top of page

Advokat: "Send de komplicerede sager direkte i retten"

Advokat Rasmus Hedegaard skriver i et Facebook-opslag i dag, at Familieretshuset bruger for lang tid på sagerne – og har et bud på en løsning.



På Facebook-siden ”Familieret – Advokatfirmaet Strauss & Garlik” skriver advokat Rasmus Hedegaard i dag om Familieretshuset, ventetider samt advokaters og dommeres samspil i retten.

Den erfarne advokat beskriver eksempelvis lovændringen, der fulgte med Familieretshusets tilkomst pr. 1. april 2019, som en ”fremragende lovændring!” – og tilføjer: ”Nu er det ikke kun forældremyndigheds- og bopælssagerne, der afgøres ved retten, men også samværssagerne. Flere børnesager afgøres derfor nu af de dygtigste i Danmark til at afgøre tvister – nemlig de danske dommere”.


Kritisk over for ventetid


Advokat Rasmus Hedegaard er dog også kritisk over for den lange ventetid, som har plaget Familieretshuset og de berørte borgere siden opstarten.


Han skriver: ”Det, advokaterne og dommerne før brugte få måneder på – det bruger Familieretshuset ca. over 1 år længere på. I det ekstra år bliver ingen sager løst. I det år stiger konfliktniveauet mellem forældrene”.


Han bemærker, at det offentlige har ”masser af dygtige medarbejdere”, der ”ikke (er) for dårlige – de (er) bare alt for langsomme”.


Advokat Rasmus Hedegaard skriver videre, at advokaterne sammen med dommerne ”sagtens (kan) oplyse de komplicerede sager”. Og løsningen, skriver han, er "enkel" og tilføjer: "SEND DE KOMPLICEREDE SAGER DIREKTE I RETTEN”.

Du kommer til Facebook-siden ”Familieret – Advokatfirmaet Strauss & Garlik”, hvor advokat Rasmus Hedegaards opslag blev lagt tidligere i dag, ved at følge dette link.


Om advokat Rasmus Hedegaard


Advokat Rasmus Hedegaard er særdeles erfaren og partner i ”Advokatfirmaet Strauss & Garlik” (med møderet for Højesteret).


Han holder desuden foredrag og underviser andre advokater om sit speciale i sager om børn, og så rådgiver han frivilligt i Mødrehjælpens retshjælp.


Du kan læse mere om advokat Rasmus Hedegaard på denne side.

41 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page