Spørgsmål om uddannelsesbidrag

En folketings-politiker har spurgt ind til baggrunden for, at uddannelsesbidraget medregnes i den unges indkomst, når samværsforælderen betaler direkte til bopælsforælderen.

Når en ung fylder 18 år, ophører samværsforælderens forpligtelse til at forsørge vedkommende. Men er den unge under uddannelse og fortsat hjemmeboende, kan forpligtelsen forlænges gennem det såkaldte ”uddannelsesbidrag”. Det svarer til normalbidragets grundbeløb, men kan ikke trækkes fra i skat, hvorfor det er et lidt større beløb end dét børnebidrag, man typisk har betalt.

Du kan læse mere om uddannelsesbidraget i denne beskrivende artikel fra ”Skilsmissefamilien”.

Medregnes som skattepligtig indkomst

Men hvorfor medregnes uddannelsesbidraget overhovedet som skattepligtig indkomst for den unge, når bidraget betales af samværsforælderen til bopælsforælderen – og således reelt uden om den unge?

Og det er netop dét, som Malene Ambo-Rasmussen fra Venstre kom ind på med sit skriftlige spørgsmål den 22. september 2021. Det lød således:

”Vil ministeren oplyse, hvorfor uddannelsesbidrag betalt af samværsforælder til bopælsfor- ælder bliver medregnet som skattepligtig indkomst for barnet?”

Den 4. oktober 2021 svarede skatteministeriet således:

”Efter § 13 i lov om børns forsørgelse er et barns forældre hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets bedste. Ved barnets fyldte 18. år ophører bidragspligten, men bidrag til undervisning eller uddannelse (uddannelsesbidrag) kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år. Retten til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. Et barn kan således ikke selv søge om bidrag og bliver heller ikke inddraget i behandlingen af sagen. Efter § 18 i lov om børns forsørgelse, tilkommer bidrag, herunder uddannelsesbidrag, barnet. Da uddannelsesbidraget tilkommer det voksne barn, er barnet skattepligtigt af denne indkomst. At bidraget efter reglerne i lov om børns forsørgelse udbetales til en anden ændrer ikke herpå. Beskatningen af uddannelsesbidraget sker således efter de almindelige skatteretlige principper”.

Den unge betragtes ikke som "voksen"

Det er dog forholdsvis ulogisk, at den unge i nogle sammenhænge omkring uddannelsesbidraget betragtes som et barn uden indflydelse eller inddragelse – selv om barnet reelt kan være en voksen helt op til 24 år.

Men måske er det her afgørende, at den unge betragtes som et barn under samværsforælderens forsørgelsesforpligtelse, for ellers vil bidraget næppe kunne pålægges den pågældende forælder.

Måske er det en overvejelse værd, at man i stedet betragter 18-års-fødselsdagen som skæringstidspunkt som i så mange andre sammenhænge – og dermed, at uddannelsesbidraget knyttes mere til den unge i form af ansøgning af bidraget (evt. fra begge forældre via deling) og så videre.

Samtidig kan bidraget udbetales direkte til den unge, der dermed får den direkte pligt til at forsørge sig selv.

Lovgivning

Herunder udvalgte paragraffer fra ”Lov om børns forsørgelse”:

• § 13. Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets bedste.

• § 13, stk. 2. Opfylder én af forældrene ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan det pålægges den pågældende forælder at udrede bidrag til barnets underhold.

• § 14, stk. 3. Bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år. Bidraget fastsættes efter stk. 1 og under hensyn til barnets indkomstforhold.

• § 18. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer barnet.

Folketingets åbning 2021

Folketinget åbner snart efter sommerferien. Vi ser tilbage på det forgangne folketings-år - og frem mod det kommende.

Om blot en uge, nemlig på tirsdag den 5. oktober, samles Folketinget til åbningen – og regeringen vil udsende sit lovkatalog og dermed afsløre, hvad de har af planer for det kommende folketings-år. Og dét både i forhold til sager på de generelle områder, men også de skilsmisse-relaterede sammenhænge, som ”Skilsmissefamilien” dækker og følger.

I denne artikel ser vi tilbage på de skilsmisse-relaterede sager, der blev behandlet politisk det forgangne folketings-år – og fremad mod de sager, som regeringen (måske) vil tage op i det kommende folketings-år.

Skilsmisseområdet var forholdsvis synligt det forgangne år, fordi ventelisterne i Familieretshuset stadig var forholdsvis lange. Her er det dog forventningen, at den tilførte kapital og udvidelse af medarbejderstaben nu endelig vil vise en effekt.

Desuden rejste flere Folketings-politikere (herunder Marlene Ambo-Rasmussen og Marie Bjerre fra Venstre samt Mette Thiesen fra Nye Borgerlige) flere samråd i Folketingets Social- og Ældreudvalg; blandt andet om, at Familieretshuset tilsyneladende begrænser samvær, samt forældre-fremmedgørelse og samværschikane. Social- og ældreminister Astrid Krag (Soc.) responderede på sammenhængene, der blev rejst, men uden, at de har ført til yderligere debat.

Det forgangne folketings-år: vedtagne lovforslag

På skilsmisseområdet blev flere sager bragt op i Folketinget. Året startede med flere sager, der alle blev vedtaget, og sluttede med en håndfuld sager, der alle blev forkastet.

De sager, der blev vedtaget, var de følgende:

Deling af børne- og ungeydelsen (”børnechecken”)

Den 10. december 2020 vedtog Folketinget (med 96 stemmer for, 0 imod og 0 hverken for eller imod), at børne- og ungeydelsen fremadrettet deles mellem begge forældre.

Der er dog lidt uklarhed om håndteringen, men udgangspunktet er, at delingen gælder de forældre, der har op til 9/5-ordning, samt som går fra hinanden efter ikrafttrædelses-datoen (1. januar 2022) – dog med mulighed for at omgå delingen (det er dét, ”Skilsmissefamilien” afventer at kunne præcisere).

Du kan læse mere om sagen via dette link.

Børn skal beskyttes mod ekstremisme

Den 21. december 2020 vedtog Folketinget (med 88 stemmer for, 10 imod og 0 hverken for eller imod), at børn skal beskyttes mod ekstremisme. Loven trådte i kraft den 1. januar 2021.

Mere konkret betyder det, at såfremt en forælder er dømt for visse forbrydelser, så KAN det få betydning for kontakten mellem den pågældende forælder og barnet i forhold til forældremyndigheden, bopælen og samværet. Disse forbrydelser omfatter incest, en seksualforbrydelse, manddrab, grov vold, omskæring af kvinder og menneskehandel.

Du kan læse mere om sagen via dette link.

Styrket indsats mod negativ social kontrol

Den 9. marts 2021 vedtog Folketinget (med 93 stemmer for, 0 imod og 2 hverken for eller imod) at styrke indsatsen mod negativ social kontrol. Loven trådte i kraft den 15. marts 2021.

Den nye lov omfatter blandt andet, at man kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, hvis man ”forestår en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold med en person under 18 år”.

Desuden kan man blive straffet, hvis an som forælder ”lader sit barn indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold”.

Du kan læse mere om sagen via dette link.

Digital post til begge forældre

Den 16. marts 2021 vedtog Folketinget (med 94 stemmer for, 0 imod og 0 hverken for eller imod), at begge forældre med del i forældremyndigheden som udgangspunkt skal modtage digital post om barnet.

Loven vil dog ikke omfatte sager, hvor hensynet til barnet og / eller den ene indehaver af forældremyndigheden gør, at det samlet set er mest hensigtsmæssigt udelukkende at sende posten til den pågældende indehaver af forældremyndigheden.

Loven vil forventeligt træde i kraft i forbindelse med overgangen til den nye Digital Post-løsning, formodentlig i november 2021, hvor myndighederne i forvejen skal tilpasse deres underliggende it-systemer.

Du kan læse mere om sagen via dette link.

Midlertidigt børnetilskud

Den 20. april 2021 vedtog Folketinget (med 54 stemmer for, 41 imod og 0 hverken for eller imod) at forlænge det midlertidige børnetilskud.

Dermed ophører det midlertidige børnetilskud i juni måned 2021, men først den 31. december 2021.

Du kan læse mere om sagen via dette link.

Det forgangne folketings-år: forkastede lovforslag

Som nævnt sluttede folketings-året af med en håndfuld sager, der blev forkastet af Folketinget. Det var de følgende sager:

Ambulant behandling for voldsudsatte og deres børn

Den 4. maj 2021 forkastede Folketinget (med 2 stemmer for, 93 imod og 0 hverken for eller imod) et lovforslag om at sikre ambulant behandling til voldsudsatte og deres børn.

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).

Under behandlingen sagde social- og ældreminister Astrid Krag (S) blandt andet, at regeringen til fulde deler ”forslagsstillernes intentioner og ambitioner og ønsker om en ambitiøs indsats på voldsområdet” – men at de alligevel ikke kan støtte forslaget i sin foreliggende form: ”Forslagsstillerne peger ikke på en finansiering, og man må også sige, at det kommer en postgang for sent i forhold til finanslovsforhandlingerne”.

Du kan læse mere om sagen via dette link.

Ambulant behandling for voldsudøvere

Den 4. maj 2021 forkastede Folketinget (med 2 stemmer for, 93 imod og 0 hverken for eller imod) et lovforslag om at sikre ambulant behandling for voldsudøvere.

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).

De skrev i sagsfremstillingen, at ”mens det er afgørende med ambulante og forebyggende tiltag, der kan hjælpe voldsudsatte, kan vi kun skabe langsigtet nedbringelse af volden ved at skabe målrettede indsatser for voldsudøveren”.

Det blev dog nævnt under behandlingen fra flere ordførere, at forslagsstillerne ikke havde peget på en finansiering, og at der kunne være udfordringer ved at sætte området på finansloven.

Du kan læse mere om sagen via dette link.

Ændrede principper for skøn i samværssager

Den 3. juni 2021 forkastede Folketinget (med 32 stemmer for, 61 imod og 0 hverken for eller imod) et lovforslag om ændrede principper for skøn i samværssager.

Forslaget blev stillet af Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund (alle fra ”Nye Borgerlige”).

Det fremgik blandt andet af den skriftlige fremsættelse: ”Efter forslagsstillernes mening forudsætter afgørelsen af samværssager, at alle relevante hensyn skal inddrages, og at forældre har en selvstændig ret til at se deres barn, som kun skal tilsidesættes, hvis forælderen er særlig uegnet. Efter dansk ret lægges der f.eks. ikke selvstændigt vægt på forældres interesse i familieliv”.

Og videre: ”Resultatet bliver, at selv indlysende hensyn til forældrene kan blive afvist i familieretssystemet, uanset at dette ikke ville være til skade for barnet”.

Social- og ældreminister Astrid Krag sagde blandt andet, at myndighedernes håndtering af sådanne sager var i overensstemmelse med gældende konventioner – og at konflikterne grundlæggende udsprang af forældrenes tiltag.

Du kan læse mere om sagen via dette link.

Dobbelt-forslag: lige muligheder for hjælp i krisesituationer samt sikre mænd midlertidigt ophold under krise

Den 3. juni 2021 forkastede Folketinget (med 36 stemmer for, 59 imod og 0 hverken for eller imod) et dobbelt lovforslag om at sikre kønsmæssigt lige muligheder for hjælp i krisesituationer samt sikre mænd midlertidigt ophold under krise.

Beslutningsforslaget om lige muligheder for hjælp i krisesituationer blev fremsat den 4. februar 2021 af 5 folketings-politikere fra Dansk Folkeparti: Karina Adsbøl, Liselott Blixt, Jens Henrik Thulesen Dahl, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt.

Beslutningsforslaget om at sikre mænd midlertidigt ophold under krise blev fremsat den 9. februar 2021 af 4 folketings-politikere fra Nye Borgerlige: Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund.

Du kan læse mere om sagerne via dette link.

Det kommende folketings-år

På tirsdag fremlægger regeringen sit lovkatalog for det kommende folketings-år og dermed de sager, som regeringen vil fremsætte. Lovforslagene kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt, men hvad kan vi (måske) forvente i det kommende folketings-år?

Kritikken af de lange ventetider i Familieretshuset vil formodentlig fortsætte, indtil de faktisk falder til det lovmæssige (eller et mere acceptabelt) niveau. Der har været flere ekstra-bevillinger allerede, og som tidligere nævnt forventes dét at have effekt. Men der kan meget vel være andre tiltag i støbeskeen, der sikrer Familieretshusets virke fremadrettet.

Desuden kan der komme yderligere forsøg på at få forældre-fremmedgørelse og samværschikane på den politiske dagsorden. For eksempel har Mette Thiesen fra Nye Borgerligere i kølvandet på de samråd om emnet, der ikke førte til noget, løftet problemstillingen i en række Facebook-opslag; for eksempel den 26. september, hvor hun bragte et billede med teksten ”Vi skal ikke belønne dén forælder, der bryder reglerne og skaber konflikterne”. Det garanterer ikke, at sagen kan løftes politisk, men der kan sagtens ventes noget fra dén kant.

Og endelig har regeringen tidligere rejst ”Børnene Først”-reformen, som giver og udvider forskellige former for rettigheder og medindflydelse til børn – herunder, at deres stemme i egen sag skal styrkes.

Som en del af ”Børnene Først”-reformen har udsatte børn allerede fået udvidet sin parts-status, som er nedsat til 10 år efter tidligere at have været 12 år. Altså at barnet dermed tidligere betragtes som egentlig part i sin egen sag.

Og det kan godt tænkes, at dette overføres til skilsmissesagerne, så barnets stemme (som allerede er blevet styrket under seneste lovændringer) styrkes yderligere til f.eks. at veje tungere ved fastsættelse af bopæl og samvær.

Følg Folketingets åbning

Som sagt vil det hele fremgå af lovkataloget, når det udsendes på tirsdag.

Og ”Skilsmissefamilien” følger og dækker naturligvis Folketingets åbning – så følg endelig med på hjemmesiden eller i vores Facebook-gruppe.

Norge: flere fædre vil have deleordning for små børn

I Norge er deleordninger tilsyneladende ved at blive et tema igen. Fagfolk peger dog på, at deleordninger kan udløse negative reaktioner hos barnet.

For nylig udgav norske NRK en artikel om, at flere forældre tilsyneladende vil have 50/50 deleordninger for små børn.

”Vi ser en trend med, at flere og flere ønsker at dele tiden med de mindste børn mellem sig, hvor barnet skal flytte frem og tilbage”, udtaler enhedsleder for ”familieværnkontor Nedre Romerike”, Line Helledal, til NRK.

”En uge er lang tid for mor og far, men for en 1-årig, der ikke aner noget om tid og ikke forstår, hvorfor mor eller far ikke er der, vil en uge være meget lang tid. På en måde bliver det "som at starte forfra" hver gang. Jeg ved også, at nogen bytter hver anden dag, hvilket er endnu en grøft at falde i”.

Fædre vil oftere have deleordning end mødre

I Lillestrøm oplever ”familieværnkontoret” et stigende antal forældre, der ønsker to hjem for børn under 3 år. Ofte er det faderen, der vil have en deleordning, mens mødrene er mere tilbageholdende.

”Familieværnkontoret” er fokuseret på, at de mindste børn får god kontakt til begge forældre. De anbefaler derfor, at barnet ofte er sammen med den anden forælder – men mener samtidig, det er vigtigt, at små børn har én base.

Ifølge artiklen udtaler leder Yvonne Severinsen dog, at der blandt fagfolk er uenighed om, hvorvidt deleordninger for børn under 1 år er hensigtsmæssigt.

”Deleordning er en god ting”

Are Saarstad peger på, at deleordninger er en god ting. Han er daglig leder af Reform ressourcecenter for mænd, som arbejder for øget ligestilling.

Han siger til NRK:

”Deleordning er først og fremmest en god ting, også for børnene. Hæmmet kontakt til den anden forælder kan være ødelæggende for børnene senere i livet”.

Og videre: ”Barnets bedste handler også om, hvordan forældrene har det, og hvordan de håndterer konflikter. Når forældrene har det godt, har børnene det godt".

”Separationsangst”

Derimod er psykiater og psykoanalytiker Bjørn Lande kritisk over for tilgangen. Han peger på, at især små børns tryghed er knyttet til en primær omsorgsperson og stabilitet i nærmiljøet.

Han siger til NRK:

”En adskillelse kan udløse en stærk separationsangst og en oplevelse af at blive forladt. Små børn har ikke en forståelse af, hvad tid er eller evnen til at fastholde, at mor stadig eksisterer, selv når hun er væk”.

Og videre: ”Hvis barnet oplever at blive forladt mange gange, kan det svække barnets oplevelse af sikkerhed og på sigt øge risikoen for at udvikle nervøse symptomer og problemer med at skabe trygge relationer til andre mennesker”.

Hvordan med Danmark?

I Danmark er debatten om deleordninger ikke så udtalt, som det er tilfældet i Norge. Men umiddelbart har debatten herhjemme samme tilgange, hvor fortalerne for deleordninger netop peger på værdien af en tæt kontakt til begge forældre.

Omvendt er myndighederne og de børnesagkyndige ligesom i Norge fokuserede på, at barnets behov for en fast og tryg base står foran spørgsmålet om samværsordninger.

I konkrete sager bliver det derfor afgørende, hvordan situationen i den pågældende skilsmissefamilie er, før en egentlig samværsordning kan fastlægges. Og her spiller tilgangen om en fast og tryg base ind som en væsentlig faktor ved de mindste børn, hvorfor deleordninger ikke bliver et egentligt udgangspunkt.