• skilsmissefamilien

Aktuel sag: børn skal beskyttes mod ekstremisme

Regeringen har foreslået at styrke den allerede eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering og ekstremisme. Denne artikel følger sagen fra start til slut.



Seneste opdatering (15. oktober 2020 - høringssvar):

Lovforslaget har været fremsat før og i dén forbindelse været i høring. Disse høringssvar indgår derfor også i dette lovforslag, og herunder får du en kort beskrivelse af de enkelte høringssvar.


Børnerådet

”Børnerådet kan tilslutte sig den foreslåede ændring under forudsætning af, at der sker en særskilt vurdering af henholdsvis forældremyndighed, bopæl og samvær. Det skal ske ud fra, hvad der er til barnets bedste”.

Red Barnet

Red Barnet angiver at være ”bekymret for lovforslaget” af flere grunde: A) ”… at lovforslaget kan indebære et indgreb i barnets ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre”, B) ”… at der sker en grundig vurdering af forældreevnen”, C) at ”En vurdering af forældremyndighed, bopæl, samvær og kontakt er selvstændige rettigheder, der hver især skal tages højde for i en vurdering af barnets tarv”.

Mødrehjælpen

”Et opmærksomhedspunkt for Mødrehjælpen ved lovforslaget er, at det umiddelbart kun finder anvendelse i tilfælde, hvor to forældremyndigheds-indehavere er uenige om forældremyndighed for, bopæl for eller samvær med et fælles barn. Blandt forældremyndigheds-indehavere, der ophæver samlivet, men hvor de indgår frivillige aftaler om bopæl og samvær, er det mindst lige så relevant, at myndighederne sikrer barnets bedste ved at fratage forældremyndighed, fratage bopæl eller begrænse samvær, såfremt aftalens indhold er til skade for barnet”.

Børns Vilkår

”Børns Vilkår er generelt imod det implicitte formår med dette forslag – nemlig at pålægge forældre dømt efter ovenfor nævnte bestemmelser i straffeloven en yderligere straf ved at fratage dem forældremyndighed, bopælen eller samværet med deres barn”.

”Børns Vilkår vurderer, at der altid skal afholdes børnesamtaler i alle tilfælde, hvor barnet har udviklet sprog, og at der ikke ”som udgangspunkt skal afholdes en børnesamtale”, som det fremgår”.

Institut for Menneskerettigheder

”… lovudkastet indebærer et indgreb i retten til respekt for familielivet, som blandt andet er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 8 og Børnekonventionens artikel 9, som foreskriver, at børn som udgangspunkt ikke må adskilles fra deres forældre”.

Datatilsynet

”Datatilsynet bemærker, at det følger af forældreansvarslovens § 4a, stk. 2, at Familieretshuset under visse betingelser kan indhente relevante oplysninger om strafbare forhold fra Det Centrale Kriminalregister”.

Justitia

”Adskillelse af forældre og barn må anses for at være et alvorligt indgreb i forældrenes og barnets ret til respekt for familieliv, som er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettigheds Konventions artikel 8” (…) ”Retten til familieliv er dog ikke en ukrænkelig ret, og staten kan foretage indgreb, hvis det er fastsat ved lov, varetager et legitimt formål og er nødvendigt og proportionalt i et demokratisk samfund”.

Landsorganisation af Kvindekrisecentre

”LOKK ser det som meget positivt, at regeringen ønsker at sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i radikaliserede miljøer og bemærker, at det ved indførelsen af denne ændring er meget vigtigt, at den foreslåede formodningsregel ligeledes vedtages, for at sikre at det altid er hvad der er bedst for barnet der er i højsædet”.

Dommerforeningen

”Dommerforeningen bemærker, at der er tale om et udpræget politisk betonet forslag, og at det derfor som sådan ikke giver Dommerforeningen anledning til bemærkninger. Dog vil Dommerforeningen gerne påpege, at terrorbestemmelserne vel i en del tilfælde kan ramme begge forældre. Det rejser spørgsmålet, om hvem der så skal have forældremyndigheden over børnene”.

Advokatsamfundet, Familieretshuset, Københavns Byret, Retten i Grønland, Vestre Landsret og Østre Landsret har ingen bemærkninger til lovforslaget.



Tidligere opdatering (7. oktober 2020 - lovforslaget fremsat):


Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har i dag fremsat lovforslaget, som du kommer til ved at trykke her. Bemærk, at der er tale om en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag fra seneste folketingsår, og at loven ifølge forslaget forventeligt træder i kraft den 1. januar 2021.

Bemærk også, at sagen er sat på dagsorden til førstebehandling i Folketinget den 3. november 2020.

Lovforslag

Lovforslaget handler om ”Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser”.

Det er Forældreansvarslovens § 4 a, der foreslås ændret. Herunder nævnes de vigtigste sammenhænge.


Udgangspunktet er fortsat, at der ”ikke (medmindre det er bedst for barnet) kan træffes afgørelse” om forældremyndighed, barnets bopæl eller ”samvær eller anden kontakt” – hvis forælderen eksempelvis er:


  • ”Idømt ubetinget fængselsstraf”

  • Dømt til anbringelse på hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg (straffelovens § 68, 2. pkt.)

  • Dømt til forvaring efter at være kendt skyldig efter straffelovens § 70 (dvs. drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler eller brandstiftelse (samt forsøg herpå) samt voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse)

  • ”Dén, der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat”, og som indgår i væbnet konflikt med den danske stat (straffelovens § 101 a)

  • Terrorisme efter straffelovens § 114 (herunder manddrab, grov vold og frihedsberøvelse)

  • Økonomisk støtte til direkte eller indirekte terrorhandlinger (straffelovens § 114 b) eller hvervning af medlemmer til terror-relateret gruppe (straffelovens § 114 c) samt ”oplæring” af personer til terror-relaterede handlinger (straffelovens § 114 d)

  • ”Dén, der offentligt udtrykkeligt billiger” (dvs. offentligt udtrykker sig positivt om) terror-relaterede forbrydelser (straffelovens § 136, stk. 2)

Herunder følger uddrag af bemærkningerne til lovforslaget:

”Afgørelser efter forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hensynet til at beskytte barnet mod radikalisering og ekstremisme er blandt de elementer, der indgår i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, når det er relevant”.

”Med forslaget styrkes den allerede eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering og ekstremisme ved at etablere adgang til i videst muligt omfang at afskære kontakten mellem forældre, der er dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne, og deres børn, hvis den anden forælder ønsker det”.

”Formodningen kan fraviges, hvis det på baggrund af en konkret og dybdegående vurdering findes at være det bedste for det enkelte barn. Forslaget sikrer således, at der i forældreansvars-sager ikke opstår tvivl om, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse altid sættes over andre hensyn, herunder over hensynet til en forælder, der er dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne”.

​Sådan behandles lovforslaget i Folketinget

Sagen hører under social- og indenrigsminister Astrid Krag (Socialdemokratiet).

Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.

Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.

Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (Astrid Krag), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.

11 visninger

Få vores nyhedsbrev !