I Norge er deleordninger tilsyneladende ved at blive et tema igen. Fagfolk peger dog på, at deleordninger kan udløse negative reaktioner hos barnet.
For nylig udgav norske NRK en artikel om, at flere forældre tilsyneladende vil have 50/50 deleordninger for små børn.
”Vi ser en trend med, at flere og flere ønsker at dele tiden med de mindste børn mellem sig, hvor barnet skal flytte frem og tilbage”, udtaler enhedsleder for ”familieværnkontor Nedre Romerike”, Line Helledal, til NRK.
”En uge er lang tid for mor og far, men for en 1-årig, der ikke aner noget om tid og ikke forstår, hvorfor mor eller far ikke er der, vil en uge være meget lang tid. På en måde bliver det "som at starte forfra" hver gang. Jeg ved også, at nogen bytter hver anden dag, hvilket er endnu en grøft at falde i”.
Fædre vil oftere have deleordning end mødre
I Lillestrøm oplever ”familieværnkontoret” et stigende antal forældre, der ønsker to hjem for børn under 3 år. Ofte er det faderen, der vil have en deleordning, mens mødrene er mere tilbageholdende.
”Familieværnkontoret” er fokuseret på, at de mindste børn får god kontakt til begge forældre. De anbefaler derfor, at barnet ofte er sammen med den anden forælder – men mener samtidig, det er vigtigt, at små børn har én base.
Ifølge artiklen udtaler leder Yvonne Severinsen dog, at der blandt fagfolk er uenighed om, hvorvidt deleordninger for børn under 1 år er hensigtsmæssigt.
”Deleordning er en god ting”
Are Saarstad peger på, at deleordninger er en god ting. Han er daglig leder af Reform ressourcecenter for mænd, som arbejder for øget ligestilling.
Han siger til NRK:
”Deleordning er først og fremmest en god ting, også for børnene. Hæmmet kontakt til den anden forælder kan være ødelæggende for børnene senere i livet”.
Og videre: ”Barnets bedste handler også om, hvordan forældrene har det, og hvordan de håndterer konflikter. Når forældrene har det godt, har børnene det godt".
”Separationsangst”
Derimod er psykiater og psykoanalytiker Bjørn Lande kritisk over for tilgangen. Han peger på, at især små børns tryghed er knyttet til en primær omsorgsperson og stabilitet i nærmiljøet.
Han siger til NRK:
”En adskillelse kan udløse en stærk separationsangst og en oplevelse af at blive forladt. Små børn har ikke en forståelse af, hvad tid er eller evnen til at fastholde, at mor stadig eksisterer, selv når hun er væk”.
Og videre: ”Hvis barnet oplever at blive forladt mange gange, kan det svække barnets oplevelse af sikkerhed og på sigt øge risikoen for at udvikle nervøse symptomer og problemer med at skabe trygge relationer til andre mennesker”.
Hvordan med Danmark?
I Danmark er debatten om deleordninger ikke så udtalt, som det er tilfældet i Norge. Men umiddelbart har debatten herhjemme samme tilgange, hvor fortalerne for deleordninger netop peger på værdien af en tæt kontakt til begge forældre.
Omvendt er myndighederne og de børnesagkyndige ligesom i Norge fokuserede på, at barnets behov for en fast og tryg base står foran spørgsmålet om samværsordninger.
I konkrete sager bliver det derfor afgørende, hvordan situationen i den pågældende skilsmissefamilie er, før en egentlig samværsordning kan fastlægges. Og her spiller tilgangen om en fast og tryg base ind som en væsentlig faktor ved de mindste børn, hvorfor deleordninger ikke bliver et egentligt udgangspunkt.