Lovforslaget om at styrke indsatsen mod stalking er VEDTAGET. Denne artikel følger sagen fra start til slut.
Sidste opdatering (14. december 2021): tredjebehandling i Folketinget
I dag blev lovforslaget tredjebehandlet i Folketinget.
Under den afsluttende afstemning stemte 99 for, 0 stemte imod og 0 stemte hverken for eller imod.
Dermed er lovforslaget VEDTAGET og træder i kraft den 1. januar 2022.
Tidligere opdatering (7. december 2021): andenbehandling i Folketinget
I dag blev sagen andenbehandlet i Folketinget.
Der var ingen, der ønskede at udtale sig, og sagen går derfor til afstemning på næste tirsdag den 14. december 2021.
Tidligere opdatering (primo november 2021): tidsplan
Under førstebehandlingen den 26. oktober 2021 blev sagen henvist til Retsudvalget.
Efter planen skal sagen andenbehandles i Folketinget tirsdag den 7. december 2021 og tredjebehandles (med afsluttende afstemning) tirsdag den 14. december 2021.
Tidligere opdatering (ultimo oktober 2021): høringssvar
Der er kommet en række høringssvar fra flere interessenter, som samlet af dette link.
Der er således indkommet høringssvar fra ”Dialog mod vold”, ””Joan-Søstrene”, ”Institut for menneskerettigheder”, ”Dansk psykolog forening”, ”Advokatsamfundet”, ”Retspolitisk forening”, ”Dansk stalking center”, ”Det kriminal-præventive råd”, ”Danske advokater”, ”Digitalt ansvar”, ”Mødrehjælpen”, ”Landsforeningen af forsvarsadvokater”, ”Everyday Sexism Project Danmark”, ”Hjælp voldsofre”, ”Domstolsstyrelsen”, ”Dansk kvindesamfunds krisecentre”, ”Kvinderådet” og ”Lev uden vold”.
Tidligere opdatering (26. oktober 2021): førstebehandling i Folketinget
I dag blev lovforslaget førstebehandlet i Folketinget.
Og der var opbakning til lovforslaget fra de politiske ordførere fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti pegede dog på risikoen for, at den nye stalkingparagraf muligvis vil kunne misbruges i andre sammenhænge – at man ikke ”giver forældrene redskaber til at bekæmpe hinanden i en forældremyndigheds- eller en samværssag. For det er bestemt ikke det, der er hensigten med den her lovgivning”.
Hertil svarede justitsminister Nick Hækkerup (Socialdemokratiet): ”Vi har dygtige folk ude i politikredsene, som skal og kan skelne mellem falske anmeldelser og tilfælde af stalking. Bevisførelsen skal jo selvfølgelig også løftes. Men hvis det ikke er tilstrækkeligt, så skal man også notere sig, at vi jo også er blevet enige om et nyt uddannelsestilbud, som skal klæde vores politifolk endnu bedre på til at håndtere sager om stalking. Det kan imødegå den kritik, som der er”.
Lovforslaget blev afslutningsvis henvist til Retsudvalget, der nu vil udarbejde en betænkning.
Her følger et uddrag af kommentarerne fra de politiske ordførere:
Kasper Sand Kjær (Socialdemokratiet)
”At blive udsat for stalking kan jo have enorme konsekvenser både for ens eget liv og for ens helbred, og det kan også alvorligt påvirke ikke kun ens egen hverdag, men også ens omgivelser: ens arbejdsplads og ens families og venners liv. Der er ingen tvivl om, at stalking er en alvorlig forbrydelse med store konsekvenser for den, det går ud over. Det er jo derfor, det er helt afgørende, at vi som samfund har et effektivt værn mod den her form for chikane og forfølgelse, ligesom det er fuldstændig afgørende, at vi står klar med den rette støtte til de personer, som bliver udsat for stalking”.
Preben Bang Henriksen (Venstre)
”Det her er et glimrende forslag, regeringen kommer med. Det styrker retsstillingen hos dem, der bliver ofre for stalking, en forbrydelse, vi nok har set alt for mildt på tidligere. Vi har i hvert fald haft bestemmelsen omkring stalking placeret i det, der hedder tilholdsloven, populært sagt, og nu bliver den altså rykket frem i straffeloven”.
Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti)
”I Dansk Folkeparti har vi jo i flere år arbejdet for, at stalking fik sin egen bestemmelse i straffeloven, og vi fremsatte også forslag til det for over 10 år siden, hvor vi forsøgte at pålægge den daværende regering at fremsætte et lovforslag om en særskilt bestemmelse om kriminalisering af stalking, og at der skulle indføres en definition af stalking. Nu er vi her så endelig 10 år efter i dag, og som man siger: Bedre sent end aldrig”.
”De fleste af høringssvarene er også utrolig positive. Dog beskrev Berlingske jo for nylig, at Landsforeningen af Forsvarsadvokater mente, at loven ville kunne blive misbrugt i sager omkring forældremyndighed og samvær, og her vil jeg selvfølgelig også gerne have, at ministeren bekræfter, at det er noget, vi tager højde for, altså at det, hvis man på nogen som helst måde skulle kunne udnytte loven, så også er noget, ministeren vil holde øje med, og sikre, at man selvfølgelig ikke på den måde skal udnytte lovgivningen, og at det ikke er hensigten, at man – kan man sige – giver forældrene redskaber til at bekæmpe hinanden i en forældremyndigheds- eller en samværssag. For det er bestemt ikke det, der er hensigten med den her lovgivning”.
Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti)
”Vi ved, at stalking er en sindssyg skadelig adfærd, og at den påvirker ofrene ekstremt meget. Ofrene er nødt til at ændre hverdagsrutiner, de er utrygge et langt stykke hen ad vejen, og i værste tilfælde risikerer de at ende som en social sag – nedbrudt af angst, ptsd, depression. Og en del af dem ryger ud af arbejdsmarkedet”.
”Det tog 12 år at nå hertil, men vi fandt vejen. Er kampen så slut? Det er den sikkert ikke, men vi har taget nogle væsentlige skridt sammen; vi har nedsat de særlige teams i politiforliget, som sætter fokus på forbrydelser i nære relationer – vold, voldtægt, stalking, æresrelaterede forbrydelser – som ikke tidligere har fået det fornødne fokus, og så det her forslag. Det synes jeg er godt, og det har været nødvendigt, for ingen skal føle sig utryg i sine nære relationer”.
Samira Nawa (Radikale Venstre)
”I dag er altså en rigtig stor og vigtig dag for ofrene for stalking, og det her lovforslag indeholder flere elementer, men det helt centrale er, at stalking nu bliver skrevet ind og får sin helt egen plads i straffeloven. I Radikale Venstre kan vi varmt anbefale lovforslaget”.
Jette Gottlieb (Enhedslisten)
”Som nævnt er der desværre nogle typer forbrydelser, som primært går ud over kvinder, og det er samtidig primært mænd, der begår de her forbrydelser. Stalking er en af dem, og vi ved fra organisationer, der arbejder på det her område, at den retlige beskyttelse af ofrene i årevis har været alt for dårlig. Den beskyttelse, vi i sjældne tilfælde har kunnet tilbyde, har langtfra været tilstrækkelig, især fordi muligheden for at håndhæve et tilhold og muligheden for at sanktionere overtrædelser har været meget begrænset. Derfor er det rigtig positivt, at vi selvstændigt kriminaliserer stalking i dag, og at der i loven er en vis definition af begrebet, så også digital stalking er omfattet”.
Britt Bager (Det Konservative Folkeparti)
”Jeg har glædet mig rigtig meget til at behandle det her forslag i dag, for det er et meget, meget vigtigt forslag. Der er så mange gode elementer i det her forslag. Mange af dem har flere af de tidligere talere allerede nævnt, og derfor vil jeg kun fremhæve nogle af de elementer, som vi i Det Konservative Folkeparti mener vi skal være særlig opmærksomme på i den kommende lovbehandling om en styrket indsats imod stalking”.
Justitsminister Nick Hækkerup (Socialdemokratiet)
”Selvfølgelig finder den her bestemmelse anvendelse på præcis samme vilkår for mænd og kvinder. Og i den tekniske vurdering er det ikke afgørende, om det ene køn må forventes at være overrepræsenteret som forurettede eller ej. Men det ændrer jo ikke på, at den her regulering af stalking lægger sig op ad f.eks. reguleringen af samtykkebestemmelsen i forbindelse med voldtægt. Det er nogle af de flagskibe, som gør, at man kan sige, at her bliver der taget initiativer, som kan være af afgørende betydning dels for retsforfølgelsen, dels for opfattelsen af ligeværdet mellem mænd og kvinder. Det sender et signal om, hvad det er for en måde, som man kan og vil acceptere at omgås hinanden på. Så der er bestemt opmærksomhed på, at det her er et lovforslag, som i den grad vil være til hjælp for specielt kvinder, som er udsat for stalking”.
”Så blev der bl.a. fra Dansk Folkepartis ordfører spurgt til det her med, om der er en risiko for, at der vil blive foretaget falske anmeldelser, altså at det vil blive brugt til chikane den anden vej rundt osv. Vi har dygtige folk ude i politikredsene, som skal og kan skelne mellem falske anmeldelser og tilfælde af stalking. Bevisførelsen skal jo selvfølgelig også løftes. Men hvis det ikke er tilstrækkeligt, så skal man også notere sig, at vi jo også er blevet enige om et nyt uddannelsestilbud, som skal klæde vores politifolk endnu bedre på til at håndtere sager om stalking. Det kan imødegå den kritik, som der er”.
Lovforslaget blev afslutningsvis henvist til Retsudvalget, der nu vil udarbejde en betænkning.
Tidligere opdatering (5. oktober 2021): høringssvar
Der er kommet en lang række høringssvar til lovforslaget, herunder ”Dialog mod vold”, ”Institut for Menneskerettigheder”, ”Dansk Psykolog Forening”, ”Dansk Stalking Center”, ”Digitalt Ansvar”, ”Mødrehjælpen”, ”Landsforeningen af Forsvarsadvokater”, ”Hjælp Voldsofre”, ”Domstolsstyrelsen”, ”Dansk Kvindesamfunds Krisecentre”, ”Kvinderådet” og ”Lev uden vold”.
Du kan se de samlede høringssvar via dette link.
Tidligere opdatering (medio oktober 2021): sat på dagsorden
Lovforslaget er sat på dagsordenen til førstebehandling i Folketinget den 26. oktober 2021.
Lovforslag
Lovforslaget L 15 blev fremsat skriftligt den 6. oktober 2021 og handler samlet om en styrket indsats mod stalking, med 6 hovedpunkter:
At der indsættes en særskilt bestemmelse om stalking i straffeloven
At forurettede i sager om stalking (ligesom f.eks. forurettede i sager om vold) skal have ret til at få beskikket en bistandsadvokat
At forurettede efter anmodning skal have ret til at blive underrettet ved gerningspersonens løsladelse og udgang
At der gives mulighed for videoafhøring af børn under 15 år, hvis barnet eller én af barnets nærmeste er forurettet i en sag om stalking, hvor den mistænkte også er en af barnets nærmeste
At der skal kunne ske varetægtsfængsling i form af en såkaldt retshåndhævelsesarrest, hvis der er særligt bestyrket mistanke om overtrædelse af den foreslåede stalkingbestemmelse, og de øvrige betingelser for varetægtsfængsling er opfyldt
At der indsættes en fire ugers klagefrist i tilholdsloven for at modvirke, at sager om overtrædelser af navnlig tilhold trækker i langdrag og dermed udsætter ofrene for yderligere belastning
Lovforslaget indeholder blandt andet en ny § 242 i Straffeloven:
§ 242. Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Hertil kommer andre mindre ændringer og justeringer, der fremgår af lovforslaget.
Sådan behandles lovforslaget i Folketinget
Sagen hører under justitsminister Nick Hækkerup (Socialdemokratiet).
Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.
Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.
Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (Nick Hækkerup), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.