Regeringen har vedtaget et lovforslag om at forlænge det midlertidige børnetilskud. Denne artikel følger sagen fra start til slut.
Lovforslaget kan læses her.
Seneste opdatering (20. april 2021 - tredjebehandling og afstemning i Folketinget):
I dag blev lovforslaget tredjebehandlet i Folketinget, og som ventet gik sagen hurtigt videre til afstemning.
Og her blev lovforslaget vedtaget forholdsvis marginalt, med stemmerne 54 for, 41 imod og 0 hverken for eller imod.
Det var i øvrigt S, SF, RV, EL og UFG, der stemte for – mens V, DF, KF, NB og LA stemte imod.
Dermed forlænges det midlertidige børnetilskud, så det ikke ophører den 30. juni 2021, men derimod den 31. december 2021.
Tidligere opdatering (13. april 2021 - andenbehandling i Folketinget):
I dag blev sagen om ”Forlængelse af det midlertidige børnetilskud” andenbehandlet i Folketinget.
Der var ingen politiske ordførere, der tog ordet, og derfor blev sagen videregivet til tredje-behandling med forventet efterfølgende afstemning.
Dén finder efter planen sted om en uge, nemlig tirsdag den 20. april 2021.
Tidligere opdatering (24. marts 2021 - betænkning fra Beskæftigelsesudvalget):
I dag udsendte Beskæftigelsesudvalget sin betænkning over lovforslaget.
Et flertal i udvalget (Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Alternativet) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Under politiske bemærkninger beskrives det, at Venstres medlemmer af udvalget ikke bakker op om lovforslaget med begrundelser.
Lovforslaget er sat på Folketingets dagsorden til anden-behandling den 13. april 2021 og tredje-behandling den 20. april 2021.
Tidligere opdatering (23. februar 2021 - førstebehandling i Folketinget):
I dag blev sagen om ”Forlængelse af det midlertidige børnetilskud” førstebehandlet i Folketinget.
Her tog ordførerne ordet og forholdt sig til lovforslaget – og der var forholdsvis stor forskel på de enkelte ordføreres tilgange.
Afslutningsvis blev lovforslaget henvist til Beskæftigelsesudvalget, der inden længe vil komme med deres betænkning.
Herunder følger en række uddrag af de enkelte ordføreres kommentarer:
Henrik Møller (Socialdemokratiet).
”Man kan sige, at det jo ikke er en ny sag – det er en sag, som står på skuldrene af noget, vi har behandlet tidligere. Fra Socialdemokratiets side indgik vi nemlig i 2019 i efteråret en aftale om et midlertidigt børnetilskud, der skulle afhjælpe problemerne med børnefattigdom. Det, man kan sige har været udgangspunktet her, er, at vi jo har nedsat en Ydelseskommission, som skal kigge på de ydelser, som vi fra det offentliges side i dag bidrager med og yder. Og der må man bare sige, at vi i forhold til den aftale, vi lavede i 2019, og den forlængelse, vi nu lægger op til, har den erkendelse, at der er nogle i det her samfund, der økonomisk er rigtig dårligt stillet, og det er ofte børnene, som bliver ofre i den sammenhæng, og det er det, som vi med det her midlertidige tilskud gerne vil gøre noget ved”.
Morten Dahlin (Venstre) med spørgsmål til Henrik Møller (Socialdemokratiet).
”Hvad tror ordføreren egentlig at de selvstændige, der kan se deres livsværk smuldre mellem hænderne på dem, står helt ude på afgrunden og kigger ned, og som er få dage væk fra betalingsstandsning eller konkurs, tænker, når Socialdemokratiets prioritet i den her periode er at hæve ydelserne til arbejdsløse flygtninge og indvandrere? Hvad tror ordføreren de selvstændige derude tænker om det?”
Henrik Møller (Socialdemokratiet) med svar til Morten Dahlin (Venstre).
”Jeg tror, at de selvstændige generelt står i en svær situation, men det er jo også derfor, vi har prøvet at vedtage nogle af de her forskellige pakker, som både har skullet hjælpe vores erhvervsliv og skullet holde hånden under rigtig mange af de lønmodtagere, vi har i det her samfund. Der er jo tale om nogle ekstremt store milliardbeløb, vi fra statens side investerer for at komme ud af den her krise på den anden side. Her snakker vi om en gruppe af mennesker, der økonomisk lever for et meget, meget begrænset beløb, og der kan man sige, at der er det sådan set børnene, vi prøver at tage udgangspunkt i i forbindelse med det her ved at sige, at der vil vi gerne have, at der er et fornuftigt niveau i forhold til dem, indtil vi kommer med en betænkning fra Ydelseskommissionen”.
Morten Dahlin (Venstre).
”Jeg vil godt starte med sige, at Venstre ikke kommer til at støtte det her forslag, og det er, fordi vi helt grundlæggende mener, at der er flere, der skal bidrage til fællesskabet, og der er også flere med indvandrerbaggrund, der skal bidrage til fællesskabet”.
Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti).
”Dansk Folkeparti har fra starten sagt nej til det her forslag. Vi synes, det er noget miskmask, og at det er en mærkelig måde at gøre tingene på, hvor man siger, at børnefamilier, hvor forældrene er berørt af kontanthjælpsloftet eller modtager selvforsørgelses - og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal have måske i gennemsnit 2.000 kr. om måneden – det kommer selvfølgelig an på, hvor mange børn de har”.
Karsten Hønge (Socialistisk Folkeparti).
”Vi venter jo spændt på Ydelseskommissionens arbejde. SF vil rive kontanthjælpsloftet ned sammen med de andre fattigdomsydelser. Og der er altså god grund til at se på det samlede system af ydelser og på, hvordan de indbyrdes spiller sammen”.
Samira Nawa (Radikale Venstre).
”I Radikale Venstre er vi rigtig godt tilfredse med, at den her lov bliver forlænget”.
Victoria Velasquez (Enhedslisten).
”Hvis det stod til os i Enhedslisten, skulle vi være gået helt anderledes til værks. I stedet for at lappe på børnefattigdommen burde vi afskaffe fattigdomsydelserne. Det vil sige: Ned med kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og de lave kontanthjælpssatser som uddannelseshjælp og integrationsydelse. AE-rådet har lavet beregninger på, hvad der sker, når børn lever bare et år i fattigdom. Det betyder også, at hvis vi bliver ved med at nøle, kan vi gange i de beregninger op”.
Naser Khader (Det Konservative Folkeparti).
”Det Konservative Folkepartis holdning er klar: Hvis man kan arbejde, skal man arbejde. Det skal være mere attraktivt at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse. Jeg synes, at det her forslag trækker Danmark i en forkert retning – ikke nok med, at det er uretfærdigt over for de mennesker, der hver dag står op og går på arbejde til en løn, der måske ikke er så høj, men man gør også børnene en bjørnetjeneste, for det er enormt vigtigt, at de kan se op til deres forældre, der står op hver morgen og tager på arbejde”.
Ole Birk Olesen (Liberal Alliance).
“Det er faktisk ikke bedre, at voksne mennesker er på kontanthjælp til 12.000 kr. om måneden, end at de er i arbejde til 15.000 kr. om måneden. Og jeg ved, at hvis man spørger venstrefløjen, vil den sige, at man ikke kan arbejde for 15.000 kr., at det er working poor. Men altså, hvis alternativet er, at man skal være på kontanthjælp til 12.000 kr., er det så bedre at være non-working poor end at være working poor? Hvorfor skulle det være bedre? Nej, de sociale problemer udfolder sig der, hvor der ikke er arbejde, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte den her forlængelse af det midlertidige børnetilskud, som har til formål at rulle hele den positive reformpolitik tilbage, som vi har ført igennem mange år, og som skal sørge for, at flere kommer i arbejde i stedet for at være på overførselsindkomst”.
Skriftlig fremsættelse (10. februar 2021):
Lovforslaget handler om ”Forlængelse af det midlertidige børnetilskud”.
I den skriftlige fremsættelse af lovforslaget (10. februar 2021) fremgår følgende (uddrag):
”Lovforslaget forlænger virkningsperioden for det midlertidige børnetilskud til visse forsørgere med 6 måneder til udgangen af 2021” (…) ”Det er intentionen, at det midlertidige børnetilskud skal ydes, indtil Ydelseskommissionens anbefalinger er blevet fremlagt, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft”.
”Det midlertidige børnetilskud er 100 pct. statsligt finansieret, og samlet set skønnes forlængelsen at medføre offentlige merudgifter på ca. 143 mio. kr. før skat og tilbageløb svarende til ca. 128 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb” (…) ”Det forventes, at omkring 7.000 fuldtidspersoner vil modtage det midlertidige børnetilskud i forlængelsesperioden på 6 måneder”.
I bemærkningerne til lovforslaget står desuden:
”Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere trådte i kraft den 1. januar 2020 og fik virkning fra den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021, idet det er intentionen, at det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere skal ydes, indtil Ydelseskommissionens anbefalinger er blevet fremlagt, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft.
Det midlertidige børnetilskud er et skattefrit tilskud og ydes til forældre, som er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det midlertidige børnetilskud ydes til forældre med børn i alderen 0-14 år og skal sikre familierne bedre økonomiske vilkår og bedre mulighed for at være en del af fællesskabet. I 2021 udgør tilskuddet 717 kr. pr. måned pr. barn af ydelsesmodtagere på de laveste ydelser – det vil sige selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-modtagere, overgangsydelses-modtagere samt uddannelsesparate uddan‐nelseshjælps-modtagere, 615 kr. pr. barn af enlige, og 563 kr. pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Derudover får enlige forsørgere et supplerende tilskud på 665 kr. månedligt. Der er dog et loft for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, idet det maksimale børnetilskud ikke kan overstige det beløb, som den enkelte børnefamilie har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og som følge af indførelsen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen.
Regeringen nedsatte i december 2019 en ydelseskommission til at gentænke kontanthjælpssystemet og finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang”..
Sådan behandles sagen i Folketinget (primo februar 2021):
Sagen hører under beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet).
Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.
Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.
Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister, hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.
Comments