• skilsmissefamilien

FORKASTET: Ændrede principper for skøn i samværssager

Regeringen har FORKASTET et forslag til et nyt lovforslag om en ændring af principperne for skøn i samværssager. Denne artikel følger sagen fra start til slut.



Beslutningsforslaget kan læses her.


Seneste opdatering (3. juni 2021 – andenbehandling i Folketinget):


I dag blev sagen andenbehandlet i Folketinget. Og afstemningen blev endestationen for beslutningsforslaget: 32 stemte for, mens 61 stemte imod – og dermed blev forslaget forkastet.



Tidligere opdatering (1. juni 2021 - referat af førstebehandling i Folketinget):


Det har været længe undervejs, men nu har Folketinget udgivet referatet af førstebehandlingen i Folketinget.


Her fremgik det blandt andet, at barnets tarv og kontakten til begge forældre er lovens udgangspunkter, og at dette også skal indgå i sagen. Flere ordførere påpegede dog, at loven ikke nødvendigvis dæmmer op for de sager, hvor den ene part bevidst hindrer kontakten mellem barn og den anden forælder, trækker sagen i langdrag, konfliktoptrapper og lignende.


Social- og Ældreminister Astrid Krag (S) og regeringen bakkede ikke op om beslutningsforslaget, og det samme gjaldt i sidste ende Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Enhedslisten.


Beslutningsforslaget blev bakket op af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti (med ændringsforslag).


Førstebehandlingen sluttede med, at fungerende formand for Folketinget, Annette Lind (S), henviste sagen til Socialudvalget.


Herunder følger en række uddrag af de politiske ordføreres kommentarer (som du kan læse i sin helhed via dette link):

Social- og Ældreminister Astrid Krag (S):


”Lad mig med det samme slå fast, at jeg er helt enig i den bagvedliggende intention. Det er helt uacceptabelt, hvis en forælder uden grund forhindrer barnet i at se den anden forælder. Medmindre der er en rigtig god grund til, at den anden forælder ikke skal være en del af barnets liv – det kan f.eks. være, fordi forælderen er dømt for personfarlig kriminalitet – så er det da klart bedst for børn at have en god og tæt kontakt til begge deres forældre. Når det er sagt, kan regeringen ikke støtte forslaget. Det kan vi ikke, fordi forslaget fokuserer på forældrenes ret frem for at fokusere på, hvad der er vigtigst, nemlig barnet”.


”Jeg kan konstatere, at forslagsstillerne er opmærksomme på, at forældreansvarsloven fastslår, at barnets bedste skal komme i første række, men så er det også, som om forslaget resten ad vejen bygger på en forkert præmis. Det bemærkes nemlig videre, at det ikke af loven fremgår, hvilke andre hensyn der er saglige og relevante, når der skal træffes afgørelse om samvær, og at loven og myndighedernes håndtering af sagerne er i strid med konventionerne, fordi man ikke tager hensyn til andre relevante og saglige hensyn. Det er altså bare ikke rigtigt”.


”Det er i øvrigt i fuld overensstemmelse med de konventioner, vi har tiltrådt, og når det fremgår af loven, at barnets forbindelse til forældrene skal bevares, når familien brydes op, så er det i overensstemmelse med retten til familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”.


”Vi er desværre nødt til at forholde os til, at virkeligheden er sådan, at der er forældre, der chikanerer hinanden. Det er de forældre, der skaber konflikterne, og ikke loven eller myndighederne. Når det er sagt, skal både loven og myndighederne imødegå chikanen, så barnets forbindelse til begge forældre bevares”.



Camilla Fabricius (S):


”Det, der er altafgørende for behandlingen af sager i forældreansvarsloven, må og skal være hensynet til barnet. Dette hensyn skal sættes over alle andre hensyn, barnets tarv skal altid være det vigtigste og det, der har den altafgørende betydning. Så det eneste fornuftige og afbalancerede af alle hensyn må være det”.


”Jeg er enig med forslagsstillerne i, at retten til familieliv er en grundlæggende rettighed i vores samfund, og at vi naturligvis som samfund har pligt til at værne om de nære bånd, der er mellem børn og deres forældre, men også mellem børn og deres søskende. Det er også derfor, at forældreansvarslovens klare udgangspunkt er, at barnets forbindelse til begge forældre søges bevaret ved et samlivsbrud. Så selv om vi skal værne om retten til familieliv, er barnets tarv det altafgørende”.



Marlene Ambo-Rasmussen (V):


”Der er få områder, hvor jeg som familieordfører får flere borgerhenvendelser om end det her emne, og hvis bare halvdelen af de henvendelser, jeg modtager, røg i medierne, så var der måske også mere fokus på det. Taget i betragtning hvor store menneskelige omkostninger det har at miste samværet med sit barn, er det simpelt hen utroligt, at det ikke har et større offentligt fokus, og at vi p.t. accepterer, at der, fordi Familieretshuset skal bruge noget tid til at implementere reformen, så må være forældre i systemet, der undervejs risikerer at miste samværet med deres barn for altid”.


”Vi er enige om, at vi skal have en lovgivning, der sætter barnet først, selv når sagerne er mudret til og forældrene ikke vil det bedste for hinanden. Derfor bliver vi også nødt til at følge området tæt og være klar til at handle, når virkeligheden derude råber vagt i gevær, hvilket jeg må sige at de her parter i Familieretshussystemet har gjort i min indbakke”.



Karina Adsbøl (DF):


”I Dansk Folkeparti ønsker vi også ændringer ligesom Nye Borgerlige. Vi ønsker, at det skal foregå i en dansk kontekst, og jeg er som sagt helt enig i, at der er kæmpe udfordringer i Familieretshuset, og at vi har en forpligtelse til at rette op på det. Og jeg får ligesom alle andre socialordførere utallige henvendelser vedrørende Familieretshuset, og jeg mener bestemt – og det mener vi i Dansk Folkeparti – at udgangspunktet jo må være, at barnet har ret til begge sine forældre, medmindre der er begået særlig grovheder, og at det derfor ikke er til barnets bedste”.


”Familieretshuset skal være sikker på, at de sager, man sender videre, selvfølgelig hviler på korrekte oplysninger, og jeg er dybt bekymret for retssikkerheden i de her sager. Jeg mener også, at der skal sættes hårdt ind over for falske, udokumenterede underretninger, som kan anvendes i en sag om forældremyndighed; og det samme skal ske, hvis man præger barnet i en retning, som skaber forælderfremmedgørelse i forhold til den modsatte part”.



Ina Strøjer-Schmidt (SF):


”For SF vil barnets bedste altid være førsteprioritet. Hvordan det sikres i en samværssag, må bero på en konkret vurdering fra sag til sag. Vi ser gerne, at barnet bevarer kontakten til begge forældre, hvis det er til barnets bedste, men det er klart, at hvis det vurderes, at det er til skade for barnet at have samvær med den ene forælder, så skal det ikke gennemtvinges, blot fordi det er et princip”.


”At samvær med den ene forælder afskæres på grund af forældrenes interne konflikter, er trist, og det bør undersøges, om denne konflikt kan løses, før der træffes beslutning. Udøvelse af samværschikane er meget problematisk og forsøgt løst i en relativt ny lov”.



Mads Andersen (KF):


”Hvis mor og far er i kamp, er det aldrig godt for barnet, og da slet ikke, når det handler om barnet. Det forestiller jeg mig ikke at der kan være to holdninger til. Der findes helt sikkert også fagpersonale, som er bedre end mig til at vurdere kompleksiteten i de her sager, men det skal være så smidigt som muligt for både mor og far og barnet i særdeleshed. Vi skal strække os meget langt for at undgå de her situationer”.


Mette Thiesen (NB):


”I den officielle vejledning om bopæl og samvær i sager med et højt konfliktniveau mellem forældrene fremgår det jo også, at afslag på samvær kan ske, hvis samværet er eller vil blive meget konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold. Derudover fremgår det, at skyldsspørgsmålet ikke har betydning for vurderingen af samværsspørgsmålet. En forælder med bopæl med børnene kan altså bevidst forårsage en konflikt og dermed vinde sine børn. Det er simpelt hen ikke et retssamfund værdigt”.


”Efter at jeg på Facebook fortalt om Sørens historie, har utallige danskere, både mødre og fædre og bedsteforældre, skrevet deres historie til mig, og det er grufulde og tankevækkende historier om Statsforvaltningens, nu Familieretshusets praksis”.



Tidligere opdatering (26. maj 2021 - spørgsmål til udvalget):


Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti har den 26. maj 20221 stillet et skriftligt spørgsmål til Social- og Ældreudvalget. Det lyder:


"Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser, herunder også afledte konsekvenser, det vil have at realisere beslutningsforslagets formål om at bringe dansk familieret i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis?"


Svaret vil blive bragt her, når det foreligger.



Tidligere opdatering (ultimo maj 2021 - betænkning fra udvalget):


Social- og Ældreudvalget har udgivet sin betænkning til beslutningsforslaget. Det kan ses via dette link.



Tidligere opdatering (17. maj 2021 - førstebehandling i Folketinget):


Beslutningsforslaget blev førstebehandlet i Folketinget den 17. maj 2021.


Der foreligger endnu ikke en nedskrevet version af mødet, som i sig selv er ret usædvanligt - men det vil blive bragt på denne side, når det foreligger. i mellemtiden kan TV-transmissionen ses via dette link.



Skriftlig fremsættelse (9. marts 2021):


Her enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse fra Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund (alle fra ”Nye Borgerlige”):

Beslutningsforslaget handler om, at ”myndighederne fremover i behandlingen af sager om samvær mellem forældre og deres børn skal inkorporere følgende principper i deres skønsmæssige vurdering af sagerne: 1) en afbalancering af alle relevante hensyn, og 2) at barnets tarv sikres, ved at båndet mellem forældre og børn beskyttes og bevares, medmindre forælderen er særlig uegnet. Ændringen af den skønsmæssige vurdering har til formål at skabe bedre afgørelser i samværssager og samtidig bringe dansk familieret i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis”.


Desuden fremgår det af den beskrivende tekst til beslutningsforslaget (uddrag):


”Efter forslagsstillernes mening forudsætter afgørelsen af samværssager, at alle relevante hensyn skal inddrages, og at forældre har en selvstændig ret til at se deres barn, som kun skal tilsidesættes, hvis forælderen er særlig uegnet. Efter dansk ret lægges der f.eks. ikke selvstændigt vægt på forældres interesse i familieliv”.


”Resultatet bliver, at selv indlysende hensyn til forældrene kan blive afvist i familieretssystemet, uanset at dette ikke ville være til skade for barnet”.


”Med den nuværende lovgivning er der en risiko for, at en forælder kan skabe og opretholde en tilstand af konflikt eller udøve samværschikane, som med tiden indebærer, at samvær med den anden forælder ophæves eller nedsættes. Dette kan ske, uden at den anden forælder kan bebrejdes noget, fordi uenighed og konflikt mellem forældrene efter de nuværende regler fejlagtigt medfører, at samvær kan nedsættes eller afbrydes uanset parternes skyld heri”.


”Med en ændring af den skønsmæssige vurdering, hvorefter barnet og forælderen har ret til samvær, medmindre forælderen er særlig uegnet, vil en forælder, der ikke selv har skyld i en konflikt, ikke længere kunne fremmedgøres gennem chikane. Ligeledes vil forældre ikke være tvunget til at hemmeligholde reelle bekymringer for barnets trivsel og modpartens adfærd af frygt for at eskalere en konflikt. Det skyldes, at hensynet til forældrenes ret til samvær vil indgå med selvstændig vægt, og at en forælder ikke kan blive særlig uegnet på grund af den anden forælders chikane”.


”Princippet går derved på, at det er i overensstemmelse med barnets tarv at bevare samvær med begge sine forældre, og at myndigheder har pligt til at beskytte sådanne bånd, medmindre en forælder er særlig uegnet for barnet, ligesom ophør af samvær må reserveres til ganske særlige tilfælde. Forslagsstillerne forstår derved princippet således, at der består en positiv forpligtelse for myndighederne til at beskytte og i visse tilfælde genoprette kontakt mellem forælder og barn”.



Om beslutningsforslaget


Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 af 4 folketings-politikere fra Nye Borgerlige: Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund.


Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.


Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.


699 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle