Holdninger

Udgivet den 22. maj 2019 – senest revideret den 10. november 2024.

”Skilsmissefamilien” er et online-forum, der via denne hjemmeside og tilhørende Facebook-gruppe bl.a. tilbyder gratis støtte og rådgivning til skilsmisseramte i flere sammenhænge.

”Skilsmissefamilien”´s tilgang til forældres skilsmisse, etableringen som skilsmissefamilie samt ”Skilsmissefamilien”´s egen rådgivning hviler på en række grundholdninger samt syn på centrale sammenhænge.

Disse beskrives nærmere nedenfor og omfatter blandt andet:

Fokus er grundlæggende på barnet. Og derfor står hensynet til barnet (herunder barnets bedste samt barnets ret til trivsel og beskyttelse) konsekvent forrest.

Familien som en social konstruktion skal grundlæggende respekteres, også efter et familiebrud, med klart fokus på barnets bedste.

Også forældreskabet skal grundlæggende respekteres, først og fremmest gennem forældremyndigheden. Herunder skal forældrenes samarbejde understøttes, såfremt dette er godt og hensigtsmæssigt.

Et negativt forhold mellem forældrene, der påvirker deres samarbejdsevne, bør grundlæggende bearbejdes og bedres; som minimum til et omfang, hvor barnet ikke påvirkes af det. Opdelingen i bopæls- og samværsforælder skal medvirke til at sikre barnets behov, hvor samarbejdet netop ikke sikrer dette.

Enhver vurdering skal basere sig på en udførlig og faktuel afklaring af barnets forhold og evt. andre relevante forhold, herunder forældrenes individuelle forhold. Der kan derfor ikke blive tale om standardløsninger, f.eks. at en deleordning er bedst for børn, at barnets ret til samvær altid skal udmøntes i samvær eller at konflikter skal medføre suspenderet samvær. Dét skal vurderingen afklare i den enkelte sag.

Barnet skal være i de ordninger, der passer bedst til det pågældende barn, f.eks. i relation til forældremyndighed, bopæl og samvær.

Barnet har ret til samvær med og kontakt til begge forældre. Dette kan fraviges, såfremt det skønnes at være imod barnets bedste, men dog stadig med opmærksomhed på at arbejde på at genskabe kontakten.

Debatter om skilsmisseområdet skal have opmærksomhed på dén viden, de baserer sig på. Her er der en tendens til, at aktører finder én eller få artikler, undersøgelser m.v. til at underbygge egne påstande uden at indtænke andre perspektiver, synspunkter og viden. I stedet skal debatter basere sig på en bred viden, der kommer grundigt omkring emnet – ikke at påstande udelukkende skal bekræftes gennem bestemt viden, men at de kritisk efterprøves og reelt søges modbevist (kritisk rationalisme).

Fokus er på barnet

En skilsmisse handler grundlæggende om forholdet mellem forældrene. Derfor har flere af de sammenhænge, som ”Skilsmissefamilien” beskæftiger sig med, relevans for forældrene og har ikke noget (eller forholdsvis lidt) med barnet at gøre; for eksempel den formelle skilsmisse-proces, bodelingen, forældrenes kommunikation / konflikt og så videre. Disse sammenhænge bliver derfor behandlet ud fra en tilgang om at hjælpe forældrene med deres indbyrdes eller individuelle udfordringer.

Ellers ligger fokus på barnet, og ”Skilsmissefamilien” sætter grundlæggende hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse i første række. Dét, der er bedst for det konkrete barn, står forrest. Hvis situationen omfatter, involverer eller får konsekvenser for barnet, vil barnets perspektiv blive omdrejningspunktet – og KAN medføre, at efterfølgende beslutninger og afgørelser kan have (endda vidtgående) konsekvenser for forældrene.

Familien som ramme

De fleste børn lever i en familie, der grundlæggende udgør et vigtigt psykologisk fundament for barnet og forældrene. Og både international og dansk lovgivning har da også familien som et klart udgangspunkt, hvor beskyttelsen af familien, familielivet og de indbyrdes relationer vægtes højt.

Det er derfor også ”Skilsmissefamilien”´s tilgang, at der skal være respekt for familielivet og barnets relationer til sin familie, både den nærmeste familie (f.eks. forældre og søskende) og familien i øvrigt (f.eks. bedsteforældre).

Der skal dog være en mulighed for at tilsidesætte dette hensyn, såfremt der efter en grundig, faktuel og udførlig afdækning af sagens karakteristika kan være holdepunkter for at antage, at dette ikke er til barnets bedste.

Forældreskabet er formelt knyttet til forældremyndigheden. Det er herigennem forældrene skal varetage barnets formelle og borgerrettede behov ved at træffe beslutninger for barnet: skolegang, lægelig behandling osv. Det er udgangspunktet, at begge forældre har del i forældremyndigheden, og at beslutningerne skal understøtte barnets behov. Den delte forældremyndighed kan først ophæves og tillægges den ene forælder alene, såfremt dette er til barnets bedste.

Den gode skilsmisse…

Størstedelen af de par, der går fra hinanden, gør dette på forholdsvis hensigtsmæssige måder: de formår i større grad selvstændigt at indrette sig som skilsmissefamilie ved at dele indbo og værdier, fastsætte bopæl over børnene samt afklare samværsordning, forsørgelsen af børnene og så videre.

Forældrene har ret vide muligheder for at indrette sig som skilsmissefamilie, som de nu kan blive enige om. Og her er det ”Skilsmissefamilien”´s grundlæggende tilgang at understøtte denne hensigtsmæssige tilgang og proces – og dermed medvirke til at løse de udfordringer i form af f.eks. tvivl og mindre uenigheder, de måtte have.

… og den konfliktfulde skilsmisse

Dette er imidlertid ikke altid muligt, f.eks. på grund af større uenigheder og konflikt, men de enkelte beslutninger skal fortsat træffes. Og selv om ”Skilsmissefamilien” ikke nødvendigvis er enig i udmøntningen i det familieretlige system, så bakkes der op om opdelingen i bopæls- og samværsforældre, fordi det grundlæggende er vigtigere at sikre barnets behov end hvem, der gør det.

Men det er vigtigt at håndtere de eventuelle negative følelser, man kan have til sin tidligere partner. De må nemlig ikke kile sig ind i de afklaringer, man skal sikre både under og efter skilsmissen, så de forstyrrer dén proces. Man er grundlæggende nødt til at løse konflikten eller sluge de kameler, der hindrer samarbejdet – og få fokus over på de behov, barnet har, for at vedkommende får en tålelig fremtid som skilsmissebarn.

”Skilsmissefamilien” er i denne sammenhæng ikke tilhænger af at gennemtvinge et samarbejde på parter, der ikke kan og / eller vil samarbejde.

Forældrefremmedgørelse

”Skilsmissefamilien” har længe fulgt især udenlandske fora og aktører, der beskæftiger sig med forældrefremmedgørelse (herefter forkortet FFG): dvs. processen, hvor en forælder manipulerer barnet til at vende sig mod og evt. bryde kontakten til den anden forælder.

Det seneste års tid er begrebet kommet mere på både mediernes og den politiske dagsorden herhjemme, men der er stadig ikke konsensus omkring definitioner, indsatser og løsninger.

Det er ”Skilsmissefamilien”´s opfattelse, at der er tale om et overgreb mod barnet, og at der skal gribes ind. Her bør myndighederne forholdsvis hurtigt identificere udfordringerne i sagen, hvor barnets afstandtagen til den fremmedgjorte forælder som udgangspunkt bør prioriteres højt i forhold til andre forhold på grund af risikoen for varig skade hos barnet.

”Skilsmissefamilien” deler dog ikke dén opfattelse, der handler om, at bopælspligten over barnet konsekvent skal overgå til den anden forælder, hvis den første forælder har udøvet FFG. Hensynet til barnet skal som nævnt stå forrest, og derfor kan bopælsretten ikke bruges som redskab til at straffe den pågældende forælder, der udøver FFG. At der er udøvet FFG bør selvfølgelig indgå i den samlede vurdering af, hvad det bedste for barnet vil være.

”Skilsmissefamilien” deler heller ikke dén opfattelse, der handler om, at der ved brudt kontakt til barnet konsekvent skal fastsættes overvåget samvær. Her skal det afklares, om samvær (selv i overvåget form) er til barnets bedste. Barnet skal med andre ord ikke påtvinges at deltage i overvåget samvær, hvis dét vurderes at være i strid med barnets bedste. Men beslutningen om ikke at anvende overvåget samvær skal dog følges op med tiltag, hvorigennem man kan arbejde sig frem til at genetablere kontakten til den fremmedgjorte forælder.

Sagsbehandling

Grundlæggende kræver enhver beslutning og afgørelse hos enhver aktør i det familieretlige system en forudgående og grundig afdækning af sagens karakteristika. Vurderingen skal være konkret og individuel.

For eksempel er det ”Skilsmissefamilien”´s tilgang, at et barn skal have bopæl hos dén forælder, der samlet set vil være den bedste løsning. Dette skal basere sig på grundige afklaringer af barnets faktuelle situation, og der skal fremadrettet være stor opmærksomhed på, om grundlaget ændrer sig.

Et andet eksempel er, at et barn skal være i dén samværsordning, der samlet set passer bedst til barnet. Dette skal basere sig på grundige afklaringer af barnets faktuelle situation, herunder med inddragelse af aspekter omkring familiens og forældrenes forhold. Også her skal der fremadrettet være stor opmærksomhed på at tilpasse den valgte samværsordning, så denne altid passer til barnet.

”Skilsmissefamilien” tager ikke udgangspunkt i specifikke løsninger, for eksempel omkring samværsordninger. Som nævnt står afklaringen af barnets behov forrest, og først herefter følger valget af dén specifikke samværsordning, der konkret vurderes at passe bedst hertil. Tilgange, som at ”børn har bedst af en deleordning”, skal konsekvent afvises, fordi dette ikke er baseret på en konkret og individuel vurdering af den pågældende sag.

Psykisk mestring

En skilsmisse kan være vanskelig på forskellige måder, når den udfordrer eller fastholder personen i en tilstand af stress og krise.

”Skilsmissefamilien”´s tilgang handler i denne sammenhæng først og fremmest om at identificere de forskellige udfordringer, personen umiddelbart har – og dernæst at anvise mulige veje fremadrettet suppleret med enkelte værktøjer og redskaber.

Der er ikke tale om egentlig terapi. Er behovet for støtte mere omfattende end dét omfang, ”Skilsmissefamilien” tilbyder, bør personen efterfølgende overveje videre muligheder.

Oplysning og viden

”Skilsmissefamilien” fokuserer på viden og kompetencer, som kan hjælpe en skilsmisseramt og eventuelle børn gennem skilsmissen og også gennem processen med at etablere sig som skilsmissefamilie.

Her er det ”Skilsmissefamilien”´s fortsatte intention at udbrede kendskabet til grundlæggende såvel som kompleks viden på skilsmisseområdet. Dette gøres via denne hjemmeside samt den tilhørende Facebook-gruppe. Samtidig kan der blive tale om tiltag, hvormed ”Skilsmissefamilien” på den lange bane ønsker at medvirke til ændringer på området, først og fremmest politisk.