Det nye nummer indeholder som vanligt masser af skilsmisse-relateret materiale.
Det nyeste nummer udkommer i morgen med indhold, der selvfølgelig fokuserer på sammenhænge med relevans for personer i skilsmisse, både før, under og efter situationen - men også for personer, der kan bruge inspiration i hverdagen i forhold til børns reaktioner, krise, stress og lignende.
"Skilsmisse-magasinet" udgives af "Skilsmissefamilien" og er gratis.
Du kan læse mere om "Skilsmissemagasinet" på denne side, hvor du også kan tilmelde dig.
Nummer 8 har følgende indhold:
”Skilsmissefamilien” har indledt et samarbejde med en psykoterapeut. Hun vil især drive en helt ny brevkasse i ”Skilsmisse-magasinet” og dermed give læserne mulighed for at få svar på sine konkrete spørgsmål. Mød hende i dette nummer.
Stort tema om krise og sorg, som består af 1) to tilgange til at forklare, hvad krise og sorg er, 2) en psykoterapeutisk tilgang til at komme videre efter skilsmisse, 3) et interview med en mor, der var i ægteskabelig krise og 4) et interview med en far, der blev adskilt fra sine børn.
En ny brevkasse med læser-spørgsmål. Denne gang handler det om at overvinde en krise efter en lang og svær skilsmisse.
Ny serie: som en fast del af ”Skilsmisse-magasinet” vil hvert nummer indeholde omtale af nyt, relevant, inspirerende (og gratis) materiale. Denne første gang er der tale om en skilsmisse-roman, hvor hovedpersonen lærer af sin krise.
Aktuelle webinarer: gratis online foredrag med særlig interesse for skilsmisse-området.
Særligt webinar: en yngre og populær folketingspolitiker oplevede stress, der var så indgribende, at han næsten mistede synet. Dét har han nu udgivet en bog om.
Ny forskning: en undersøgelse har afdækket, hvor meget tid henholdsvis mor og far bruger sammen med deres børn efter et samlivsbrud – og på hvad. Og der er en klar kønsmæssig forskel.
Hvis man har tilmeldt sig ordningen, bliver den seneste udgave af "Skilsmissemagasinet" sendt til dén mail, der er opgivet ved tilmelding.
Samtidig bliver det foregående nummer lagt på hjemmesiden under "Skilsmisse-magasinet". Det vil sige, at når nummer 8 udkommer, bliver nummer 7 (der udkom den 30. december) lagt frem på hjemmesiden, hvor alle kan læse det.
Comments