Omfanget af ubetalte børnebidrag stiger fortsat – men det nye inddrivelses-system er fortsat forsinket.
DR sætter i disse dage fokus på børnebidraget og konsekvenserne, hvis dén forælder, der skal betale børnebidraget, ikke sørger for at betale.
Den konkrete sag, der blev bragt i en artikel i aftes, handler om en familie med 4 børn under 18 år, hvor faderen skylder moderen 191.000 kroner i ubetalt børnebidrag.
Familieadvokat Lisbeth Darling Wegener forklarer i artiklen: ”Tidligere var der mulighed for privat inddrivelse, og man kunne gå i Fogedretten og indkræve det skyldige børnebidrag. Dengang kunne vi advokater gøre noget aktivt for at hjælpe vores klienter. Det kan vi ikke i dag”.
Og det er et problem for mange familier. Børnebidraget skulle medvirke til at dække barnets behov, og en udeblivelse udgør derfor en stor udfordring.
Problemet rejst i 2018, men er ikke løst
Problematikken med den manglende inddrivelse af gæld (herunder i forbindelse med børnebidrag) er ikke ny.
I slutningen af 2018 skrev Skilsmissefamilien (under sit daværende navn ”Vi skal skilles”) således om et åbent brev, som den daværende ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, havde sendt til Gældsstyrelsen den 26. november 2018.
Han fandt det ”meget utilfredsstillende”, at restancerne vedrørende børnebidrag var steget til 238 millioner kroner.
Han skrev videre: "Når skyldige børnebidrag ikke inddrives, kan det have mærkbare konsekvenser for de berørte familier og børn. Det er derfor meget utilfredsstillende – og bekymrende for de berørte børn – at det beløb, som enlige forældre må vente på, fortsat stiger".
Dengang bad Jørgen Steen Sørensen om en ny status få måneder senere – og var billedet uændret, ville Skatteministeriet og Gældsstyrelsen overveje hvilke initiativer, der skulle tages for at forbedre inddrivelsen på området.
”Tør ikke komme med et bud”
Siden har det vist sig, at gælden er fortsat sin himmelflugt: ifølge DR viser tal fra Gældsstyrelsen, at børnebidrags-gælden er steget 474 millioner kroner pr. april måned i år. Den samlede gæld til det offentlig er steget fra 70 milliarder kroner i 2015 til nu 129 milliarder kroner.
Det nye inddrivelses-system PSRM (”Public Sector Revenue Management”) er forsinket, så ifølge artiklen ”tør Maibrit Brandt, underdirektør i Gældsstyrelsen, ikke komme med et bud på, hvornår det nye inddrivelsessystem kan tages i brug til at hale børnebidrag ind”.
Ordførere kritiske over for manglende inddrivelse
I dag følger DR op med en artikel om, at flere politiske ordfører er kritiske over for den manglende inddrivelse af restancerne.
Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative: ”Det er meget kritisabelt, at den her gæld stiger, og at den stiger så dramatisk. Når Folketingets Ombudsmand oven i købet klart har været inde at sige, at det skal gå den modsatte vej, så synes jeg virkelig, det er en alvorlig situation, vi står i”.
Louise Schack Elholm, skatteordfører for Venstre, er kritisk over for det nye inddrivelses-system, PSRM: ”Vi har i Venstre selv været nødt til at sætte gang i et nyt inddrivelsessystem, og jeg er ked af at høre, at det nu er løbet løbsk, så der nu skyldes så utroligt mange penge, og at der er nogle ulykkelige historier om enlige forældre, som har penge i klemme i systemet”.
Kristian Hegaard, ordfører for Radikale Venstre, er også kritisk over for PSRM: ”Det bør være førsteprioritet at få løst det her problem, og man kunne for eksempel kigge på at udlicitere inddrivelsen til private. Det har man gjort på andre områder, og det kunne man måske også gøre med børnebidrag”.
Comments