Jul og nytår som fremmedgjort forælder

Som fremmedgjort forælder, der stadig har kontakt til barnet, skal man overveje sin adfærd og kommunikation i forbindelse med jul og nytår. Denne artikel indeholder flere punkter, man kan overveje.

Denne artikel er målrettet forældre, der oplever betydeligt begrænset, afbrudt eller afvist kontakt med deres barn, typisk som følge af en fastlåst og stærkt konfliktfyldt skilsmisse.

Det skal på det kraftigste understreges, at denne artikel ikke er en definitiv ”facitliste” i forhold til dén adfærd, som læseren kan have over for sit barn. Derimod rejser artiklen nogle pointer, som læseren kan se sin egen situation i forhold til.

Det skal også understreges, at artiklen omfatter fremmedgørelse, hvor barnet er blevet påvirket af den ene forælder til at lægge afstand til den anden forælder.

For forældre, der er blevet adskilt fra deres barn, er julen og nytåret højtider, der forstærker følelsen af adskillelse og tab. Målet er ikke at vinde kampen i december, men snarere at holde døren åben og beskytte sit eget mentale helbred.

Loyalitet og forsvar

Uanset om der er kontakt eller ej, er det afgørende at forstå, at den afvisning, man oplever som forælder, er drevet af barnets loyalitetskonflikt og forsvarsmekanismer. Barnet afviser ikke forælderen frit; det er en overlevelsesstrategi for at reducere dén enorme stress, konflikten påfører det – og barnet forsøger at skabe stabilitet ved at ”vælge side”.

Denne forståelse er afgørende for at adskille barnets adfærd fra dets reelle følelser.

Hvis der stadig er kontakt

Er der stadig kontakt mellem barn og fremmedgjort forælder, skal forælderen være den voksne, der forbliver stabil, rolig og ikke-dømmende. Vedkommende skal hele tiden overveje sin adfærd / kommunikation og tilpasse sig barnet, så kvaliteten af kontakten maksimeres og belastningen ved fremmedgørelsen minimeres.

For eksempel skal forælderen undgå at reagere med vrede eller sorg, der kan påvirke barnets opfattelse af vedkommende. Ved derimod at optræde stabilt, roligt og varmt kan forælderen ideelt set fremstå som en sikker havn, som barnet kan vende tilbage til – og eventuelt udfordre eventuelle opfattelser af, at forælderen ikke er ”god nok”.

Målet er at skabe en konfliktfri oase for barnet. Derfor bør man bruge den sparsomme tid til intensivt positivt samvær. Planlæg aktiviteter, der udelukkende fokuserer på barnets glæde. Undgå alle spørgsmål om den anden forælder, vedkommendes hjem eller konflikten.

Ved overlevering skal man være så neutral som muligt. Overhold alle tidsaftaler, og undgå gråd eller udspørgen. Sørg for at afskeden er hurtig og rolig for at minimere eventuel stress. Som nævnt handler det om at signalere stabilitet.

Er der tale om elektronisk kontakt (f.eks. telefon, mail eller sms) skal man også sørge for at kommunikere hensigtsmæssigt.

Desuden bør man være særdeles opmærksom på den anden forælder, der muligvis (bevidst eller ubevidst) kan forsøge at udfordre kontakten mellem den fremmedgjorte forælder og barnet. Man skal virkelig træde varsomt, fordi enhver situation kan misbruges. En velment bemærkning kan den fremmedgørende forælder efterfølgende fordreje til at vende barnet yderligere mod den fremmedgjorte forælder.

Hvis der ikke er kontakt

Uden kontakt kan man risikere, at der slet ikke er mulighed for at bearbejde situationen – men der KAN være indirekte muligheder.

Tilgangen om ”en åben dør” handler om at minde om tilstedeværelsen uden at lægge pres på barnet. Julen kan for nogle være et oplagt tidspunkt at minde barnet om sin eksistens på en ufarlig måde. Man kan evt. sende et ganske kort, simpelt julekort med posten (ikke via den anden forælder, hvis muligt). I kortet kan man skrive om sig selv og positive minder, men bør være varsom med hensyn til at udtrykke savn eller sorg for at minimere loyalitetsbyrden. Budskabet skal være let, uden krav og nemt for barnet at modtage.

Man kan måske også overveje at sende en gave. I så fald bør den være neutral og relevant for barnets interesser, uden at forælderen forventer tak eller respons. Gaven er udelukkende en bekræftelse af forældreskabet. Gaven er et symbol på en vedvarende kærlighed og ikke et forsøg på at købe barnets gunst eller skabe drama.

Fokus på sig selv

Som nævnt herover er julen og nytåret højtider, der kan forstærke følelsen af adskillelse og tab. Det er ofte en periode, hvor savnet er mest intenst for den fremmedgjorte forælder. Og derfor vil mange have behov for en konkret plan for sit eget mentale helbred for at komme bedst muligt gennem perioden.

Man bør først og fremmest undgå at isolere sig. Aftal på forhånd social støtte med familie eller venner, man kan være sammen med i perioden, måske især juleaften og nytårsaften. Man bør aktivt undgå at være alene med sin sorg. Overvej eventuelt også terapeutisk hjælp, som kan hjælpe med at bearbejde de tunge følelser ved at være væk fra barnet.

Man kan overveje at skabe nye traditioner for sig selv. Erstat de gamle familietraditioner med meningsfulde ritualer, hvad enten det er frivilligt arbejde, en rejse eller blot at fokusere på egne hobbyer. Pointen er, at dét, man ikke kan kontrollere (at være sammen med barnet), udfordres af dét, man kan kontrollere (egne planer) – for at fokusere på det, man selv har kontrol over, er et vigtigt redskab til selvregulering og kontrol.

Den langsigtede indsats

Forskning viser, at når barnet bliver ældre og begynder at reflektere mere kritisk over omstændighederne i sin barndom, vil det ofte søge kontakt med den forælder, der udviste stabilitet og ubetinget kærlighed og aldrig dømte.

Som fremmedgjort forælder skal man være tålmodig. Man skal være den bedste version af sig selv. Og man skal være klar, hvis barnet søger en vej tilbage.

Det er vigtigt at forstå, at dette ofte er en indsats, der strækker sig over mange år, og i mange tilfælde sker genforeningen først, når den unge er i slutningen af teenageårene eller tidlig voksen. Denne lange tidsramme kræver en enorm psykologisk udholdenhed, hvor målet er at forblive den trygge havn – dér, hvor barnet i fremtiden kan vende tilbage til, når det er klar til at se bort fra de konflikter, det har været fanget i.

For at ruste sig til dette, skal man vedligeholde en faktuel historik over forsøg på kontakt og afvisninger. Denne dokumentation er ikke kun til juridisk brug, men hjælper også forælderen med at fastholde en objektiv virkelighedsopfattelse i en tid, hvor alt føles usikkert. Man skal udvise en vedholdenhed uden at være påtrængende. Barnet skal vide, at man er der: roligt, stabilt og uden at bebrejde det for den afstand, det har skabt.