Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om at sikre ambulant behandling til voldsudøvere. Denne artikel beskriver sagen fra start til slut.
Lovforslaget kan læses her.
Seneste opdatering (4. maj 2021 - andenbehandling og afstemning i Folketinget):
I dag blev beslutningsforslaget andenbehandlet i Folketinget.
Der var ingen, der ønskede at udtale sig, og derfor gik sagen direkte til afstemning.
Her stemte 2 for, 93 stemte imod og 0 stemte hverken for eller imod
Dermed er beslutningsforslaget ikke vedtaget og således forkastet.
Tidligere opdatering (6. april 2021 - førstebehandling i Folketinget):
I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.
Førstebehandlingen bar selvfølgelig præg af den forudgående behandling af det beslægtede beslutningsforslag om ”ambulant behandling til voldsudsatte og deres børn”, som du kan læse om på denne side.
Det blev således også her nævnt, at forslagsstillerne ikke havde peget på en finansiering, og at der kunne være udfordringer ved at sætte området på finansloven.
Førstebehandlingen blev afsluttet med, at Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, foreslog, at beslutningsforslaget skulle henvises til Social- og Ældreudvalget – og dét blev vedtaget.
Herunder følger nogle af kommentarerne fra de politiske ordførere:
Social- og ældreminister Astrid Krag (S):
”Med beslutningsforslaget her fortsætter vi jo i virkeligheden den diskussion, som vi lige har haft så godt. Nu er fokus så drejet over på en sikring af retten til ambulant behandling for voldsudøverne, og det hænger jo tæt sammen med det beslutningsforslag om ambulant behandling til de voldsudsatte, som vi lige har behandlet”.
”Vi har fra denne regerings side en ambition om at styrke voldsområdet” (…). ”Så styrker vi, som vi har talt om tidligere, med reserven og aftalen om reserven for 2021-2024 også den tidlige forebyggende indsats mod vold i nære relationer. For vi har afsat penge til få videreudviklet den interventionsmodel, som forslagsstillerne jo også skriver om i deres beslutningsforslag, og det er et samarbejde mellem rådgivningstilbud, kommune og politi, som både henvender sig til de voldsudsatte, men også til voldsudøverne”.
”Så helt i tråd med det, som vi diskuterede i forbindelse med indsatsen for de voldsudsatte, vil jeg bare sige meget klart til forslagsstillerne, at regeringen til fulde deler intentionerne om, at vi her skal være ambitiøse. Men ligesom med det tidligere beslutningsforslag kan vi ikke støtte forslaget her. For der er jo ikke anvist nogen finansiering”.
Camilla Fabricius (S):
”Når man lever i et voldeligt forhold, er der jo også en på den anden side, som udøver volden, og det er det, som det her beslutningsforslag tager sit afsæt i”.
Maja Torp (V):
”I Venstre er vi også her grundlæggende enige med forslagsstillerne om, at der kan gøres mere på det her område. Det er vigtigt, at vi som samfund sætter ind og tilbyder behandling til dem, der tidligere har udøvet vold i familier. På den måde kan man jo være med til at minimere risikoen for gentagelser af den voldelige adfærd; risikoen for, at den adfærd gives videre fra generation til generation”.
”Ifølge forslagsstillerne skal finansieringen udgøre en fast bevilling på finansloven fra 2022, og igen her har vi i Venstre ikke endnu taget stilling til, hvad vi vil prioritere i finansloven”.
”Jeg er meget enig (red.: med Sikandar Siddique) i, at det er vigtigt også at kigge på voldsudøveren. For det er jo helt rigtigt, at den samme voldsudøver kan sende flere kvinder på krisecenter. Den samme voldsudøver bliver jo ved med at have samme problem med sin adfærd, hvis ikke der bliver ydet noget hjælp til vedkommende. Derfor er det rigtig, rigtig vigtigt i forhold til at bryde den sociale arv, at vi også får kigget på den, der udøver volden”.
Mette Hjermind Dencker (DF):
”En tidlig forebyggende indsats mod vold i nære relationer kan reducere konsekvenserne af volden og sikre, at voldsudsatte og voldsudøvere får den rette hjælp og støtte til et liv uden vold. I Lev Uden Vold bidrager de med generel viden om de forskellige former for vold til fagpersoner, der kan møde voldsudsatte, voldsudøvere eller pårørende i deres daglige arbejde. Hele 74 pct. af de ca. 1.700 voldsudøvere, der har gennemført behandling i Dialog mod Vold, er selv vokset op i et hjem med vold. Hvis vi skal bryde det negative mønster, er det nødvendigt at sætte ind i forhold til den voldelige adfærd. Forudsætningen for at bekæmpe negativ social arv og sikre børn en barndom fri for vold er at stoppe volden der, hvor den starter – hos udøveren”.
Kathrine Olldag (RV):
”Jeg synes jo egentlig, at der i hvert fald fra min side ligesom er sagt det, der skulle siges i første omgang. Så her i anden runde vil jeg koncentrere mig om det, som jeg egentlig havde fået med i byen, nemlig en hilsen fra Henrik Vinther, som er ordfører på området. Igen takker vi for forslaget, for den anden side af voldshandlingen er jo nøjagtig lige så vigtig at få kigget på og behandlet, som det er se det fra ofrenes perspektiv. For vold ødelægger liv, både for dem, som bliver udsat for volden, for dem, som er vidner til og må leve i vold, og for dem, som udøver volden”.
Pernille Skipper (EL):
”Der er for stor en tendens til, at man i den politiske debat og i Folketingssalen diskuterer voldsudøverne eller dem, der begår en eller anden form for kriminalitet for den sags skyld, som nogle, der kan straffes eller trues med straf til at holde op med det, og en tendens til udelukkende at fokusere på ofrene. Men hvis vi vil volden til livs, bliver vi nødt til at gå lidt mere voksent til værks på en eller anden måde, og det betyder jo, at vi skal behandle mennesker, der begår vold, og hjælpe dem til at slippe volden”.
Trine Torp (S):
”At bryde med vold og at få bugt med volden kræver indsatser, både for voldsudsatte og for voldsudøveren og for vidner til vold, som jo ofte er børnene. Og jeg tror faktisk ikke, vi kan lykkes med at komme volden til livs, hvis vi ikke satser på alle tre dele. Og det er også blevet sagt af flere ordførere, men jeg vil bare tilkendegive, at vores arbejde i SF med voldsområdet slutter ikke med de her aftaler”.
Sikandar Siddique (UFG):
”Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og samfundet som helhed. Mens det selvfølgelig er afgørende med tiltag, der kan hjælpe voldsudsatte, kan vi kun stoppe volden ved også at lave målrettede indsatser for voldsudøveren, for vi skal stoppe volden der, hvor den starter”.
”Men samtidig viser undersøgelser, at der, hvis vi skal nedbringe antallet af børn fra voldsudsatte familier, der selv bliver udøvere eller bliver udsat for vold i voksenlivet, er brug for en systematisk opsporing og tidlig indsats, og netop det understreger i den grad aktualiteten i vores forslag her i dag. Derfor mener vi i Frie Grønne, at ligesom de voldsudsattes ret til ambulant behandling skal forankres i lovgivningen, skal voldsudøvernes ret til ambulant behandling også forankres i lovgivningen. For ved at gøre det vil vi nå langt flere, end vi gør i dag, og det er afgørende”.
Tidligere opdatering (29. marts 2021 - opdatering):
Beslutningsforslaget er sat på Folketingets dagsorden til første-behandling den 6. april 2021.
Beslutningsforslaget
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).
Det fremgår af den skriftlige beskrivelse af beslutningsforslaget: ”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, som sikrer ret til ambulant behandling for voksne, som har udsat andre for vold eller trusler om vold i relation til familie- eller samlivsforhold”.
Herunder følger uddrag af bemærkningerne til beslutningsforslaget:
”Det skønnes, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd udsættes for fysisk vold i nære relationer årligt, mens dobbelt så mange udsættes for psykisk vold. (”Vold og seksuelle krænkelser”, 2018, ”Partnervold – kommunernes praksis og indsats”, Lev Uden Vold, 2019)”.
”Mens det er afgørende med ambulante og forebyggende tiltag, der kan hjælpe voldsudsatte, kan vi kun skabe langsigtet nedbringelse af volden ved at skabe målrettede indsatser for voldsudøveren”.
”Den lange venteliste betyder, at ventetiden på at komme i behandling for øjeblikket er på omkring 2 år i København og 6 måneder i Aarhus og Odense. De mange, der venter på behandling, repræsenterer mennesker, der har et erkendt problem i form af en voldelig adfærd, og som er motiveret til at ændre dette”.
”Forslagsstillerne (Frie Grønne) mener, at retten til ambulant behandling skal skrives ind i serviceloven som en selvstændig paragraf”.
Sådan behandles beslutningsforslaget i Folketinget
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).
Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.
Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.