• skilsmissefamilien

FORKASTET: lige muligheder for hjælp i krisesituationer

Opdateret: sept. 29

Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om at sikre lige muligheder for hjælp i krisesituationer til mænd og kvinder. Denne artikel følger sagen fra start til slut.



Beslutningsforslaget kan læses her.


Seneste opdatering (3. juni 2021 – andenbehandling i Folketinget):


I dag blev sagen andenbehandlet i Folketinget. Og afstemningen blev endestationen for beslutningsforslaget: 36 stemte for, mens 59 stemte imod – og dermed blev forslaget forkastet.



Tidligere opdatering (28. april 2021 - førstebehandling i Folketinget):


i fredags den 23. april blev sagen om ”lige muligheder for hjælp i krisesituationer” førstebehandlet i Folketinget.


Det skete med afsæt i, at de enslydende sager B 141 (”Lige muligheder for hjælp i krisesituationer”) og B 148 (”At sikre mænd midlertidigt ophold under krise”) blev slået sammen og således behandlet samtidig.


Og tonen var forholdsvis direkte.


For eksempel kommenterede Mette Thiesen fra Nye Borgerlige således på social- og ældreminister Astrid Krag indledende bemærkninger: ”Bla bla bla – altså ministeren holder en meget, meget lang tale om absolut ingenting, for det her er meget, meget enkelt i: Går ministeren ind for ligestilling mellem kvinder og mænd? Mener ministeren, at det reelt set er lige så slemt at blive udsat for vold – psykisk eller fysisk – for mænd som for kvinder? Ja eller nej?”


Svaret fra Astrid Krag med henvisning til udtrykket ”bla bla bla” var blandt andet: ”Jeg er lige lidt rystet” – og videre om udtrykket sagde hun, ”tror jeg måske faktisk alligevel er et nyt lavpunkt, jeg har oplevet i den her debat om voldsområdet”. Hun svarede dog konkret, at ”voldsramte mænd, voldsramte kvinder, voldsramte børn skal have hjælp i vores samfund”.


Det blev desuden nævnt af flere ordførere, at der er en kønsmæssig forskel på volden. Flere partier finder det derfor uhensigtsmæssigt at sidestille mænd og kvinder i forhold til hjælpen, og derfor kan flere partier heller ikke bakke op om lovforslaget. Der venter dog fremadrettet en større undersøgelse af vold mod mænd, der skal give den fornødne viden på området.


De to lovforslag blev afslutningsvis henvist til Social- og Ældreudvalget, der nu vil lave en betænkning.



Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres bemærkninger under førstebehandlingen i kronologisk orden:


Social- og ældreminister Astrid Krag (S):


”Jeg er glad for den store interesse for voldsområdet, og jeg er enig i, at der skal være hjælp at hente for alle, der udsættes for vold i nære relationer, også mænd og deres børn”.


”Forskellen i målgruppen for henholdsvis kvindekrisecentre og § 110-tilbud betyder, at der er behov for at styrke vidensgrundlaget om voldsudsatte mænd, før vi griber til en eventuel lovændring. Derfor har vi også så sent som i november som en central del af aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 afsat midler til i 2021 at gennemføre en undersøgelse af voldsudsatte mænd på mandekrisecentre og § 110-tilbud”.


”Vi har simpelt hen ikke viden om målgruppens størrelse og behov i dag, og det er en forudsætning, hvis vi skal kunne regne på de merudgifter, der vil være i forbindelse med en lovændring, som hverken Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige i øvrigt anviser finansiering af i forslaget. Heller ikke af den grund kan regeringen støtte forslaget”.


”Andelen af kvinder, der har været udsat for partnervold er større, og at det typisk grovere vold, kvinder bliver udsat for i nære relationer end mænd. Vi kan se, at der er flere kvinder, der ender med at blive slået ihjel af deres partner. Det vil sige, at der er en kønsmæssig slagside, når det kommer til vold i vores samfund”.


Fatma Øktem (V):

”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Venstre har stor sympati for beslutningsforslaget. Vold og trusler er undertrykkende, nedbrydende, lige meget hvem det sker for. At blive udsat for vold er både ydmygende, og det belaster selvværdet. Vold er med andre ord ødelæggende for den person, der bliver udsat for det, og som voldsoffer har man brug for hjælp, ligegyldigt om man er en mand eller en kvinde”.


”Ud fra et ligestillingsperspektiv er det ulogisk, at der den dag i dag stadig er forskel på, hvilke rettigheder og adgang til hjælp voldsramte mænd og kvinder har”.


Trine Torp (SF):

”Når vi ikke kan støtte forslagene, er det, dels fordi vi ikke mener, at det er realistisk at ændre lovgivningen i indeværende folketingssamling, som der står, og dels fordi vi ikke ønsker at sidestille mænd og kvinder under samme paragraf, da vi er bekymret for, at det kan medføre, at mænd har ret til at blive indkvarteret på et kvindekrisecenter og omvendt”.


Henrik Vinther (RV):

”Vi er positive, men mener, at der mangler finansiering af forslagene. Derfor kan vi ikke støtte dem i deres nuværende form”.


Pernille Skipper (EL):

”Der skal være lige rettigheder, fuldstændig. Det støtter Enhedslisten selvfølgelig – selvfølgelig – også, og derfor vil jeg starte med at slå fuldstændig fast, at i Enhedslisten er vi enige i, at den nuværende lovgivning er utilstrækkelig – utilstrækkelig”.


”Vi kan ikke støtte dem, som de ligger. Jeg håber, jeg har gjort klart, at det hverken handler om modstand mod ligestilling eller en manglende anerkendelse af, at vold mod mænd kan være også endda meget, meget alvorligt, men dog et ønske om at holde lidt fast i, at den vold, mænd og kvinder udsættes for, trods alt ikke er den samme, og vi svigter både mænd og kvinder, der er voldsramte, hvis vi glemmer det”.


Karina Adsbøl (DF):

”Lad mig sige klart, at alle former for vold er fuldstændig uacceptabelt, uanset hvem der begår den. Vold mod kvinder har ligget nogenlunde på samme niveau, mens man faktisk kan se en stigning i forhold til vold mod mænd”.


”Det er rigtig godt, at man vil hjælpe kvinder og børn, der er udsat for vold, og det vil vi også gerne i Dansk Folkeparti. Men vi ønsker, som jeg tidligere har sagt, lige muligheder. Og der må man bare sige, at serviceloven i dag ikke ligestiller det behov. Og vi ønsker heller ikke, at vold skal blive en eller anden kønskamp, og vi er også helt med på, at der er stor forskel på graden af vold og typer af vold”.


”Direktøren for Lev Uden Vold mener også, at der er forskelsbehandling. Det samme mener mandekrisecenterets direktør, og i artiklen, som jeg har læst, mener de, at loven bærer præg af en manglende samfundsmæssig anerkendelse af, at mænd også kan være udsat for vold, og det lider mændene under”.



Tidligere opdatering (23. april 2021 – om førstebehandling i Folketinget):


Sagen skal efter planen førstebehandles i Folketinget fredag den 23. april 2021.


"Skilsmissefamilien" dækker sagen fra start til slut.



Beslutningsforslaget


Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. februar 2021 af 5 folketings-politikere fra Dansk Folkeparti: Karina Adsbøl, Liselott Blixt, Jens Henrik Thulesen Dahl, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt.


Det fremgår af den skriftlige beskrivelse af beslutningsforslaget: ”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, som indebærer, at mænd ligestilles med kvinder i forhold til tilbud efter servicelovens § 109”.


​Herunder følger uddrag af bemærkningerne til beslutningsforslaget:


”Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at mænd, der er i krise, får adgang til de samme tilbud efter servicelovens § 109, som gælder for kvinder”.


”Forslagsstillerne mener, at hjælp til volds- og kriseramte personer ikke skal afhænge af personens køn. Forslagsstillerne har således den opfattelse, at hjælp til volds- og kriseramte personer bør være ens for mænd og kvinder”.


”Forslagsstillerne mener, at det også er vigtigt at have fokus på at give den rette støtte til kriseramte mænd, bl.a. ved at sikre støtte til mandecentre og mandekrisecentre, som yder støtte og rådgivning til mænd og i visse tilfælde også tilbyder midlertidige overnatningsmuligheder. Forskning viser, at mænd, der ikke modtager støtte i svære livssituationer, ofte ender i en social deroute, der kan medføre tab af job, bolig og manglende samkvem med børn (”Forskere: Staten svigter udsatte mænd”, dr.dk, den 23. februar 2015)”.


”Samlet set mener forslagsstillerne, at der er hårdt brug for, at voldsramte mænd får adgang til hjælp og støtte efter serviceloven på linje med de tilbud og den støtte, som voldsramte kvinder har ret til efter samme lov”.


​Sådan behandles beslutningsforslaget i Folketinget


Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. februar 2021 af 5 folketings-politikere fra Dansk Folkeparti: Karina Adsbøl, Liselott Blixt, Jens Henrik Thulesen Dahl, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt.


Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.


Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.


63 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle