• skilsmissefamilien

Aktuel sag: ligedeling af børne- og ungeydelsen

Regeringen har foreslået, at børne- og ungeydelsen ("børne-checken") skal ligedeles mellem forældrene. Denne artikel følger sagen fra start til slut.



Seneste opdatering (15. oktober 2020 - høringssvar):


Lovforslaget har været fremsat før og i dén forbindelse været i høring. Disse høringssvar indgår derfor også i dette lovforslag, og herunder får du en kort beskrivelse af de enkelte høringssvar.

Udbetaling Danmark

Kommentarer vedrørende A) ”Registrering af forældremyndighed”, B) ”Ændringer i registrering af forældremyndighed”, C) ”Fravigelse af ligedeling grundet samværsafgørelse / forlig”, D) ”Ophør af berettigelse i forhold til ligedeling”, E) ”Når forældremyndigheds-indehaverne flytter sammen”, F) ”Udenlandske samværsafgørelser, forlig eller domme”, G) ”Mulighed for oplysninger fra Familieretshuset og Kriminalforsorgen”, H) ”Ligedeling i forhold til optjeningsprincippet”, I) ”Modregning af skyldig børne- og ungeydelse i ydelsen”, J) ”Overgang fra børneydelse til ungeydelse i 4. kvartal 2021”, K) ”Udbetaling ved ændringer i CPR med tilbagevirkende kraft” og L) ”Økonomiske konsekvenser”

Børnerådet

”Den foreslåede ordning (…) er som udgangspunkt positiv”.


”Erfaringen fra den tvungne delte bopæl, som udsprang af ønsket om en ligedeling, viser at den medførte mange konflikter til skade for børnene. Det er vores bekymring, at det samme kan gøre sig gældende her. Særligt i de sager, hvor forældrene i forvejen har et højt konfliktniveau er der stor risiko, at fordelingen og brugen af ydelsen bliver et stridspunkt, som påvirker børnenes trivsel”.

"Børnesagens Fællesråd" og "Foreningen til Støtte for Mødre og Børn"

”Børnesagens Fællesråd og Foreningen til Støtte for Mødre og Børn finder det positivt, at der tages skridt imod en ligestilling mellem forældre”.


Ændringsforslag: A) ”Opret forebyggende indsats i forbindelse med højkonflikt skilsmisser og partnerbrud for udsatte”, B) ”Forslaget bør ikke have tilbagevirkende kraft” og C) ”Opret understøttende bidrag til udsatte eneforsørgere, der befinder sig i en genetableringsfase”.

Danske Familieadvokater

”Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder det meget uhensigtsmæssigt, at børne- og ungeydelsen m.v. med udkastet skal deles i de tilfælde, hvor der er samvær i 5, 6 eller 7 dage ud af 14 dage. I disse sager er bopælsforælderen (modsat samværsforælderen) typisk den, der afholder udgifter til f.eks. SFO, evt. privatskole og fritidsaktiviteter. Hvis børne- og ungeydelsen m.v. fremover deles mellem forældrene, kan det betyde, at bopælsforælderen af økonomiske årsager kan være tvunget til at melde barnet ud af SFO og fritidsaktiviteter”.

Familieretshuset

Kommentarer vedrørende A) give mulighed for at dokumentere, at barnets faktiske ophold ikke nødvendigvis længere praktiseres efter gammel afgørelse om 9/5-samvær, B) give mulighed for at dokumentere uformelle, men faste og ofte langvarige aftaler, om samvær, C) ligedeling på ny i sager, hvor der ikke før har været ligedeling (f.eks. ved nyfødte), D) vægring mht. moderens anerkendelse af faderskab og E) at eksempel 14 i lovforslaget skal præciseres.

Mandecentret

”Det er velkendt fra Familieretten, at økonomi kan påvirke forældres holdning til spørgsmålet om deres børns bopæl og til samværet med børnene efter et parbrud”.


DA, Danmarks Vejlederforening, Danske Revisorer, Datatilsynet, DI, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Lederne har ingen kommentarer til lovforslaget.


Ankestyrelsen henviser til tidligere høringssvar.



Tidligere opdatering (7. oktober 2020 - lovforslaget fremsat):


Skatteminister Morten Bødskov (S) har i dag fremsat lovforslaget, som du kommer til ved at trykke her.


Bemærk, at der er tale om en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag fra seneste folketingsår, og at loven ifølge forslaget forventeligt træder i kraft den 1. januar 2022.

Bemærk også, at sagen er sat på dagsorden til førstebehandling i Folketinget den 5. november 2020.

Lovforslag

Lovforslaget handler om ”Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.” – hvor vi fokuserer på selve delingen af børne- og ungeydelsen.

Lovforslaget gengives ikke i sin helhed her, men dog et par af de centrale sammenhænge:

Ifølge forslaget skal den nye § 4 se således ud (uddrag):

”For forældremyndigheds-indehavere med fælles forældremyndighed over barnet udbetales børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndigheds-indehaverne, jf. dog stk. 10” (se længere nede på denne side).

Ifølge forslaget skal den nye § 4, stk. 2, se således ud:

”Er forældremyndigheds-indehaverne ikke bopælsregistreret i CPR på samme bopælsadresse, udbetales hele ydelsen til den ene forældremyndigheds-indehaver, hvis 1) begge forældremyndigheds-indehavere erklærer, at de er enige heri, hvilket ikke efterfølgende ensidigt kan trækkes tilbage af den ene forældremyndigheds-indehaver, eller 2) den ene forældremyndigheds-indehaver dokumenterer , at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndigheds-indehaver”.

I § 4, stk. 10, beskrives en overgangsordning. Den handler grundlæggende om, at delingen af børne- og ungeydelsen først gælder EFTER datoen for ikrafttræden – og således, at de, der ved denne dato allerede modtager børne- og ungeydelsen, således ikke er omfattet af denne lov.

Ifølge forslaget skal den nye § 4, stk. 5, se således ud:

”Har en forældremyndigheds-indehaver forældremyndigheden alene over barnet, udbetales hele børne- og ungeydelsen til denne”.

Ifølge forslaget skal den nye § 11, stk. 2, se således ud (uddrag):

”I hele den ydelse, som den enkelte er berettiget til at få udbetalt, jf. § 4, kan modregnes den enkelte berettigedes restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud”.

Herunder følger uddrag af bemærkningerne til lovforslaget:

”Aftalepartierne er enige om, at forældremyndigheds-indehavere med fælles forældremyndighed fremover i udgangspunktet skal modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver – uanset om de er samboende eller ej”. ​

”De nye udbetalingsregler vil sikre, at forældremyndigheds-indehaverne ligestilles i relation til udbetalingen af børne- og ungeydelsen, og at udbetalingsreglerne i højere gradtager højde for nutidens familiemønstre. Samtidig tager modellen hensyn til, hvis barnet overvejende bor hos den ene af forældremyndigheds-indehaverne”.


"Overgangsordningen skal tilgodese, at delte familier som udgangspunkt vil have indrettet sig på, at børne- og unge-ydelsen udbetales til den ene forældremyndigheds-indehaver. Overgangsordningen gælder i hele den periode, som forældremyndigheds-indehaveren uafbrudt modtager børne- og ungeydelse for barnet for, og således maksimalt i 17 år og 9 måneder".

​​Baggrund:

Børnechecken har siden indførelsen i 1983 været en ydelse, der gives til børns forældre (som udgangspunkt moderen) indtil barnets fyldte 18. år. Efter skilsmisse modtager bopælsforælderen ydelsen. Ydelsen gives ikke til specifikke formål, men gives som hjælp til de ekstra udgifter, der er forbundet med at være en børnefamilie.

I starten af 2016 igangsatte Skatteministeriet en undersøgelse af de ligestillingsmæssige muligheder for at håndtere børnechecken på andre måder, herunder med inddragelse af erfaringerne fra Sverige. Dette førte til "Model for nye regler om udbetaling af børne- og ungeydelse", som beskrives nærmere i denne rapport.

Her foreslås det, at børne- og ungeydelsen deles med halvdelen til hver af forældrene, hvor barnet er i en 7/7- eller 8/6-ordning. Forældre med eneforældremyndighed vil modtage hele ydelsen.

Den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen (V) fremsatte på denne baggrund et lovforslag om at dele børnechecken, men det blev ikke færdigbehandlet på grund af valgudskrivelse og bortfaldt derfor. Den nuværende regering under statsminister Mette Frederiksen (S) fremsatte et tilsvarende lovforslag sidste år, men dette bortfaldt på grund af Corona-krisen.


Det har tidligere været nævnt, at den nye håndtering får betydning for ca. 650.000 par, der fremover får delt deres børne- og ungeydelse. Derudover er der i dag ca. 38.000 modtagere, som fortsat modtager ydelsen alene, fordi de har forældremyndigheden over barnet alene.

Børne- og ungeydelsen udbetales hvert kvartal og beløber sig hvert kvartal (2020-tal) til kr. 4.596 for 0-2-årige børn, kr. 3.639 for 3-6-årige børn og kr. 2.862 for 7-14-årige børn - samt unge-ydelse til 15-17-årige på kr. 954 pr. måned.

Sådan behandles lovforslaget i Folketinget

Sagen hører under skatteminister Morten Bødskov (Socialdemokratiet).

Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.

Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.

Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (Morten Bødskov), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.


93 visninger

Få vores nyhedsbrev !