Et skridt frem for voksne - et skridt tilbage for børn

To amerikanske stater påtænker at styrke forældrerettigheder efter skilsmisse, selv om det sker på bekostning af barnets bedste.

Hen over påsken har de amerikanske stater South Carolina og Mississippi fremsat lovforslag, der (som ventet) har bragt stor diskussion med sig. Det handler nemlig om selve grundlaget for skilsmissesagerne.

Som håndteringen er nu, skal en dommer vurdere sagen ud fra barnets bedste. Det sker gennem en række børnefaglige kriterier som f.eks. barnets alder, sundhed, følelsesmæssige tilknytning til forældrene og forældrenes evne til at drage omsorg. En samlet vurdering fra dommeren skal dermed sikre barnets bedste.

Lovforslagene vil gøre fælles forældremyndighed og delt tid til standarden i alle skilsmissesager. Dét vil betyde, at en dommer skal antage, at en fuldstændig lige 50/50-fordeling af både forældremyndigheden og samværet er det absolut bedste for barnet – allerede inden sagens omstændigheder overhovedet er fremlagt.

De nævnte kriterier kan stadig indgå, og dommeren har også fortsat det sidste ord. Men en lovmæssig formodning vil være vanskelig at tilsidesætte, og en sag for at ændre udgangspunktet vil ofte være meget omkostningstung for forældrene.

Kritiseres fra flere sider

Flere fagpersoner, herunder dommere, jurister og børneadvokater kritiserer imidlertid lovforslaget i Mississippi (som denne artikel fokuserer på) for at være problematisk – af flere grunde.

Den tidligere dommer John Hatcher, der har 12 års erfaring fra familieretten, siger, at den nye lov er ”velmenende”, men at det vil være ”en tragedie, hvis loven går igennem”.

Han peger på det grundlæggende problem i, at der kommer fokus på forældrenes rettigheder og ikke barnet. Som han direkte siger det: ”Ingen person kan have ejendomsrettigheder over børn. De er ikke løsøre”.

Desuden er det kritisk, at loven tager et fast udgangspunkt, som ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden i den enkelte sag. I stedet peger han på, at dommere bør give børn en uvildig høring uden at favorisere et bestemt udfald – og at der ikke bør være en forhåndsantagelse om, at forældrene ubetinget skal have lige meget tid med barnet.

Giver ingen mening

Kelly Williams, der er certificeret specialist i børns rettigheder og advokat, mener, at ”fædre bør have en fair høring og blive overvejet til forældremyndighed” – hvilket, understreger hun, allerede sker i det nuværende system. I stedet er hun kritisk over for at binde systemet til en 50/50-standard.

Hun udtaler: "Vi flytter ikke fokus væk fra barnets bedste for at tilfredsstille eller udjævne spillepladen for de stridende parter (red.: forældrene). Det giver slet ingen mening".

Samtidig advarer hun mod, at fokus på ligestilling kan skabe andre udfordringer i de mest sårbare sager:

”At udstede flere domme på 50/50-forældremyndighed kan måske give et skær af ligestilling, men det vil gøre systemet mindre retfærdigt – især for overlevere af vold i hjemmet, forældre i lavindkomstfamilier og hjemmegående mødre.”

Bliver i ægteskaber trods vold

Dén bekymring bakkes op af Douglas NeJaime, som er professor i familieret ved Yale Law School.

Han peger på faren ved at gøre 50/50 til et juridisk udgangspunkt, fordi det bliver urimeligt svært for den beskyttende forælder at trække i nødbremsen:

”Selvom dommerne stadig vil have det sidste ord, kan en forhåndsantagelse (red.: om 50/50) være svær at omstøde”, sagde han og fortsætter: ”Lovgivningen indeholder ingen undtagelser for sager, der involverer vold i hjemmet eller højkonflikt. Det er problematisk.”

Faktisk kan det få store følger i de enkelte sager.

Han siger videre: ”Disse mennesker (red.: ofre for vold eller højkonflikt) vælger måske at blive i ægteskabet frem for at blive skilt og skulle konfronteres med denne forhåndsantagelse om delt forældretid".

Lovforslaget skal nu tages op i Repræsentanternes Hus og efterfølgende Senatet til endelig afstemning.