Skatteministeren svarer på, hvorfor kun nogle forældre skal dele børne- og ungeydelsen mellem sig, mens andre ikke skal.
I morgen er det præcis ét år siden, at Folketinget vedtog lovforslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen med 96 stemmer for og 0 imod. Fra 1. januar 2022 vil forældre skulle dele ydelsen mellem sig, hvis de har deleordning (7/7 eller 8/6) samt fælles forældremyndighed – og det gælder i øvrigt også par, der fortsat bor sammen.
Du kan læse mere om sagen i denne artikel fra ”Skilsmissefamilien”.
Og selv om delingen reelt først gælder pr. 1. januar 2022, så er den første deadline faktisk allerede i spil: ovenstående omfatter nemlig par, der går fra hinanden EFTER den 19. oktober 2021. De par, der først derefter går fra hinanden, skal ikke dele ydelsen.
Dén omstændighed, at delingen dybest set afgøres af en dato, har ført til en vis undren ude i skilsmisseland. Og derfor var det også oplagt, at der blev stillet spørgsmålstegn ved det, hvilket Christina Thorholm (Radikale Venstre) gjorde.
Spørgsmål til ministeren
Dét spørgsmål, som Christina Thorholm stillede til skatteminister Morten Bødskov (Socialdemokratiet) den 16. november 2021, lød således:
”Den 1. januar 2022 træder Lov nr. 1944 af 15. december 2020 i kraft, hvormed børnepenge som udgangspunkt deles ligeligt mellem forældre. For par der er skilt efter den 19. oktober 2021 og i fremtiden, vil børnepengene som hovedregel også blive delt ligeligt, medmindre der aftales andet, eller man kan dokumentere, at man mindst har barnet 9 ud af 14 dage. For forældre skilt før oktober 2021 og har fælles forældremyndighed, vil pengene fortsat bliver udbetalt til den forælder, der i forvejen modtager pengene. Forældre kan vælge at splitte ydelsen, men det kræver, at forældrene er enige og oplyser ændringen på borger.dk.
Vil ministeren redegøre for årsagen til, at lovændringen ikke fremadrettet gælder alle forældre med fælles forældremyndighed, herunder forældre som har en deleordning, og som er skilt før oktober 2021?”
Svaret fra ministeren
Den 3. december kom svaret fra skatteminister Morten Bødskov. Det bringes herunder i sin helhed:
”Den 1. januar 2022 træder de nye regler for udbetaling af børne- og ungeydelsen i kraft. Med de nye udbetalingsregler ligestilles forældre med fælles forældremyndighed, idet børne- og ungeydelsen fra 1. januar 2022 som udgangspunkt udbetales med halvdelen til hver. Dette gælder, uanset om forældrene er samboende eller ej. De særlige overgangsregler, som omtales i spørgsmålet, har til formål at tilgodese, at familier, der er delt inden de nye regler træder i kraft, som udgangspunkt har indrettet sig på, at børne- og ungeydelsen udbetales til den ene forældremyndigheds-indehaver. Overgangsordningen gælder for de forældremyndigheds-indehavere, der ikke har været registreret på samme bopælsadresse i hele perioden fra og med den 19. oktober 2021 til og med den 21. november 2021. Den konkrete periode er fastsat af administrative hensyn. Hvis forældremyndigheds-indehaverne er omfattet af overgangsordningen, vil den ene forældremyndigheds-indehaver fortsætte med at modtage hele børne- og ungeydelsen. Forældremyndigheds-indehaverne kan dog aftale, at børne- og ungeydelsen skal ligedeles. Berettigelsen til den fulde børne- og ungeydelse efter overgangsordningen kan ophøre, f.eks. ved udrejse af landet eller ved at den anden forældremyndigheds-indehaver ved en samværsafgørelse eller et forlig dokumenterer, at barnet skal være i mindst 9 ud af 14 dage hos denne. I disse tilfælde vil forældremyndigheds-indehaverne ophøre med at være omfattet af overgangsordningen, og det vil ikke være muligt at komme tilbage på ordningen. Det har været et afgørende hensyn bag de nye udbetalingsregler, at de på samme tid understøtter familier, der kan løse uenigheder selv, og familier, hvor dette ikke er tilfældet. Ligedeling af børne- og ungeydelsen er en del af ”Aftale om ét samlet familieretligt system” fra marts 2018. Lovforslag om ligedelingen blev oprindeligt fremsat i 2019 (L 224 (2018-19)), men forslaget bortfaldt som følge af udskrivelsen af valget i 2019. I forbindelse med behandlingen af L 224 blev der fra flere sider udtrykt bekymring for, at de delte familier, der havde indrettet sig efter de gældende regler, skulle være omfattet af ligedelingen. På den baggrund blev det efter inddragelse af aftaleparterne besluttet, at det efterfølgende (gen)fremsatte lovforslag (L 31 (2020-21)) skulle indeholde den ovenfor beskrevne overgangsordning. L 31 blev den 10. december 2020 vedtaget enstemmigt af Folketinget”.
Har indrettet sig efter hidtidig praksis
Som skatteministeren forklarer, så er det hensynet til bopælsforælderens økonomi, der ligger til grund for beslutningen om, at de, der allerede får den fulde ydelse, ikke skal afgive halvdelen: formålet med overgangsreglerne var således ”at tilgodese, at familier, der er delt inden de nye regler træder i kraft, som udgangspunkt har indrettet sig på, at børne- og ungeydelsen udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver”.
Det har med andre ord drejet sig om, at bopælsforældre i hobetal ikke skal påføres gener ved, at politikerne indfører en ny håndtering – og dermed, at en overgangsordning som en streg i sandet har været at foretrække.
Alligevel er det forståeligt, hvis nogle samværsforældre har svært ved at acceptere, at det grundlæggende anerkendes, at ydelsen skal deles – men kun, hvis familien er brudt op på det ”rette” tidspunkt.
Kritikken har været forholdsvis afdæmpet både under lovbehandlingen og nu, hvor ordningen er ved at blive rullet ud – men det bliver interessant at følge udviklingen, hvilket ”Skilsmissefamilien” selvfølgelig gør.