top of page

Citater om skilsmisse, psykisk mestring m.v.

Opdateret: 21. nov. 2020

Citater kan rumme stor indsigt, man kan bruge i forhold til sine egne udfordringer som f.eks. en skilsmisse. Her får du en stribe tankevækkende citater.



Citater er ofte forholdsvis korte, men rummer gerne en stor sandhed, man kan reflektere over længe.


På denne side finder du en lang række citater om skilsmisse, krise, at møde sine udfordringer, psykisk mestring og meget andet. Måske kan du bruge nogle af dem til de refleksioner, du allerede har om din egen livssituation og aktuelle udfordringer.


Og kender du selv nogle citater, der vil passe fint ind, er du meget velkommen til at kontakte "Skilsmissefamilien".


Listen vil løbende blive udbygget.

Forhold / ægteskabet

  • ”Hvorfor arbejder en kvinde i 10 år på at ændre sin mands vaner – og derefter klager hun over, at han ikke er dén mand, hun giftede sig med?” (Barbra Streisand).

  • ”Livet handler ikke om at finde én, man kan leve med, men at finde én, man ikke kan leve uden” (ukendt).

  • ”Hold øjnene vidt åbne før ægteskabet, halvt lukkede efter” (Benjamin Franklin).

  • ”Spild aldrig tiden på at forklare hvem, du er, til personer, der er optaget af at ville misforstå dig” (ukendt).

  • ”Målet i ægteskabet er ikke at tænke ens, men at tænke sammen” (Robert C. Dodds).

Skilsmisse / samlivsbrud

  • "En skilsmisse var noget, jeg ikke kunne forestille mig ville ske for mig. Men dét gjorde det” (Dick Van Dyke).

  • ”Grunden til, at det gør så ondt at skilles, er, at vores sjæle er forbundne” (Nicholas Sparks).

  • ”Spild ikke tiden med at hamre på en mur, mens du håber, den vil forvandle sig til en dør” (Coco Chanel).

  • ”En skilsmisse er altid forfærdelig, men jeg har ikke mødt nogen, der har gennemgået den og ikke er lykkeligere nu” (Nikolaj Coster-Waldau).

  • ”Hvis du ikke kæmpede for dét, du ville have, skal du ikke græde over dét, du har tabt” (ukendt).

  • ”For den ulykkelige findes der ingen større smerte end midt i sorgen at mindes dén dag, da han var lykkelig” (Giambattista Marini).

  • ”Min mand og jeg blev skilt på grund af religiøse forskelle. Han troede, han var Gud, og jeg gjorde ikke” (ukendt).

  • ”At blive kritiseret betyder ikke nødvendigvis at have uret” (ukendt).

  • ”Nogle tror, at dét at holde fast og holde ud er tegn på styrke. Men der er tidspunkter, hvor det tager endnu mere styrke at vide, hvornår man skal give slip og så gøre det” (Ann Landers).

  • ”Hellere høre sandheden end at leve i en illusion” (ukendt).

  • ”Tvivlen er ikke noget standpunkt – den er standpunkternes fravær” (Carsten Jensen).

  • ”Indbild dig ikke, at kvinden med de sorgfulde øjne har mistet dén, hun elskede – det kan være, hun har ham endnu” (ukendt).

  • ”Min eks sagde: ”Du finder aldrig nogen ligesom mig!” og jeg svarede: ”Dét er pointen!””

Psykisk mestring

  • ”Du er modigere, end du tror - stærkere, end du ser ud til - og klogere, end du ved” (Peter Plys).

  • ”Søg ikke at få det bedre for fødderne af dén, der ødelagde dig” (Rupi Kaur).

  • ”Hvis du går gennem helvede, så fortsæt!” (Winston Churchill).

  • ”Dén, der laver en fejl og ikke retter den, laver to fejl” (ukendt).

  • ”Det er ikke belastningen, der knækker dig, men måden du bærer den” (Lena Horne).

  • ”Græd ikke fordi det er forbi – smil fordi det skete” (dr. Seuss).

  • ”Den største ære i livet ligger ikke i aldrig at falde – men i at rejse os hver gang vi falder” (Nelson Mandela).

  • ”Fald syv gange – rejs dig otte” (japansk ordsprog).

  • ”Tak til enhver person, der nogensinde har fortalt mig, at jeg ikke kan. Du er bare en anden grund til, at jeg vil” (bokseren Manny Pacquiao).

  • ”Dét, der ligger bag dig, og dét, der ligger foran dig, blegner i sammenligning med dét, der ligger inde i dig” (Ralph Waldo Emerson).

  • ”Det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket” (Eleanor Roosevelt).

  • ”Håb er ikke overbevisningen om, at noget vil gå godt – men visheden om, at det giver mening, uanset hvordan det går” (Vaclav Havel).

  • ”Dét, man ikke kan ændre, må man leve med” (ukendt).

  • ”Hvis du tror, du kan, så kan du. Hvis du tror, du ikke kan, har du også ret” (ukendt).

  • ”Styrke kommer ikke fra, hvad du kan gøre. Det kommer fra at overvinde de ting, du engang troede, du ikke kunne” (Rikki Rogers).

  • ”Du misser 100 % af de skud, du ikke tager” (ishockey-legenden Wayne Gretzky).

  • ”Vær ikke bange. Vær fokuseret. Vær fast besluttet. Vær håbefuld. Vær stærk” (Michelle Obama).

  • ”Den svage kan aldrig tilgive. Tilgivelse er et kendetegn for den stærke” (Mahatma Ghandi).

  • ”Vigtigst af alt: vær helten i dit liv – ikke offeret” (Nora Ephron).

  • ”Du kan ikke have et positivt liv og et negativt sind” (Joyce Meyer).

  • ”Erfaringer er ikke dét, der sker med dig. Det er, hvad du gør med dét, der sker med dig” (ukendt).

  • ”Når vi ikke længere er i stand til at ændre situationen, er vi udfordret til at ændre os selv” (Viktor Frankl).

  • ”Min mission i livet er ikke blot at overleve, men at trives – og at gøre det med lidenskab, medfølelse, humor og stil” (Maya Angelou).

  • ”At give slip betyder ikke, at du ikke bekymrer dig om nogen længere. Det er blot erkendelsen, at den eneste person, du reelt har kontrol over, er dig selv” (Deborah Reber).

  • ”Dén, der tænker for meget på fortiden eller fremtiden, glemmer at leve i nuet” (ukendt).

  • ”Hvis du bruger tiden på at håbe, at nogen vil lide under konsekvenserne af dét, vedkommende gjorde mod dit hjerte – så tillader du vedkommende at såre dig endnu en gang i dit sind” (Shannon L. Adler).

  • ”Græd ikke over nogen, der ikke ville græde over dig” (Lauren Conrad).

  • ”De smukkeste mennesker, jeg har kendt, er dem, der har oplevet prøvelser, oplevet kampe, oplevet tab – og som har fundet deres vej ud af dybderne” (Elisabeth Kübler-Ross).

  • ”Dette er ikke enden. Det er ikke engang begyndelsen på enden. Men måske, så er det enden på begyndelsen” (Winston Churchill).

  • ”Du kan ikke begynde det nye kapitel i dit liv, hvis du bliver ved med at genlæse det sidste” (Michael McMillan).

  • ”Acceptér dig selv, elsk dig selv og bliv ved med at bevæge dig fremad. Hvis du vil flyve, skal du give slip på dét, der holder dig nede” (Roy T. Bennett).

  • ”Meget af dét, vi ser, er afhængig af dét, vi kigger efter” (ukendt).

  • ”En helt er et almindeligt menneske, der finder styrken til at holde ud på trods af overvældende forhindringer” (Christopher Reeve).

Børn

  • ”Skilsmisse er ikke barnets skyld. Sig ikke noget nedsættende om din eks til barnet, for du sårer faktisk kun barnet” (Valerie Bertinelli).

  • ”Du kan ikke undervurdere, hvor traumatisk en skilsmisse er for børnene” (Isla Fisher).


Kender du citater, der kan blive føjet til listen? Skriv til ”Skilsmissefamilien”.

1.368 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page