top of page
Forfatters billedeskilsmissefamilien

Afkræves formue i børnebidrag

En norsk mand er dømt til at betale formue for et barn, der var bortført af sin mor.



Den 57-årige diplomat Alf Friisø er i en opsigtsvækkende sag blevet dømt til at betale et meget højt børnebidrag – og for en periode, hvor moderen (mod Alf Friisø´s vilje) havde taget barnet med til mellemamerika, hvilket senere blev vurderet til at være ulovligt.


Det fortæller ”Dagbladet”.



For nogle år siden tog hans tidligere hustru deres fælles søn med til hendes hjemland Nicaragua imod Alf Friisø´s vilje. Her holdt hun ham i en periode på 6 måneder, hvilket retssystemet siden betragtede som en egentlig bortførsel. I fjor blev hun således dømt til 15 måneders fængsel for barnebortførsel.


Men efterfølgende fandt de norske myndigheder, at Alf Friisø var forpligtet til at betale børnebidrag. Og det var for dén periode, hvor ekshustruen opholdt sig i udlandet med sønnen og i øvrigt var efterlyst af Interpol.


Såvel Nicaragua som Norge har tilsluttet sig Haag-konventionen, og derfor mener de norske myndigheder, at de er forpligtet til at følge en tidligere dom fra Nicaragua. Og dermed med et krav om børnebidrag på kr. 23.600 om måneden og i alt kr. 141.000.


Beløb, som Alf Friisø mener er vilkårlige og fastsat af dommeren.


I en norsk sag vil børnebidraget ellers kun kunne fastsættes til maksimalt kr. 9.040 om måneden.


En talsperson fra norske ”MannsForum” siger ifølge Dagbladet:


”Hvis en afgørelse strider mod den almene retfærdighedssans, kan Nav (red.: myndighederne) nægte at anerkende denne dom. Det er klart, at kr. 23.600 ikke kun dækker pligten til at forsørge barnet, men meget, meget mere”.


Alf Friisø og hans advokat har klaget over dommen, blandt andet fordi Haag-konventionens krav om bopæl i Nicaragua tilsyneladende ikke er opfyldt. De mener, at myndighederne blot burde have afvist sagen.


Sønnen er i dag myndig. I 2019 vendte han og moderen retur til Norge.


Sagen fortsætter, og ”Skilsmissefamilien” følger den fremover.

42 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page