Folketinget åbner snart efter sommerferien. Vi ser tilbage på det forgangne folketings-år - og frem mod det kommende.
Om blot en uge, nemlig på tirsdag den 5. oktober, samles Folketinget til åbningen – og regeringen vil udsende sit lovkatalog og dermed afsløre, hvad de har af planer for det kommende folketings-år. Og dét både i forhold til sager på de generelle områder, men også de skilsmisse-relaterede sammenhænge, som ”Skilsmissefamilien” dækker og følger.
I denne artikel ser vi tilbage på de skilsmisse-relaterede sager, der blev behandlet politisk det forgangne folketings-år – og fremad mod de sager, som regeringen (måske) vil tage op i det kommende folketings-år.
Skilsmisseområdet var forholdsvis synligt det forgangne år, fordi ventelisterne i Familieretshuset stadig var forholdsvis lange. Her er det dog forventningen, at den tilførte kapital og udvidelse af medarbejderstaben nu endelig vil vise en effekt.
Desuden rejste flere Folketings-politikere (herunder Marlene Ambo-Rasmussen og Marie Bjerre fra Venstre samt Mette Thiesen fra Nye Borgerlige) flere samråd i Folketingets Social- og Ældreudvalg; blandt andet om, at Familieretshuset tilsyneladende begrænser samvær, samt forældre-fremmedgørelse og samværschikane. Social- og ældreminister Astrid Krag (Soc.) responderede på sammenhængene, der blev rejst, men uden, at de har ført til yderligere debat.
Det forgangne folketings-år: vedtagne lovforslag
På skilsmisseområdet blev flere sager bragt op i Folketinget. Året startede med flere sager, der alle blev vedtaget, og sluttede med en håndfuld sager, der alle blev forkastet.
De sager, der blev vedtaget, var de følgende:
Deling af børne- og ungeydelsen (”børnechecken”)
Den 10. december 2020 vedtog Folketinget (med 96 stemmer for, 0 imod og 0 hverken for eller imod), at børne- og ungeydelsen fremadrettet deles mellem begge forældre.
Der er dog lidt uklarhed om håndteringen, men udgangspunktet er, at delingen gælder de forældre, der har op til 9/5-ordning, samt som går fra hinanden efter ikrafttrædelses-datoen (1. januar 2022) – dog med mulighed for at omgå delingen (det er dét, ”Skilsmissefamilien” afventer at kunne præcisere).
Du kan læse mere om sagen via dette link.
Børn skal beskyttes mod ekstremisme
Den 21. december 2020 vedtog Folketinget (med 88 stemmer for, 10 imod og 0 hverken for eller imod), at børn skal beskyttes mod ekstremisme. Loven trådte i kraft den 1. januar 2021.
Mere konkret betyder det, at såfremt en forælder er dømt for visse forbrydelser, så KAN det få betydning for kontakten mellem den pågældende forælder og barnet i forhold til forældremyndigheden, bopælen og samværet. Disse forbrydelser omfatter incest, en seksualforbrydelse, manddrab, grov vold, omskæring af kvinder og menneskehandel.
Du kan læse mere om sagen via dette link.
Styrket indsats mod negativ social kontrol
Den 9. marts 2021 vedtog Folketinget (med 93 stemmer for, 0 imod og 2 hverken for eller imod) at styrke indsatsen mod negativ social kontrol. Loven trådte i kraft den 15. marts 2021.
Den nye lov omfatter blandt andet, at man kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, hvis man ”forestår en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold med en person under 18 år”.
Desuden kan man blive straffet, hvis an som forælder ”lader sit barn indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold”.
Du kan læse mere om sagen via dette link.
Digital post til begge forældre
Den 16. marts 2021 vedtog Folketinget (med 94 stemmer for, 0 imod og 0 hverken for eller imod), at begge forældre med del i forældremyndigheden som udgangspunkt skal modtage digital post om barnet.
Loven vil dog ikke omfatte sager, hvor hensynet til barnet og / eller den ene indehaver af forældremyndigheden gør, at det samlet set er mest hensigtsmæssigt udelukkende at sende posten til den pågældende indehaver af forældremyndigheden.
Loven vil forventeligt træde i kraft i forbindelse med overgangen til den nye Digital Post-løsning, formodentlig i november 2021, hvor myndighederne i forvejen skal tilpasse deres underliggende it-systemer.
Du kan læse mere om sagen via dette link.
Midlertidigt børnetilskud
Den 20. april 2021 vedtog Folketinget (med 54 stemmer for, 41 imod og 0 hverken for eller imod) at forlænge det midlertidige børnetilskud.
Dermed ophører det midlertidige børnetilskud i juni måned 2021, men først den 31. december 2021.
Du kan læse mere om sagen via dette link.
Det forgangne folketings-år: forkastede lovforslag
Som nævnt sluttede folketings-året af med en håndfuld sager, der blev forkastet af Folketinget. Det var de følgende sager:
Ambulant behandling for voldsudsatte og deres børn
Den 4. maj 2021 forkastede Folketinget (med 2 stemmer for, 93 imod og 0 hverken for eller imod) et lovforslag om at sikre ambulant behandling til voldsudsatte og deres børn.
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).
Under behandlingen sagde social- og ældreminister Astrid Krag (S) blandt andet, at regeringen til fulde deler ”forslagsstillernes intentioner og ambitioner og ønsker om en ambitiøs indsats på voldsområdet” – men at de alligevel ikke kan støtte forslaget i sin foreliggende form: ”Forslagsstillerne peger ikke på en finansiering, og man må også sige, at det kommer en postgang for sent i forhold til finanslovsforhandlingerne”.
Du kan læse mere om sagen via dette link.
Ambulant behandling for voldsudøvere
Den 4. maj 2021 forkastede Folketinget (med 2 stemmer for, 93 imod og 0 hverken for eller imod) et lovforslag om at sikre ambulant behandling for voldsudøvere.
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer (”Frie Grønne”).
De skrev i sagsfremstillingen, at ”mens det er afgørende med ambulante og forebyggende tiltag, der kan hjælpe voldsudsatte, kan vi kun skabe langsigtet nedbringelse af volden ved at skabe målrettede indsatser for voldsudøveren”.
Det blev dog nævnt under behandlingen fra flere ordførere, at forslagsstillerne ikke havde peget på en finansiering, og at der kunne være udfordringer ved at sætte området på finansloven.
Du kan læse mere om sagen via dette link.
Ændrede principper for skøn i samværssager
Den 3. juni 2021 forkastede Folketinget (med 32 stemmer for, 61 imod og 0 hverken for eller imod) et lovforslag om ændrede principper for skøn i samværssager.
Forslaget blev stillet af Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund (alle fra ”Nye Borgerlige”).
Det fremgik blandt andet af den skriftlige fremsættelse: ”Efter forslagsstillernes mening forudsætter afgørelsen af samværssager, at alle relevante hensyn skal inddrages, og at forældre har en selvstændig ret til at se deres barn, som kun skal tilsidesættes, hvis forælderen er særlig uegnet. Efter dansk ret lægges der f.eks. ikke selvstændigt vægt på forældres interesse i familieliv”.
Og videre: ”Resultatet bliver, at selv indlysende hensyn til forældrene kan blive afvist i familieretssystemet, uanset at dette ikke ville være til skade for barnet”.
Social- og ældreminister Astrid Krag sagde blandt andet, at myndighedernes håndtering af sådanne sager var i overensstemmelse med gældende konventioner – og at konflikterne grundlæggende udsprang af forældrenes tiltag.
Du kan læse mere om sagen via dette link.
Dobbelt-forslag: lige muligheder for hjælp i krisesituationer samt sikre mænd midlertidigt ophold under krise
Den 3. juni 2021 forkastede Folketinget (med 36 stemmer for, 59 imod og 0 hverken for eller imod) et dobbelt lovforslag om at sikre kønsmæssigt lige muligheder for hjælp i krisesituationer samt sikre mænd midlertidigt ophold under krise.
Beslutningsforslaget om lige muligheder for hjælp i krisesituationer blev fremsat den 4. februar 2021 af 5 folketings-politikere fra Dansk Folkeparti: Karina Adsbøl, Liselott Blixt, Jens Henrik Thulesen Dahl, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt.
Beslutningsforslaget om at sikre mænd midlertidigt ophold under krise blev fremsat den 9. februar 2021 af 4 folketings-politikere fra Nye Borgerlige: Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund.
Du kan læse mere om sagerne via dette link.
Det kommende folketings-år
På tirsdag fremlægger regeringen sit lovkatalog for det kommende folketings-år og dermed de sager, som regeringen vil fremsætte. Lovforslagene kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt, men hvad kan vi (måske) forvente i det kommende folketings-år?
Kritikken af de lange ventetider i Familieretshuset vil formodentlig fortsætte, indtil de faktisk falder til det lovmæssige (eller et mere acceptabelt) niveau. Der har været flere ekstra-bevillinger allerede, og som tidligere nævnt forventes dét at have effekt. Men der kan meget vel være andre tiltag i støbeskeen, der sikrer Familieretshusets virke fremadrettet.
Desuden kan der komme yderligere forsøg på at få forældre-fremmedgørelse og samværschikane på den politiske dagsorden. For eksempel har Mette Thiesen fra Nye Borgerligere i kølvandet på de samråd om emnet, der ikke førte til noget, løftet problemstillingen i en række Facebook-opslag; for eksempel den 26. september, hvor hun bragte et billede med teksten ”Vi skal ikke belønne dén forælder, der bryder reglerne og skaber konflikterne”. Det garanterer ikke, at sagen kan løftes politisk, men der kan sagtens ventes noget fra dén kant.
Og endelig har regeringen tidligere rejst ”Børnene Først”-reformen, som giver og udvider forskellige former for rettigheder og medindflydelse til børn – herunder, at deres stemme i egen sag skal styrkes.
Som en del af ”Børnene Først”-reformen har udsatte børn allerede fået udvidet sin parts-status, som er nedsat til 10 år efter tidligere at have været 12 år. Altså at barnet dermed tidligere betragtes som egentlig part i sin egen sag.
Og det kan godt tænkes, at dette overføres til skilsmissesagerne, så barnets stemme (som allerede er blevet styrket under seneste lovændringer) styrkes yderligere til f.eks. at veje tungere ved fastsættelse af bopæl og samvær.
Følg Folketingets åbning
Som sagt vil det hele fremgå af lovkataloget, når det udsendes på tirsdag.
Og ”Skilsmissefamilien” følger og dækker naturligvis Folketingets åbning – så følg endelig med på hjemmesiden eller i vores Facebook-gruppe.