Satser for 2026

I denne artikel finder du satserne for diverse bidrag gældende i 2026, herunder børnebidrag, uddannelsesbidrag samt konfirmations- og beklædningsbidrag.

​Mod slutningen af året frigives satserne, som typisk ændres fra nytår. Der er tale om en regulering af en række eksisterende satser, der foretages i takt med bl.a. inflationen.

Denne gennemgang vil kun omfatte skilsmisse-området og tilknyttede områder:

• Børnebidrag

• Gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag

• Forhøjet børnebidrag

• Børne- og ungeydelsen

• Børnetilskud

• Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne

• ​Gebyr for behandling af anmodning om separation

• ​Gebyr for behandling af anmodning om skilsmisse

• ​Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse

• Uddannelsesbidrag

• Konfirmations- og beklædningsbidrag

• Fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag

• Ægtefællebidrag

• Gebyr for ansøgning om navneændring

De angivne tal er satserne for 2026. Tallene i parentes er satserne, som de var i 2025.

​"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (normalbidrag).

• Normalbidrag: kr. 1.675 pr. måned (2025: kr. 1.603).

  
  

• Normalbidragets grundbeløb: kr. 1.483 pr. måned (2025: kr. 1.419).

  
  

• Tillæg til normalbidraget: kr. 192 pr. måned (2025: kr. 184).

​"Lov om børns forsørgelse" - gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag.

• Gebyr: kr. 3.100 (2025: kr. 3.100).

"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (forhøjet).

• 100 procent: 1 barn ca. kr. 600.000, 2 børn ca. kr. 690.000, 3 børn ca. kr. 790.000, 4 børn ca. kr. 910.000 og 5 børn ca. kr. 1.100.000.

  
  

• 200 procent: 1 barn ca. kr. 900.000, 2 børn ca. kr. 1.000.000, 3 børn ca. kr. 1.200.000, 4 børn ca. kr. 1.400.000 og 5 børn ca. kr. 1.500.000.

  
  

• 300 procent: 1 barn ca. kr. 1.600.000, 2 børn ca. kr. 1.900.000, 3 børn ca. kr. 2.200.000, 4 børn ca. kr. 2.400.000 og 5 børn ca. kr. 2.700.000. 

”Børne- og ungeydelsesloven” – børne- og ungeydelsen

• Børneydelse 0-2-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 5.370 (2025: pr. kvartal kr. 5.292) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.685.

  
  

• Børneydelse 3-6-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 4.251 (2025: pr. kvartal kr. 4.191) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.125.

  
  

• Børneydelse 7-14-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 3.342 (2025: pr. kvartal kr. 3.192) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 1.671.

  
  

• Ungeydelse 15-17-årige, udbetalt månedsvis: pr. måned kr. 1.114 (2025: pr. måned kr. 1.099) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 557.

 "Lov om børnetilskud" - ordinære tilskud, særlige tilskud m.v.

• Ordinært børnetilskud: kr. 6.964 pr. år / kr. 1.741 pr. kvartal (2025: kr. 6.664).

  
  

• Ekstra børnetilskud: kr. 7.096 pr. år / kr. 1.774 pr. kvartal (2025: kr. 6.792).

  
  

• Særligt børnetilskud, grundbeløb: kr. 17.796 pr. år / kr. 4.449 pr. kvartal (2025: kr. 17.028).

  
  

• Særligt børnetilskud, tillæg: kr. 2.304 pr. år / kr. 576 pr. kvartal (2025: kr. 2.208).

  
  

• Særligt børnetilskud, ingen forældre, grundbeløb: kr. 35.592 pr. år / kr. 8.898 pr. kvartal (2025: kr. 34.056).

  
  

• Særligt børnetilskud, ingen forældre, tillæg: kr. 4.608 pr. år / kr. 1.152 pr. kvartal (2025: kr. 4.416).

  
  

• Flerbørnstilskud: kr. 11.496 pr. år / kr. 2.874 pr. år (2025: kr. 11.000).

  
  

• Adoptionstilskud: engangsbeløb på kr. 66.132 (2025: kr. 63.284).

  
  

• Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre: kr. 9.152 pr. år / kr. 2.288 pr. år (2025: kr. 8.756).

  
  

• Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, enlig forsørger: kr. 183.100 pr. år (2025: kr. 175.200).

  
  

• Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, ikke-enlig forsørger: kr. 274.500 pr. år (2025: kr. 262.700).

​"Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning".​

• Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne: kr. 2.100 (2025: kr. 2.100).

  
  

• Gebyr for behandling af anmodning om separation / skilsmisse: kr. 875 (2025: kr. 875).

  
  

• Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse: kr. 2.150 (2025: kr. 2.150).

​”Lov om børns forsørgelse" - uddannelsesbidrag.

Uddannelsesbidraget er på kr. 1.483 (normalbidragets grundbeløb) pr. måned.

Uddannelsesbidrag fastsættes ud fra bidragsbetalerens indtægt med følgende vejledende indkomstbeløb:

• Normalbidragets grundbeløb: 1 barn ca. kr. 470.000, 2 børn: ca. kr. 540.000, 3 børn: ca. kr. 620.000, 4 børn: ca. kr. 720.000 og 5 børn: ca. kr. 860.000.

  
  

• 50 procent: 1 barn ca. kr. 700.000, 2 børn ca. kr. 800.000, 3 børn ca. kr. 1.000.000, 4 børn ca. kr. 1.100.000 og 5 børn ca. kr. 1.300.000.

  
  

• 100 procent: 1 barn ca. kr. 1.100.000, 2 børn ca. kr. 1.300.000, 3 børn ca. kr. 1.500.000, 4 børn ca. kr. 1.800.000 og 5 børn ca. kr. 2.100.000.

Er barnets indkomst i 2026 ca. 7.000 kr. om måneden, kan et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidragets grundbeløb, bortfalde.

Hvis et bidrag er fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. 6.000 kr. om måneden.

Er et bidrag fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der væsentligt overstiger ca. 7.000 kr. om måneden.

"Lov om børns forsørgelse" - konfirmations- og beklædningsbidrag.

• Konfirmations- og beklædningsbidrag: kr. 4.449 (2025: kr. 4.257), svarende til 3 gange normalbidragets grundbeløb.

"Lov om børns forsørgelse" - fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag.

• Fødselsbidrag: kr. 1.020 (2025: kr. 976).

  
  

• Barselsbidrag: kr. 1.775 (2025: kr. 1.699) – betales i tre måneder.

• 
  

• Navngivningsbidrag, herunder til dåb: kr. 1.483 (2025: kr. 1.419).

Ægtefællebidrag:

Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil Familieretshuset normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2026 ikke ca. kr. 340.000, bør der ikke fastsættes bidrag.

Er bidragsbetalerens indkomst i 2026 mellem ca. kr. 340.000 og ca. kr. 360.000 om året, fastsætter Familieretshuset skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.

Familieretshuset vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. kr. 340.000 om året.

Omkring ”bidragsloftet” ved ægtefællebidrag:

• Hvis bidragsmodtageren i 2026 har en årlig indkomst på ca. kr. 360.000 kr. til ca. kr. 400.000 eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag. Familieretshuset vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte bidrag.

Omkring bidragsbetalerens indkomst:

• Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2026 er under ca. kr. 1.000.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 360.000 til ca. kr. 380.000 om året.

  
  

• Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 1.000.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 380.000 til ca. kr. 400.000 om året.

  
  

• Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. kr. 400.000 om året.

  
  

• Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 1.700.000 mio. om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. kr. 400.000 kr. til ca. kr. 420.000 om året.

  
  

• Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan Familieretshuset efter en konkret vurdering fastsætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. kr. 420.000 om året.

"Navneloven".

• Gebyr for ansøgning om navneændring: kr. 646,37 (2025: kr. 611,80).

Andre bidrag og tilskud

Se andre bidrag og tilskud, som kan være relevante i forbindelse med skilsmisse.

Artiklen er oprindelig skrevet den 10. juli 2020 og senest revideret den 29. december 2025.

Forældre kan søge en række bidrag og tilskud til forsørgelse af barnet.

I denne tekst nævnes dem, der umiddelbart har interesse for vores ”målgruppe” – og der er også en kort beskrivelse af det enkelte bidrag / tilskud.

Det drejer sig om:

• Boligstøtte

• Ekstra SU (ungdomsuddannelse og videregående uddannelse)

• Fritidspas

• Udgifter vedrørende bortførte børn

• Udgifter vedrørende et barns forsørgelse

• Udgifter vedrørende samvær og transport

• Økonomisk friplads i dagtilbud

Siden omfatter dermed ikke de typiske bidrag, herunder børnebidrag, børne- og ungeydelsen, konfirmationsydelse og lignende. Dem kan du se i artiklen "Satser for 2026" på denne side.

Siden omfatter heller ikke barsel, orlov, syge- og omsorgsdage, børnepasning, anbringelse og plejefamilie samt støtte til udsatte børn og unge.

I slutningen af den enkelte beskrivelse er der et link til en officiel side, der beskriver det pågældende emne nærmere.

Boligstøtte

Boligstøtten er til lejere, der bor fast i boligen og har eget køkken.

Boligstøtten afhænger af flere faktorer, herunder husleje (uden udgifter til bl.a. el, vand og varme, antal kvadratmeter, antallet af børn og voksne i boligen samt indkomst og formue for alle i boligen).

Boligstøttens omfang beskrives nærmere via linket.

Man skal ikke betale skat af boligstøtten.

Læs mere om boligstøtte på denne side.

Ekstra SU under ungdoms- eller videregående uddannelse

Hvis man som studerende på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse bliver forælder, kan man få ekstra SU i en periode.

Siden 2022 har både fædre og mødre haft mulighed for at få op til 9 måneders ekstra SU.

Der er en lang række kriterier, der skal være opfyldt, og det vil være for omfangsrigt at beskrive dem her. Men du kan læse mere om ekstra SU på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse på denne side.

Fritidspas

Det såkaldte ”fritidspas” kan give udsatte børn og unge mulighed for at få et aktivt og meningsfuldt fritidsliv på lige vilkår med deres jævnaldrende. Fritidspasset dækker foreningsaktiviteter, dvs. aktiviteter i en forening godkendt efter Folkeoplysningsloven.

Ordningen henvender sig primært til enlige forsørgere, og husstandens samlede indtægter må ikke overstige et vist beløb; typisk svarende til 90 % økonomisk friplads i et pasnings- / fritidstilbud.

Siden, der linkes til herunder, beskriver ordningen. Det anbefales dog at søge direkte efter ”fritidspas” i sin hjemkommune for at afklare, om éns egen kommune har konkrete fritidspas-tiltag (for det er ikke alle kommuner, der gør dét).

Læs mere om fritidspas ved at trykke her.

Udgifter vedrørende bortførte børn

Kommunen kan yde hjælp til, at forældremyndighedens indehaver kan få kontakt med et barn, som er bortført til udlandet. Der kan således ydes hjælp til transportudgifter. Dette sker efter § 83, stk. 2, i ”Lov om aktiv socialpolitik”.

Det er en forudsætning, at ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, at sagen er anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet.

Læs mere om udgifter til bortførte børn på denne side.

Udgifter vedrørende et barns forsørgelse

Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Dette sker efter § 83, stk. 1, i ”Lov om aktiv socialpolitik”.

Kommunen kan også yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Dette sker efter § 84 i ”Lov om aktiv socialpolitik”.

Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Læs mere om udgifter vedrørende et barns forsørgelse på denne side.

Udgifter vedrørende samvær og transport

Samværsforælderen kan søge om hjælp fra kommunen til udgifter til transport, kost og deltagelse i aktiviteter, i relation til egne børn under 18 år. Dette sker efter § 83 i ”Lov om aktiv socialpolitik”. Det er en betingelse, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for selv at betale udgifterne. Kommunen kan ikke ydes hjælp til udgifter, som ikke vil kunne afholdes af en normal lønindtægt.

Læs mere om udgifter vedrørende samvær og transport på denne side.

Økonomisk friplads i dagtilbud

Ligger den samlede husstandsindkomst under en vis grænse, kan forælderen / forældrene få et ekstra tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis at have barnet i dagtilbud - her er tallene for 2026:

• Hvis man tjener op til kr. 218.101  om året, kan man få fuld friplads

• Hvis man tjener mellem kr. 218.101 og kr. 677.499 om året, kan man få delvis friplads

• Hvis man tjener over kr. 677.499, er der fuld forældrebetaling

Læs mere om økonomisk friplads i dagtilbud på denne side.

Konfirmations- og beklædningsbidrag

Denne tekst handler om konfirmations- og beklædningsbidraget, som er en måde, hvormed en forælder kan bidrage økonomisk til konfirmandens dag.

Artiklen er senest blevet opdateret den 2. januar 2025.

Konfirmationen markerer en vigtig tid i de fleste børns / unges liv, hvor de bekræfter deres tro og fejres på selve dagen.

Denne store begivenhed kan være en større opgave at løfte for forældrene, og det gælder også efter en skilsmisse. Mange forældre kan godt samarbejde om såvel forberedelser som fest og løser opgaven, som de nu kan blive enige om det. Men det kan være hensigtsmæssigt at kende til konfirmations- og beklædnings-bidragene - og særligt, hvis samarbejdet ikke fungerer.

Denne tekst præciserer, hvad de to bidrag grundlæggende handler om, omfatter, indebærer osv.

Løfte forsørgelses-pligten ved fælles forældremyndighed

Når forældrene har fælles forældremyndighed over barnet, kan forældrene selv vælge, hvordan de vil opfylde deres forsørgelses-pligt i anledning af konfirmationen. Dermed kan en samværsforælder opfylde sin forsørgelses-pligt ved f.eks. at holde en fest for barnet i anledning af konfirmationen (og i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til konfirmationen) eller ved at tage barnet med på en ferierejse i anledning af konfirmationen - og dermed vil der som udgangspunkt ikke blive fastsat konfirmations-bidrag.

Det skal bemærkes, at en forælder ikke løfter sin forsørgelses-pligt ved at give barnet en gave.

Opfylder den anden forælder ikke sin forsørgelseses-pligt i forbindelse med konfirmationen, kan man ansøge Familieretshuset om at fastsætte konfirmations-bidrag.

Hvor stort er konfirmations-bidraget?

Konfirmations-bidraget er et engangsbeløb på 3 gange normalbidragets grundbeløb svarende til (i 2025) kr. 4.257. Det er dog muligt at betale mere end dette.

Det skal bemærkes, at en ansøgning om fastsættelse af konfirmations-bidrag tidligst kan indgives til Familieretshuset 3 måneder før barnets konfirmation og senest 1 dag før dagen for barnets konfirmation.

Indsendes ansøgningen senere, mister man retten til at få fastsat konfirmationsbidrag!

Det skal også bemærkes, at konfirmationsbidraget bliver fastsat, selvom betalerens økonomiske forhold er dårlige.

Konfirmationsbidraget skal betales direkte til modtageren. Hvis bidraget ikke betales senest på betalingsdagen, kan modtageren anmode Udbetaling Danmark om at lægge ud.

Fradrag

Selv i skilsmissefamilier, der fungerer og samarbejder fint, kan det være hensigtsmæssigt for samværsforælderen at betale konfirmationsbidrag. Det er nemlig fradragsberettiget, og dermed får bidragsbetaleren en del af beløbet tilbage igen.

Man skal blot være i stand til at dokumentere, at bidraget er gået til udgifter i forbindelse med konfirmationen.

Hvis der ikke er fælles forældremyndighed

Hvis der ikke er fælles forældremyndighed over barnet, fastsættes der konfirmations-bidrag, medmindre bidragsbetaleren godtgør, at han eller hun efter aftale med forælderen med den fulde forældremyndighed har opfyldt sin forsørgelsespligt i anledning af konfirmationen på anden vis. Der vil desuden blive taget hensyn til udgifter, som bidragsbetaleren efter aftale med forælderen med den fulde forældremyndighed har afholdt i forbindelse med konfirmationen.

Børneopsparing

Hvis bidragsbetaleren har indbetalt til en børneopsparing med henblik på barnets konfirmation, kan det sidestilles med, at bidragsbetaleren opfylder sin forsørgelsespligt - og dermed afslås konfirmations-bidraget som udgangspunkt. Det er dog forudsat, at disse indbetalinger overstiger dét konfirmations-bidrag, som bidragsbetaleren kunne være pålagt, og at børneopsparingen er til rådighed for barnet eller bidragsmodtageren sådan, at opsparingen kan anvendes til konfirmationen.

Det skal bemærkes, at det ved fastsættelsen af konfirmations-bidraget ikke har nogen betydning, om bidragsbetalerens økonomiske forhold er dårlige.

Beklædnings-bidrag

Hvis barnet ikke skal konfirmeres ("nonfirmation"), kan der i stedet for konfirmationsbidrag fastsættes et bidrag i anledning af, at barnet når konfirmations-alderen. Dette betegnes et "beklædnings-bidrag" og svarer ligesom konfirmations-bidraget til 3 gange normalbidragets grundbeløb (i 2025 kr. 4.257).

Beskrivelserne ovenfor om fastsættelse af konfirmations-bidrag, herunder om afslag på at fastsætte konfirmations-bidrag, gælder også ved ansøgning om fastsættelse af beklædnings-bidrag.

Et beklædnings-bidrag kan fastsættes i perioden fra barnets fyldte 13. til 15. år.

Vær opmærksom på...

Det er vigtigt at understrege, at et konfirmations-bidrag og et beklædnings-bidrag er knyttet til, om bidrags-betaleren løfter sin forsørgelsespligt - og at der således ikke er andre tilknyttede sammenhænge i spil. En forælder, der betaler et bidrag, vil således eksempelvis ikke have en ret til at være med til konfirmations-festen; dette bestemmer forælderen, der har barnet på dagen for konfirmationen og holder festen for barnet. Og en forælder, der ikke vil komme (eller ikke er inviteret) til konfirmations-festen, kan ikke på dén baggrund undlade at løfte sin forsørgelses-pligt i forbindelse med konfirmationen.

​Omvendt bør konfirmationen grundlæggende betragtes som barnets fest, og at det for mange børn vil være hensigtsmæssigt at have begge forældre hos sig i kirken, til festen og lignende. Det giver givetvis visse udfordringer, hvis forældrene normalvis ikke kan samarbejde eller måske ligefrem ikke enes – men derfor bør hensynet til barnets interesser være udgangspunktet.

Få mere viden om ”konfirmations- og beklædningsbidraget”

Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.

Der er dog mange overvejelser om den unges konfirmation, der ikke kun omfatter økonomi, men andre sammenhænge og overvejelser.

Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.

Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.