• skilsmissefamilien

Bopæls- og samværsforælder

Efter et brud får forældrene hver sin betegnelse med visse formelle forskelle.



Når et par skilles, ligger det i sagens natur, at samhørigheden ophører: man er ikke længere én familie, men splittes i to nye familier.

Mange skilte par etablerer sig uden større problemer og samarbejder således fint og løser udfordringerne efterhånden, som de opstår. Andre skilte par har behov for klare aftaler for at undgå konflikter og for at klarlægge hvem, der har hvilket ansvar i relation til barnet.

Det kan dog grundlæggende være hensigtsmæssigt dels at være klar over de regler, der gælder på området, og dels (måske) føje dem til sine egne aftaler, som forældrene nu kan blive enige om dem.


De angivne paragraffer er fra Forældreansvarsloven medmindre andet fremgår.


Bopæl (bemærk "delt bopæl" nederst på siden)


Barnet kan fysisk kun bo ét sted, hvor det også har folkeregister-adresse. Det skal som udgangspunkt være dér, hvor barnet opholder sig mest. Det fremgår således af CPR-lovens § 8, at kommunen "skal registrere et barn, hvis forældre ikke har samme bopæl, med bopæl hos den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, uanset hvem af forældrene der har forældremyndigheden eller er bopælsforælder efter forældreansvarsloven".

Forælderen, der deler adresse med barnet, er barnets bopælsforælder – og den anden forælder er samværsforælder.

Her skal man særligt være opmærksom på følgende:


  • Barnet skal grundlæggende bo 7 dage hos bopælsforælderen som minimum og være 7 dage hos samværsforælderen som maksimum set over en periode på 14 dage

  • Det er som udgangspunkt bopælsforælderen, der modtager de sociale ydelser (f.eks. børne- og ungeydelsen)

Bopæls- og samværsforælderens opgaver


Grundlæggende skal både bopælsforælderen og samværsforælderen varetage den daglige omsorg for barnet (§ 2 og § 2, stk. 2), når barnet er hos vedkommende. Det vil sige passe på barnet, sørge for mad osv. - de almindelige dagligdags-ting, som man ville sørge for uanset, om man var en skilsmisse-familie eller ej. Det omfatter også legeaftaler, fritidsaktiviteter, udflugter, sengetider og lignende.

Dette medfører også, at dét, der sker hos samværsforælderen, som udgangspunkt ikke vedkommer bopælsforælderen - og omvendt.


Men forældrene bør så vidt muligt koordinere barnets hverdag, så barnet oplever en sammenhæng og tilpas afvejet mængde aktiviteter og lignende.

Der er dog en forskel i forældrenes ansvar og indflydelse i kraft af hvem, der er bopælsforælder, og hvem, der er samværsforælder. For bopælsforælderen har beslutningskompetencen i en række sammenhænge, herunder:


  • Flytning indenlands (§ 3) med varslingspligt (§ 18)

  • Daginstitution

  • Fritidsaktiviteter

  • Skolepsykolog

  • Børnesagkyndig rådgivning (§ 32)

Samværsforælderen kan træffe afgørelser, der relaterer sig til samværet, samt fritidsaktiviteter i samværs-perioden (samværsforælderen har også varslingspligt ved flytning).

Begge forældre kan desuden medvirke i forældremøder, skole-hjem-samtaler og sociale arrangementer i skolen og fritidsordningen.


Forældremyndighed


​Dog har det betydning, om forældremyndigheden er hos forældrene i fællesskab eller blot hos den ene. Har begge forældre del i myndigheden over barnet, skal der være enighed ved:


  • Udrejse af landet, herunder Grønland og Færøerne (se § 3, stk. 2)

  • Valg af skole og skift af skole

  • Skolefritidsordning

  • Risikobetonet fritidsaktivitet

  • Væsentlig medicinsk behandling / væsentlige indgreb

  • Pas

  • Navneændring

  • Ægteskab

  • Religiøse forhold

  • Værgemål


Samværsaftale


Forældrene kan lave et aftale-papir, som beskriver de aftaler, de har indgået. Sådan en samværsaftale har samme juridiske gyldighed som en lignende aftale lavet af Familieretshuset. På Familieretshusets hjemmeside kan du downloade aftaleblanketten til forældrenes aftale.

Familieretshusets blanket indeholder to vigtige sammenhænge, som man bør have med, hvis man laver sin egen aftale: dels alle de centrale sammenhænge som ferie, skiftedage og lignende – og dels henvisning til en specifik paragraf, der giver mulighed for at gribe ind ved manglende opfyldelse af aftalen.

Samværsaftalen kan være god, fordi den fungerer som et grundlag for samarbejdet.


Men man bør altid sætte barnets tarv højest og ikke gennemtvinge forskellige sammenhænge, fordi det står i aftalen, men fordi det i situationen faktuelt er det bedste for barnet.

Økonomien mellem forældrene

Begge forældre har en pligt til at forsørge barnet. Samværsforælderen kan typisk opfylde forsørgelsespligten ved at påtage sig ansvaret for at betale specifikke regninger eller ved at betale børnebidrag til bopælsforælderen.

Du kan læse mere om forsørgelsespligten, børnebidrag m.v. ved at trykke her.

Delt bopæl


Den 1. april 2019 trådte en lovændring i kraft om, at barnet ved enighed mellem forældrene kan have delt bopæl.


Det skal bemærkes, at der en overgang også var tale om tvunget delt bopæl i de første 3 måneder efter samlivsophævelsen, men denne er afskaffet pr. 1. juli 2020.

Ordningen forudsætter, at forældrene er enige om, at barnets bopæl skal være delt mellem dem. Herefter er begge forældre bopælsforældre, der i fællesskab skal tage stilling til overordnede forhold i barnets liv.

Det skal bemærkes, at det stadig er forælderen, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, der er barnets bopælsforælder.

Du kan læse mere om den delte bopæl ved at trykke her.

67 visninger

Få vores nyhedsbrev !