top of page

Nyheder

​​​Loven om deling af børne- og ungeydelsen træder i kraft i dag, og den får flere foreninger til at udtrykke bekymring. Men at nogle forældre sætter økonomiske hensyn over barnet er ikke noget nyt.


ree

Det er årets første dag og dermed tidspunktet, hvor den nye lov om deling af børne- og ungeydelsen træder i kraft. Dét kan du læse mere om i denne artikel.


Og 2022 var ikke mange timer gammel, før DR bragte en artikel om de konsekvenser af delingen, som flere foreninger venter kan blive resultatet.


For eksempel udtaler formand for Danske Familieadvokater, Anne Broksø: ”Man kan i værste fald frygte, at det fører sager med sig omkring samvær, som man ellers ikke ville have ført”. Hun uddyber: ”Hvor det ikke er hensynet til barnet, eller hvad der er bedst for barnet samværsmæssigt, der initierer sagen, men det er pengene, der initierer sagen”.


Her er det overvejelsen, at en forælder kan føle sig fristet til at gennemføre ændringer af samværet og samværstiden for at få ret til (og dermed kan sikre sig del i) børne- og ungeydelsen – selv om det dermed risikeres, at barnet får en samværsordning, som ikke nødvendigvis er til vedkommendes bedste.



En velfærdsydelse


Det er dog vigtigt at adskille den nye ordning og delingsreglerne fra de konsekvenser, disse måtte have.


Børne- og ungeydelsen var oprindelig tiltænkt børnefamilierne som en velfærdsydelse, der skulle være en håndsrækning til den daglige økonomi, men ikke beregnet på specifikke ydelser. Dengang var kernefamilien udbredt, og det havde ikke den store praktiske betydning, at mor pr. definition fik udbetalt ydelsen. Men efterhånden begyndte skilsmisseprocenten at stige – og pludselig blev ydelsen i praksis (i skilsmissefamilierne) en ydelse entydigt til moderen.


Derfor besluttede det politiske system at omlægge ydelsen, så forældre i sammenlignelige situationer (målt på tiden med barnet) begge fik del i ydelsen – og det er denne lovændring, der træder i kraft i dag.

Det er bestemt tænkeligt, at den nye håndtering risikerer at skabe udfordringer i nogle familier og forventeligt i de skilsmissefamilier, der i forvejen har et anstrengt forhold, ikke samarbejder og lignende.


Men dét gør ikke logikken i at dele ydelsen mindre.



Er allerede en udfordring


Og faktisk fremgår det slet ikke i denne debat, at udfordringen allerede er faktuel på et helt andet område, nemlig omkring børnebidraget. Her medførte en lovændring nemlig, at betaleren af børnebidraget (samværsforælderen) ikke nødvendigvis er forpligtet til at betale børnebidrag, hvis denne har en 7/7- eller 8/6-ordning.


Dét har medført en vis opfattelse af, at man som samværsforælder kan gå efter en 7/7- eller 8/6-ordning for at slippe for at betale børnebidraget, uden tanke på, om dette reelt er til barnets bedste – og dermed præcis de overvejelser, som delingen af børne- og ungeydelsen aktuelt giver (og ikke at forglemme bopælsforælderens lignende incitamenter).


Her er det i øvrigt vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis er fordelingen af dage, der er afgørende for, om samværsforælderen skal betale børnebidrag. For reelt afhænger det af, om vedkommende løfter sin forpligtelse til at forsørge barnet, hvilket ikke engang er givet ved 7/7- og 8/6-ordningerne .


Så reelt er udfordringen den samme, at nogle forældre fortsat vil have en økonomisk interesse i at indrette sig på bestemte måder, med risiko for, at hensynet til barnet skubbes til side. Men det er som nævnt ikke noget nyt.


Er myndighederne inde over sagen, bør de derfor sikre, at eksempelvis økonomiske hensyn ikke tager fokus - og at eksempelvis hensynet til barnet og sikringen af barnets behov fortsat er de klare udgangspunkter og omdrejningspunkter.

 
 
 

​​​Godt nytår! Her får du et tilbageblik over det forgangne år på skilsmisseområdet, herunder politisk og her hos ”Skilsmissefamilien” – og vi ser også ind i 2022.


ree

Godt nytår !


2021 blev et begivenhedsrigt år.


Dels påvirker corona-krisen fortsat samfundet generelt, og da vi for et år siden nok forventede en afslutning lige rundt om hjørnet, lader den vente på sig: for corona er udvidet med bl.a. omikron-varianten, og selv med flere vaccinationer spreder smitten sig fortsat. Og det har også givet udfordringer i flere skilsmisse-familier, hvor forældrene er uenige om vaccinationerne, og der har været manglende udleveringer af børn på grund af smittefaren.



Sager på skilsmisse-området taget op i Folketinget


Der var flere sager på skilsmisseområdet, der politisk blev taget op i Folketinget i løbet af 2021 - sager, som "Skilsmissefamilien" fulgte fra start til slut:



”Skilsmissefamilien” i 2021


I løbet af det forgangne år bragte ”Skilsmissefamilien” en lang række artikler i vores blog og direkte på hjemmesiden. De fremgår alle af hjemmesiden under ”Alle indlæg” i de forskellige kategorier.


Og der er her masser af artikler, som skilsmisseramte med fordel kan læse – uanset om man står foran en skilsmisse eller allerede er skilt og måske også har vænnet sig til tilværelsen som skilsmissefamilie.


Her et lille udpluk:


Hvad kan vi vente i 2022?


Der er ikke meget på det politiske tegnebræt, men det kommer også efter en periode, hvor skilsmisseområdet har været fremme flere gange. Men der er dog en enkelt sag, der aktuelt behandles af Folketinget: den 7. december blev sagen om at flytte §7-sager fra Familieretshuset til Familieretten førstebehandlet og henvist til udvalgsbehandling, og dén fortsætter i 2022.


Desuden vil en enkelt sag forventeligt blive fremsat i det kommende år. Det er ”Barnets lov”, der efter planen vil blive fremsat i Folketinget i februar måned. Lovforslaget har til formål at anerkende børn i deres egen ret og som selvstændige individer med egen stemme. Og det er tænkeligt, at dette vil kunne få relevans i skilsmisse-sager, hvor barnets stemme og perspektiv allerede fremgår i et vist omfang.


”Skilsmissefamilien” følger sagerne fra start til slut (dvs. forventet politisk vedtagelse i Folketinget). Du kan følge med på vores hjemmeside og i vores Facebook-gruppe.



”Skilsmissefamilien” i 2022


I 2022 vil ”Skilsmissefamilien” sætte større fokus på specifik rådgivning til skilsmisseramte med henblik på at komme hensigtsmæssigt gennem sin egen sag (med fokus på barnets behov) – og der vil være fokus på den psykiske mestring, som skal modvirke dét pres, som en skilsmisse eller andre livskriser kan udløse.


Der er dermed al mulig grund til at følge ”Skilsmissefamilien” på såvel hjemmeside som i den tilhørende Facebook-gruppe.



Har du en idé til en artikel?


Hvis du har en idé til en artikel eller et tema – eller specifikke ønsker til, at ”Skilsmissefamilien” undersøger en bestemt sammenhæng… så giv endelig et praj om det via denne mail.

 
 
 
  • 29. dec. 2021
  • 2 min læsning

​I 2021 brast kærligheden for en række kendte skuespillere, musikere, sports-stjerner, politikere, TV-kendisser og mange andre.


ree

I denne artikel kan du få et overblik over mange af dem, der enten blev skilt eller ophævede samlivet i 2021 - både fra Danmark og det store udland.


De gik fra hinanden i 2021 - Danmark:


Herhjemme gik flere kendte fra hinanden i det forgangne år:​

  • ​Komiker Lars Hjortshøj og TV-vært Tina Bilsbo (efter 26 år sammen)

  • Cykelekspert Rolf Sørensen og Susanne Sørensen (efter 29 år sammen)

  • TV-vært Lasse Rimmer og influencer Line Hoffmeyer (efter 2 års ægteskab)

  • TV-vært Timm Vladimir og krimiforfatter Katrine Engberg (efter 20 år sammen)

  • Danser Asta Björk og Jonass Jennec Jensen (efter 1 år sammen)

  • ​TV-vært Mette Blomsterberg og gemalen Henrik (efter 29 års ægteskab)

  • TV- og radiovært Sara Bro og kæresten Lasse Lund (efter 5 år sammen)

  • TV-personlighed Nadia Shila og kæresten Jeremy (efter 5 år sammen)

  • Journalist Stéphanie Surrugue og kæresten Jean (efter 1 år sammen)



De gik fra hinanden i 2021 - udlandet:


Også i udlandet oplevede en lang række kendte, at deres forhold ikke kunne bestå:

  • Skuespiller og guvernør Arnold Schwarzenegger og Maria Shriver (efter 10 års separation)

  • Microsoft-grundlægger Bill Gates og Melinda Gates (efter 27 års ægteskab)

  • Sangerinde Jennifer Lopez og Alex Rodriguez (efter 4 år sammen)

  • Sanger Liam Payne og Maya Henry (efter 3 år sammen)

  • Sheik Mohammed bin Rashid Al Maktoum og prinsesse Haya (efter 15 års ægteskab)

  • TV-personlighederne Chrishell Stause og Jason Oppenheim (efter 5 måneder sammen)

  • Sanger Shawn Mendes og Camila Cabello (efter 2 år sammen)

  • Musiker Xzibit og Krista Joiner (efter 20 års ægteskab)

  • Iværksætter ​Elon Musk og Grimes (efter 3 år sammen)

  • Skuespiller Luke Evans og Rafael Olarra (efter 1 år sammen)

  • Skuespiller Zoë Kravitz og Karl Glusman (efter 2 års ægteskab)

  • Musiker Lindsey Buckingham og Kristin Messner (efter 20 års ægteskab)

  • Skuespiller Matthew Perry og Molly Hurwitz (efter 1 år sammen)

  • Skuespiller Katie Holmes og Emilio Vitolo Jr. (efter 8 måneder sammen)

  • TV-personlighed Kim Kardashian og Kanye West (efter 7 års ægteskab)

  • TV-personlighed Scott Disick og Amelia Hamlin (efter 1 år sammen)

  • Sangeren Blair Underwood og Desiree DaCosta (efter 27 års ægteskab)

  • Skuespiller Ben Affleck og Ana de Armas (efter 1 år sammen)

  • Skuespillerne Shia Labeouf og Margaret Qualley (efter 1 år sammen)

  • Model Holly Madison og Zak Bagans (efter 2 år sammen)

  • Sangerinden Faith Evans og Stevie J. (efter 3 års ægteskab)

  • TV-personlighederne Christine Brown og Kody Brown (efter 25 år sammen)

  • Sanger Zayn Malik og model Gigi Hadid (efter 5 år sammen)


​​

 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page