I en ny bog peger forfatterne på, at fædre ikke bliver forskelsbehandlet i f.eks. Familieretshuset. Der er derimod andre faktorer i spil, når f.eks. mødre oftere bliver bopælsforældre end fædre.
For nogle vil dén tilgang givetvis overraske, men Politiken har allerede læst den nye bog (der udkom for få dage siden) og fortæller i en artikel, der er bag betalingsmur, om sammenhængen: ”Er der så noget om snakken? Bliver fædre systematisk forskelsbehandlet, når Familieretshuset træffer afgørelse om samvær? Det korte – og måske for nogen overraskende – svar er nej. Der er forskel i den tid, som mødre og fædre har med deres børn efter skilsmisse og efter en tur i Familieretshuset. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 86 procent af bopælsforældre er mødre. Men den kønsmæssige forskel i afgørelser om samvær afspejler traditionelle kønsrollemønstre samt bredere samfundsstrukturer og -normer snarere end egentlig kønsmæssig diskrimination i myndighedsudøvelsen”.
Og videre: ”Bogens overordnede konklusion er derfor kompleks, men kan alligevel opsummeres ret enkelt: de ansatte i Familieretshuset diskriminerer ikke aktivt eller i betydelig grad mellem mor og far. Vi kan ikke helt afvise, at forskelsbehandling af fædre kan forekomme i enkelte sager. Men sagsbehandlingen er præget af andre og langt mere betydelige forhold end forældrenes status som enten ”mor” eller ”far”.
I går genudsendte ”Skilsmissefamilien” sin artikel om samværsordninger fra august sidste år. Heri beskrives netop dén kompleksitet, som valget af bopæl og samværsordning skal ses i: at der er mange faktorer som tilknytning, geografiske afstande, omfanget af samarbejde og meget andet, der samlet set skal klarlægges, vurderes og vægtes – og derigennem føre til et klart og bevidst valg af samværsordning.
Derfor kan en forventning om at blive mødt som ligeværdige forældre viste sig misforstået, hvis éns egen skilsmissefamilie ikke understøtter det. For eksempel er der store kønsmæssige forskelle i måderne, vi indretter os på og lever som familier, når man ser på hvem, der tager barsel, sygedage og så videre - og de forskelle kan sagtens få betydning i samværssagen.
”Køn og ulighed i samværssager”
Den nye bog hedder ”Køn og ulighed i samværssager” og er skrevet af Mette Bisgaard (post.doc ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet), Vibeke Lehmann Nielsen (professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet) og Mogens Jin Pedersen (lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet).
Under overskriften ”Diskriminerer Familieretshuset fædre i samværssager?” beskriver forlaget Unipress bogen således:
”Det er et utrygt miljø at være i. Som far oplever man sig bortdømt fra starten. Man føler sig bagud.” Sådan siger en far, der har været igennem en samværssag ved Familieretshuset. Og han er kun én af mange fædre, der føler sig diskrimineret i de samværssager, som det offentlige afgør for par, der bliver skilt.
Hvert andet ægteskab i Danmark resulterer i en skilsmisse, og hvert år ender mere end 25 % af alle skilsmisseforældre i Familieretshuset. Samværssagerne handler altid om, hvor meget den enkelte forælder skal se børnene. Og sagerne falder ofte ud til mødrenes fordel. Men hvorfor gør de det?
Det er der ifølge bogen ”Køn og ulighed i samværssager” flere og komplekse årsager til. Nogle af dem er begrundede i fordelingen af arbejdsopgaver i familierne inden skilsmissen, mens andre ikke helt så let lader sig forklare – de peger på et mere overordnet behov for at ændre kønsforskelle i forældreroller, sociale normer og samfundsstrukturer.
Forfatterne tager fædrenes bekymringer om forfordeling alvorligt og undersøger, om Familieretshuset – den tidligere Statsforvaltning – systematisk kønsdiskriminerer i samværssager. Baseret på et større forskningsprojekt ved Aarhus Universitet afdækker forfatterne mødre og fædres adfærd og oplevelser i mødet med Familieretshuset”.
Bogen koster kr. 199,95 og er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.
Du kommer til siden, hvor du kan anskaffe bogen, via dette link.