• skilsmissefamilien

Børne- og ungeydelsen: de nye delings-regler

Denne beskrivende artikel handler om børne- og ungeydelsen – dog ikke i forhold til ydelsen som sådan (herunder hvad ydelsen består af), men specifikt de nye delings-regler, der træder i kraft den 1. januar 2022.



Forrige år var der en længere lovgivningsproces, der specifikt handlede om, at det ikke længere automatisk skulle være moderen, der fik udbetalt børne- og ungeydelsen, men at den som udgangspunkt skulle deles mellem begge forældre.


Du kan læse meget mere om dén proces i denne artikel fra ”Skilsmissefamilien”, som dækker hele forløbet fra lovudkast til endelig lov.

Dengang var den største knast i drøftelserne overvejelsen om, hvorvidt delingen skulle gælde alle fra en given dato – eller om det kun skulle være dem, der blev skilt efter lovens ikrafttræden, der skulle dele ydelsen.


Desuden var der en overvejelse om, hvorvidt ydelsen overhovedet skulle deles: for selv om delingen understøttede tilgangen om, at begge forældre skulle have denne ”økonomiske håndsrækning i hverdagen” (som ydelsen oprindeligt var tiltænkt) – ja, så har mange forældre netop ikke brugt ydelsen til noget ”ekstra”, men derimod lagt ydelsen direkte ind i budgettet; de ville i så fald opleve økonomiske udfordringer ved delingen.


Den 10. december 2020 vedtog Folketinget (med 96 stemmer for og ingen imod) lovforslaget med ikrafttræden den 1. januar 2022.


I denne artikel kan du læse om alle kriterierne knyttet til delingen af børne- og ungeydelsen, baseret på denne artikel fra myndighederne.



Udgangspunktet


Som nævnt træder den nye lov om deling af børne- og ungeydelsen i kraft den 1. januar 2022.


Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at det er en generel forudsætning, at begge forældre har del i forældremyndigheden.


Og så er der nogle meget vigtige præciseringer, som sætter udgangspunktet for ydelsen her og nu – og også på længere sigt. Herunder tager vi udgangspunkt i, om forældrene bor sammen eller ej (dvs. om forældrene har samme folkeregisteradresse eller ej).



Forældrene bor sammen


Hvis forældrene bor sammen, når vi passerer 1. januar 2022, bliver ydelsen delt, så hver forælder får halvdelen af ydelsen.


Desuden gælder, at:

  • Ydelsen vil blive indbetalt på respektive forælders NemKonto. Har de samme NemKonto, bliver begge halvdele sat ind på denne.

  • Det er ikke muligt at ændre på, at begge forældre får udbetalt en halvdel hver.

  • Tidligere kunne ydelsen blive sat ned, hvis éns egen eller ægtefællens indkomst var for høj. Nu (dvs. fra 1. januar 2022) kan kun modtagerens egen indkomst medføre, at ydelsen sættes ned – den anden forælders indkomst har således ingen relevans i denne sammenhæng.


Forældrene bor ikke sammen


Hvis forældrene er gået hver til sit før den 19. oktober 2021, så er man ikke omfattet af delingen – det vil fortsat være den ”gamle” håndtering, hvor ydelsen udbetales til dén forælder, der hidtil har fået ydelsen.


Hvis derimod forældrene er gået hver til sit efter den 19. oktober 2021, så får hver forælder halvdelen af ydelsen. Dette omfatter dermed de forældre, der fremadrettet går fra hinanden.


Hvis en forælder har den fulde forældremyndighed, så får den pågældende forælder hele ydelsen.



Bor ikke sammen: kan ændre udbetalingen mellem sig


Forældrene kan ved enighed aftale, hvordan ydelsen bliver udbetalt: enten ved, at hver forælder får halvdelen af ydelsen – eller at én af forældrene får den fulde ydelse. Det er ikke muligt at dele ydelsen på anden vis, f.eks. 70/30.


Ønsker begge forældre denne aftale, skal dén forælder, der hidtil har modtaget ydelsen, informere myndighederne om aftalen og således, hvordan ydelsen ønskes delt fremadrettet.


Er forældrene imidlertid ikke enige om at ændre udbetalingen, bliver det lidt mere kompliceret:


Her vil ydelsen som udgangspunkt blive delt, hvis forældrene har en 7/7- eller 8/6-ordning. Ved 9/5-ordninger eller derover kan dén forælder, der har barnet boende hos sig, få udbetalt den fulde ydelse.


Dette kræver:

  • En aftaleblanket underskrevet af Familieretshuset

  • En samværsafgørelse fra Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) eller Ankestyrelsen

  • Et forlig om samvær eksempelvis indgået i Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen)

  • Et retsforlig om samvær, der er tilført retsbogen

  • En dom om samvær fra domstolene eller Familieretten


Andre vigtige informationer


Desuden nævnes flere informationer, som det kan være hensigtsmæssigt at kende:


Hvis barnet flytter til den anden forælder (og bopælen dermed skifter), kan ydelsen blive delt mellem forældrene. Den nye bopælsforælder skal give Udbetaling Danmark besked om dette.


Børnebidrag og børnetilskud bliver ikke (fed) ændret som følge af delingen af børne- og ungeydelsen.

89 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle