udsættes for, kan betragtes som psykisk vold. Det kan nemlig være svært at se, når man udsættes for det.

Her har Danner en beskrivelse af den såkaldte ”Voldsspiral”, som kan give én en forståelse for den typiske proces. Den består af en række typiske udviklingstrin gennem processen:

• Forholdet starter

• Forelskelse

• Idealisering

• Psykisk vold starter i det små

• Andre voldstyper

• Fortrængning

• Normalisering af volden

• Skam og skyld

• Ansvar

• Tab af selvtillid og selvværd

• Isolation

• Tab af netværk

Her bør man være åben og ærlig med sig selv for at få det korrekte billede af, hvordan forholdet har været. Og man bør for hvert skridt, man har oplevet, reflektere over, om og hvordan der er tale om psykisk vold, manipulation og lignende.

Af generelle råd kan nævnes, at man kraftigt bør overveje at fortælle nærtstående om de ting, man udsættes for. Det bør også overvejes at involvere f.eks. politiet, kommunen eller lignende, især ved alvorlige situationer, men igen kommer det an på situationen.

Adskillelse fra krænkeren kan være en afgørende forudsætning, som giver én mulighed for dels at undslippe krænkelserne, men også at kunne betragte forholdet udefra.

Kontakt

Du kan altid kontakte ”Skilsmissefamilien” via denne mail, hvis du har brug for individuel rådgivning og vejledning, hvis du f.eks. udsættes for psykisk vold.

Der vil være fokus på de oplevelser, du måtte have, for dels at identificere den psykiske vold – og dels at pege dig i retning af nogle af de aktører, der kan hjælpe dig med netop dine udfordringer.

Introduktion til "Konflikter"

Mange skilsmisser forløber hensigtsmæssigt, mens andre bærer præg af konflikt. I denne nye serie sættes der fokus på forskellige sider af skilsmisse-konflikterne.

Det er ikke usædvanligt, at skilsmisser bærer præg af uenigheder og skænderier.

Ligger der f.eks. utroskab bag den bedragne parts beslutning om skilsmisse, kan vedkommende både være vred, såret og afvisende. Dét vil mange komme over, når vedkommende f.eks. også selv erkender afslutningen på ægteskabet, på en hensigtsmæssig og moden måde.

Andre vil ikke nå denne afslutning, fordi de kan have forskellige grunde til at starte eller fortsætte en konflikt med eksen. Måske har vedkommende ikke modenheden til at gribe, forstå og håndtere situationen på en voksen og reflekteret måde.

I stedet er vedkommende opfyldt af vrede, hævnfølelser osv. - og et behov for at have konflikten. 

Fokus på konflikter

I en ny serie sætter ”Skilsmissefamilien” fokus på skilsmissekonflikter. Det sker gennem beskrivelser af 10 emner, som på forskellig vis kan komme til udtryk i en skilsmissekonflikt. Hvert emne beskrives i selvstændige artikler.

De emner, der umiddelbart tages op, er i alfabetisk rækkefølge:

• Bortførelser (af barnet)

• Falske anmeldelser

• ”Flyvende aber” (netværkets involvering)

• Forældre-fremmedgørelse

• Fysisk vold

• Konfliktmægling

• Narcissisme / dyssocial personlighed m.v.

• Psykisk vold

• Stalking og digital vold

• Voldsforebyggelse

Det er intentionen at give læseren en forholdsvis bred introduktion til det enkelte emne. Hver artikel bliver efterfølgende lagt op på ”Skilsmissefamilien”´s hjemmeside.

Det skal selvfølgelig understreges, at de enkelte indlæg ikke skal ses som en drejebog for personer, der ønsker at have en konflikt med sin eks. Dette tager ”Skilsmissefamilien” eksplicit afstand fra.

Derimod skal det ses som informationer, der skal give den ramte en forståelse for, hvad der foregår og dermed være en form for forsvar mod konflikten.

Det skal også nævnes, at det enkelte indlæg beskrives alene, men skal ses i forhold til alle de andre. Flere konflikt-tiltag kan nemlig optræde samtidig, f.eks. den psykiske vold, stalking, falske anmeldelser, ”flyvende aber” og forældre-fremmedgørelse. Men som læser får man en samlet bedre indsigt ved at starte med forståelsen af det enkelte tiltag for derefter at se dem alle i forhold til hinanden.

Og så skal det også med, at de enkelte tiltag kan ske på alle tidspunkter i relation til skilsmissen, dvs. under ægteskabet, under skilsmissen og i tiden derefter.

Bliv del af ”Skilsmissefamilien”

Hvis du oplever en konflikt, vold eller lignende, er du altid velkommen til at tage kontakt til ”Skilsmissefamilien” – enten ved at kontakte ”Skilsmissefamilien” direkte via denne mail eller via ”Skilsmissefamilien”´s Facebook-side.