Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om at sikre ambulant behandling til voldsudsatte og deres børn. Denne artikel beskriver sagen fra start til slut.
Lovforslaget kan læses her.
Seneste opdatering (4. maj - andenbehandling og afstemning i Folketinget):
I dag blev beslutningsforslaget andenbehandlet i Folketinget.
Der var ingen, der ønskede at udtale sig, og derfor gik sagen direkte til afstemning.
Her stemte 2 for, 93 stemte imod og 0 stemte hverken for eller imod
Dermed er beslutningsforslaget ikke vedtaget og således forkastet.
Tidligere opdatering (6. april 2021 - førstebehandling i Folketinget):
I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.
Her sagde social- og ældreminister Astrid Krag (S) blandt andet, at regeringen til fulde deler ”forslagsstillernes intentioner og ambitioner og ønsker om en ambitiøs indsats på voldsområdet” – men at de alligevel ikke kan støtte forslaget i sin foreliggende form: ”Forslagsstillerne peger ikke på en finansiering, og man må også sige, at det kommer en postgang for sent i forhold til finanslovsforhandlingerne”.
Den manglende finansiering blev også påpeget af andre ordførere.
Desuden påpegede Pernille Skipper (EL), at vold i hjemmet ”i rigtig høj grad” er ”en kønnet problematik, som rammer kvinder” – og at ”vi bliver nødt til at behandle den som sådan”.
Førstebehandlingen blev afsluttet med, at fjerde næstformand, Trine Torp, foreslog, at beslutningsforslaget skulle henvises til Social- og Ældreudvalget – og dét blev vedtaget.
Herunder følger nogle af kommentarerne fra de politiske ordførere:
Social- og ældreminister Astrid Krag (S):
”Med beslutningsforslaget her ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som sikrer ret til ambulant behandling for voldsudsatte og deres børn. Jeg er glad for at kunne konstatere, at der er en bred optagethed af voldsområdet på tværs af partierne her i Folketinget. Det er et område, som vi i regeringen er helt enig i skal have en høj prioritet, og som vi derfor også allerede i vores første finanslov gav et markant løft”.
”Vi deler fra regeringens side til fulde forslagsstillernes intentioner og ambitioner og ønsker om en ambitiøs indsats på voldsområdet, men alligevel kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger her. Forslagsstillerne peger ikke på en finansiering, og man må også sige, at det kommer en postgang for sent i forhold til finanslovsforhandlingerne, både den meget store aftale, vi sammen indgik om finansloven for 2020, og senest den aftale, vi lavede om reserven, før jul. Jeg tror, aftalerne kommer til at gøre en stor forskel, vi kommer til at følge implementeringen tæt og har altså løftet den ambulante indsats mere, end hvad jeg i hvert fald kan huske, er sket hidtil i vores kære land her”.
”Men vi kommer til at følge det her område, og jeg vil gerne sige meget klart også fra talerstolen her i dag, at vi ikke er færdige, og jeg synes, at forslagsstillerne har fokus på nogle af de helt rigtige steder, når de tager fat i den ambulante hjælp, når de beskæftiger sig så meget med interventionsmodellen, som vi nu skal have videreudviklet, så vi kan få den styrket i forhold til de erfaringer, man gjorde sig sidst, og også – og det kommer vi så til i den senere debat – få styrket det fokus, der er på voldsudøverne”.
Spørgsmål fra Sikandar Siddique (UFG): ”Hvis det viser sig – hvilket man allerede kan se – at det stadig ikke er nok, at selv om man har sat historisk mange penge af, har området været så underprioriteret, at det simpelt hen ikke er nok, og at der inden for den her valgperiode er behov for yderligere midler, hører jeg så ministeren sige, at man så godt kunne finde på at gennemføre sådan et forslag eller et forslag, der sikrer, at vi sørger for, at der ordentlig behandling, både ambulant behandling og alt sådan noget?”
Svar fra social- og ældreminister Astrid Krag (S): ”Nu skal jeg selvfølgelig ikke stå og foregribe behandlingen af det næste beslutningsforslag, men jeg mener, at vi som samfund skal have ambitioner om at komme volden langt mere grundlæggende til livs, end vi gør i dag, og derfor er der faktisk også i regeringens udspil »Børnene Først« fokus på de børn, der vokser op voldsramte hjem eller bliver fanget situationer, hvor der begås vold mod forældrene. Jeg vil meget gerne forpligte mig på, at det er noget, vi kommer til at have fokus på i alle de sammenhænge, hvor det giver mening”.
Maja Torp (V):
”Partnervold og vold i de nære relationer er et alvorligt samfundsproblem, som vi ikke kan vende det blinde øje til. Det har store konsekvenser for trivslen, for trygheden og den generelle sundhed, både for den, der bliver udsat for volden, og for de børn, som vokser op i voldsramte familier”.
”Volden er med andre ord ødelæggende for den person, der er udsat for det, og for den familie og de børn, som oplever det på nærmeste hold. I Venstre er vi dermed i udgangspunktet enige med forslagsstillerne i, at der kan gøres mere på det her område”.
”Det, vi synes i Venstre er vigtigt, er, at vi får kigget helhedsorienteret på området, og at vi ikke bare får lagt os fast på nogle nålestiksindsatser, så vi binder nogle midler i forvejen, men at vi får kigget hele vejen rundt på området”
Mette Hjermind Dencker (DF):
”Der skal ikke være forskel på, hvilken hjælp man kan få, på baggrund af køn” (…). ”… hvorfor ikke udvide den paragraf til også at inkludere mænd? Det handler om vold, og det handler om, at man skal have hjælp, uanset hvem man er, hvis man er udsat for vold”.
Kathrine Olldag (RV):
”Vi er naturligvis også superglade for, at vi i 2020-finansloven har taget initiativ til en række ambulante foranstaltninger for ofre for vold. Vi er også rigtig glade for, som DF's ordfører også lige har fremhævet, en række foranstaltninger og initiativer mod æresrelateret vold, mod social kontrol og deslige, men det er også vigtigt for mig at fremhæve, når jeg står her i dag, at de her tilfælde af vold, der udøves, også udøves i ekstremt normale familier og i akademikerfamilier og også i andre familier. Mange af os, der sidder i Folketinget, har været udsat for enten social kontrol, social vold, psykisk vold, finansiel vold eller fysisk vold. Jeg har selv et ar i baghovedet efter en omgang, så for mig er det her et ekstremt vigtigt område”.
Pernille Skipper (EL):
”Jeg tror altså godt, vi kan bryste os af, at vi har taget nogle også meget store skridt, som ikke er set inden for de sidste mange år, på voldsområdet for at sikre noget, som selvfølgelig burde være fuldstændig basalt, nemlig at der er adgang til en krisecenterplads”.
”Så vil jeg også gerne understrege, at når vi taler om vold i hjemmet, så er det stadig væk i rigtig høj grad en kønnet problematik, som rammer kvinder. Det betyder ikke, at der ikke også er mænd, der udsættes for vold i hjemmet, men det er i høj grad en kønnet problematik, og vi bliver også nødt til at behandle den som sådan”.
”Men på grund af den manglende finansiering kan vi ikke stemme for forslaget. Men det betyder ikke, at vi ikke er enige i intentionen, og jeg vil såmænd give alle de tidligere partier – Radikale, Socialdemokraterne – som både har pralet og lovet, at vi ikke er færdige, ret”.
Sikandar Siddique (UFG):
”Ingen borgere i Danmark skal leve med vold eller have volden tæt inde på livet, hverken i hjemmet eller andre steder – længere er den ikke, i hvert fald ikke hvis det står til os i Frie Grønne. Derfor har vi som politikere en meget vigtig og langsigtet opgave foran os. Vi skal knække kurven og stoppe volden. Men udfordringerne er store og har det sidste års tid også været stigende, for den globale pandemi har efterladt mørke spor. Selv med de mørketal, der altid følger, når volden skal opgøres i statistikker og i tal, er eksperterne enige om, at volden er øget under pandemien”.
”Derfor foreslår Frie Grønne, at ret til ambulant behandling for voksne og deres medfølgende børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller en tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, skrives ind i serviceloven”.
Tidligere opdatering (29. marts 2021 - opdatering):
Beslutningsforslaget er sat på Folketingets dagsorden til første-behandling den 6. april 2021.
Beslutningsforslaget
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).
Det fremgår af den skriftlige beskrivelse af beslutningsforslaget: ”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, som sikrer ret til ambulant behandling for voksne og deres eventuelle medfølgende børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller en tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold”.
Herunder følger uddrag af bemærkningerne til beslutningsforslaget:
”Det skønnes, at ca. 38.000 kvinder og ca. 19.000 mænd udsættes for fysisk vold af deres partner årligt (”Vold og seksuelle krænkelser”, Statens Institut for Folkesundhed, 2018, side 8), mens psykisk vold er mere end dobbelt så udbredt”.
”De ambulante tilbud, der i dag findes, er finansieret midlertidigt af et kludetæppe af private og offentlige finansieringskilder, og den ambulante hjælp er delvis afhængig af den geografiske placering af udbyderne af behandlingen. Dertil melder udbyderne om lange ventelister på 3-5 måneder hos Mødrehjælpen og hos krisecentrene”,
”I implementeringen af retten til ambulant behandling ønskes et årligt behandlingsmål på 3.000 voldsramte personer og deres medfølgende børn”.
”Retten til hjælp skal kunne udmøntes i differentierede former for hjælp baseret på de voldsudsattes behov. De har alle brug for specialiseret socialfaglig rådgivning. Nogle har yderligere brug for forløb i gruppeterapi, og andre har brug for terapeutiske forløb med en psykolog for at træde væk fra volden og lægge den bag sig”.
”Behandlingstilbuddene til voldsudsatte skal rumme voksne og børn af alle køn og i alle landsdele”.
”Det foreslås, at der årligt afsættes 150 mio. kr. til initiativet. Det vurderes at være tilstrækkeligt for at opnå behandlingsmålet på årligt 3.000 personer med medfølgende børn”.
Sådan behandles beslutningsforslaget i Folketinget
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).
Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.
Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.