top of page

Nyheder

En ung østjysk mor har længe måttet dele børne- og ungeydelsen med barnets far, selv om han ikke har samvær. Processen for at få hele ydelsen selv tog nemlig lang tid.


ree


Siden sidste år har børne- og ungeydelsen skullet deles mellem forældrene. Dog er det ved skæve ordninger muligt, at bopælsforælderen kan få hele ydelsen selv. Men en omstændelig proces betyder, at det kan tage lang tid at ophæve delingen – og i mellemtiden bliver ydelsen delt med en halvdel til begge forældre.

 

Dét viser en konkret sag fra det østjyske område, som TV2 Østjylland beskriver udførligt i denne artikel.


 

Deling af børne- og ungeydelsen


Men lad os starte med baggrunden for delingen af børne- og ungeydelsen:


I december 2020 vedtog Folketinget, at børne- og ungeydelsen fra 1. januar 2022 skulle deles mellem forældrene med en halvdel til hver. Argumentet var, at ydelsen blev betragtet som en håndsrækning til familiens daglige økonomi, og derfor blev det vurderet rigtigst at lade begge forældre få del i ydelsen.


Det var dog en forudsætning, at forælderen havde del i forældremyndigheden, og at der ved en 9/5-ordning og mere skæve ordninger skulle være mulighed for, at bopælsforælderen kunne få den fulde ydelse alene.


Du kan læse mere om delingen af børne- og ungeydelsen i denne artikel.


 

Tog et år


Og det er netop denne situation, som Cecilie Poulsen stod i. Faderen til sønnen Elliot havde ikke samvær, og Cecilie Poulsen sørgede fuldt ud for sønnen. Men efter reglerne blev børne- og ungeydelsen delt, så moderen ikke fik de fulde ca. 4.700 kroner hver tredje måned, men de begge fik det halve, dvs. ca. 2.350 kroner.

 

Der var ellers som nævnt en regel om, at en bopælsforælder med mere end en 9/5-ordning kunne få den fulde ydelse. Og Familieretshuset, der er myndighed på området, havde derfor indført en praksis, hvor de kunne træffe afgørelse om dokumentation for samværet til brug for den ændrede udbetaling.


Men i sommeren 2022 kunne ”Skilsmissefamilien” skrive, at Familieretten havde stoppet dén praksis – simpelthen fordi Familieretshuset ikke havde hjemmel til at oprette en sag alene med dét formål at dokumentere samværet.

 

Dengang henviste Familieretshuset til Udbetaling Danmark, der skulle overtage opgaven. Men i Cecilie Poulsens sag måtte hun gennem en retssag om at få den fulde forældremyndighed og dermed sikre børne- og ungeydelsen til sig selv og lille Elliot. Det tog et år, hvor faderen undervejs fik halvdelen af ydelsen. Men i november fik Cecilie Poulsen den fulde forældremyndighed, og fra januar vil hun derfor få den fulde børne- og ungeydelse.


Og TV2 Østjylland skriver i artiklen, at Cecilie Poulsen ikke er alene. Udbetaling Danmark udtaler, at de har fået 1.500 ansøgninger, hvor forældre forsøger at dokumentere manglende samvær for at få udbetalt hele børne- og ungeydelsen.

 

Skatteminister Jeppe Bruun (S) vil nu kigge nærmere på reglerne. Han udtaler til TV2 Østjylland:


”Jeg er meget optaget af, at vi skal hjælpe de familier, hvor det ikke er muligt for forældrene at blive enige om fordelingen af børne- og ungeydelsen. Derfor er Skatteministeriet i samarbejde med Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Udbetaling Danmark allerede i gang med at se på, hvordan vi kan justere reglerne, så familier i denne type situationer kan blive hjulpet bedre”. 

 
 
 
  • 18. dec. 2023
  • 3 min læsning

I dag udkommer en ny roman om stalking. Og for nylig udkom ny forskning i emnet, der sætter stalkingofre i kategori med flygtninge og torturofre.


ree


Egentlig skulle denne artikel kun handle om den nye roman ”Lad der blive mørke”, der handler om stalking.


Men for blot et par uger siden blev ny forskning om stalking udsendt. Derfor er begge dele med i artiklen.


Det skal dog understreges, at der ikke er anden sammenhæng mellem den nye roman og forskningen end emnet og at de udkommer nogenlunde samtidig.

 


Ny roman om stalking


Vi starter med romanen ”Lad der blive mørke” af Pia Resen Brønnum, der udkommer i dag. Den handler om en kvindelig forfatter, der bliver offer for stalking.

 

Bogen udgives af Forlaget Mellemgaard, der beskriver bogen således:

 

”Den sensitive bestsellerforfatter Simone Anna Vilhelmsen, 50 år, fraskilt og single, flytter i det spæde forår ind i en dejlig ejerlejlighed ved Furesøen i Virum sammen med sin kat Toppy efter en hård skilsmisse. Alt er idyl, og kreativiteten flyder, og medierne elsker hende. Livet er godt.


Men en dag forvandles hendes skønne liv og karriere brat til et mareridt, da en psykopatisk stalker begynder at forfølge hende, og hans chikane bliver mere og mere truende og ondskabsfuld. Dermed begynder kattens leg med musen. Hun er pludselig blevet offer for stalking. Men hvor langt vil han gå i sit sygelige had til hende?


Hvorfor lige hende, og hvad er det, der trigger ham?


Samtidig sker der et par bestialske mord i Geels Skov i Virum. Med sine to veninder og sin redaktør kæmper Simone for at få en hverdag til at køre og få sit liv tilbage. Men kan hun?”.

 


Om forfatteren


Pia Resen Brønnum (født i 1960) er fra Gl. Holte. Hun er uddannet psykoterapeut og har arbejdet i knap to årtier i Danmarks Radio og siden som studievært og producer på en lokalradio. Hun debuterede i 2006 og har bl.a. skrevet krimitrilogien med reporteren Sabrina Fanø. Thrilleren ”Lad der blive mørke” er hendes ottende roman.

 


Ny forskning om stalking


I slutningen af november måned udkom en undersøgelse, der forholdt sig til konsekvenserne af stalking. Og den viste blandt andet, at mange stalkingudsatte viser symptomer på PTSD, depression og angst, der svarer til dét, man ser hos flygtninge og torturofre.


Undersøgelsen er lavet af ”Dansk Stalking Center” og ”Videnscenter for Psykotraumatologi” på Syddansk Universitet (Didde Hauch og Ask Elklit).


Dansk Stalking Center beskriver undersøgelsens hovedpunkter:

 

”I undersøgelsen indikerer næsten 80% af de udsatte symptomer, der antyder tilstedeværelsen af en diagnostiserbar lidelse som PTSD, depression eller angst.


Et bemærkelsesværdigt fund er desuden, at de udsatte, der havde været udsat for forfølgelse som et led i stalkingen, oplever de højeste symptomniveauer. Resultaterne viser, at forfølgelsesadfærd i sig selv har den største effekt på symptomer som PTSD, angst og somatisering.


Dette antyder, at den vedvarende frygt og vagtsomhed, som stalkingen medfører, kan have en betydelig negativ indvirkning på de udsattes psykologiske og sociale funktionsevne”.


Og videre:


”Interessant nok viser resultaterne også, at udsatte, der bliver stalket af en ekspartner eller anden tidligere intim relation, oplever højere niveauer af posttraumatiske symptomer og generel lavere psykisk sundhed sammenlignet med udsatte, hvor udøveren af stalking er en bekendt eller fremmed”.

 


Om undersøgelsen


Undersøgelsen har haft som fokus at identificere specifikke psykologiske konsekvenser og deres sammenhæng med forskellige stalkingadfærdstyper. Undersøgelsen bygger på 591 udsatte, der søgte hjælp fra Dansk Stalking Center i perioden 2015-2020.

 

Du kan via dette link komme direkte til forskningsartiklen, som blev udgivet af Didde Hauch og Ask Elklit.

 

Også DR har udsendt en artikel om den nye forskning. Den kommer du til ved at følge dette link.


 
 
 
  • 18. dec. 2023
  • 5 min læsning

I denne artikel finder du satserne for diverse bidrag gældende i 2024, herunder børnebidrag, uddannelsesbidrag samt konfirmations- og beklædningsbidrag.


ree

​Mod slutningen af året frigives satserne for en række bidrag (herunder børnebidraget), som ændres fra nytår. Der er tale om en regulering af en række eksisterende satser, der foretages i takt med bl.a. inflationen.

Denne gennemgang vil kun omfatte skilsmisse-området og tilknyttede områder:


  • Børnebidrag

  • Gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag

  • Forhøjet børnebidrag

  • Børne- og ungeydelsen

  • Børnetilskud

  • Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne

  • ​Gebyr for behandling af anmodning om separation

  • ​Gebyr for behandling af anmodning om skilsmisse

  • ​Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse

  • Uddannelsesbidrag

  • Konfirmations- og beklædningsbidrag

  • Fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag

  • Ægtefællebidrag

  • Gebyr for ansøgning om navneændring

 

De angivne tal er satserne for 2024. Tallene i parentes er satserne, som de var i 2023.

 

​"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (normalbidrag).


  • Normalbidrag: kr. 1.548 pr. måned (2023: kr. 1.500).

  • Normalbidragets grundbeløb: kr. 1.370 pr. måned (2023: kr. 1.328).

  • Tillæg til normalbidraget: kr. 178 pr. måned (2023: kr. 172).

 

 

​"Lov om børns forsørgelse" - gebyr for ansøgning om ændring af børnebidrag.


  • ​Gebyr: kr. 3.000 (2023: kr. 2.800).

 

 

"Lov om børns forsørgelse" - børnebidrag (forhøjet).


  • 100 procent: 1 barn ca. kr. 570.000 (2023: ca. kr. 560.000), 2 børn ca. kr. 640.000 (2023: ca. kr. 620.000), 3 børn ca. kr. 730.000 (2023: ca. kr. 700.000), 4 børn ca. kr. 840.000 (2023: ca. kr. 810.000) og 5 børn ca. kr. 990.000 (2023: ca. kr. 960.000).

  • 200 procent: 1 barn ca. kr. 800.000 (2023: ca. kr. 800.000), 2 børn ca. kr. 1.000.000 (2023: ca. kr. 900.000), 3 børn ca. kr. 1.100.000 (2023: ca. kr. 1.100.000), 4 børn ca. kr. 1.300.000 (2023 ca. kr. 1.200.000) og 5 børn ca. kr. 1.400.000 (2023: ca. kr. 1.300.000).

  • 300 procent: 1 barn ca. kr. 1.400.000 (2023: ca. kr. 1.400.000), 2 børn ca. kr. 1.800.000 (2023: ca. kr. 1.700.000), 3 børn ca. kr. 2.100.000 (2023: ca. kr. 2.000.000), 4 børn ca. kr. 2.300.000 (2023: ca. kr. 2.200.000) og 5 børn ca. kr. 2.500.000 (2023: ca. kr. 2.400.000).

 

 

”Børne- og ungeydelsesloven” – børne- og ungeydelsen


  • Børneydelse 0-2-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 5.124 (2023: pr. kvartal kr. 4.746) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.562.

  • Børneydelse 3-6-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 4.056 (2023: pr. kvartal kr. 3.756) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 2.028.

  • Børneydelse 7-14-årige, udbetalt kvartalsvis: pr. kvartal kr. 3.192 (2023: pr. kvartal kr. 2.955) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 1.596.

  • Ungeydelse 15-17-årige, udbetalt månedsvis: pr. måned kr. 1.064 (2023: pr. måned kr. 985) eller halvdelen af beløbet ved deling: kr. 532.

 

 

 

"Lov om børnetilskud" - ordinære tilskud, særlige tilskud m.v.


  • Ordinært børnetilskud: kr. 6.432 pr. år (2023: kr. 6.232).

  • Ekstra børnetilskud: kr. 6.556 pr. år (2023: kr. 6.352).

  • Særligt børnetilskud, grundbeløb: kr. 16.440 pr. år (2023: kr. 15.936).

  • Særligt børnetilskud, tillæg: kr. 2.136 pr. år (2023: kr. 2.064).

  • Særligt børnetilskud, ingen forældre, grundbeløb: kr. 32.880 pr. år (2023: kr. 31.872).

  • Særligt børnetilskud, ingen forældre, tillæg: kr. 4.272 pr. år (2023: kr. 4.128).

  • Flerbørnstilskud: kr. 10.616 pr. år (2023: kr. 10.288).

  • Adoptionstilskud: engangsbeløb på kr. 61.085 (2023: kr. 59.191).

  • Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre: kr. 8.452 pr. år (2023: kr. 8.188).

  • Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, enlig forsørger: kr. 169.100 pr. år (2023: kr. 163.900).

  • Indtægtsgrænse, 10 pct. nedsættelse af tilskud, ikke-enlig forsørger: kr. 253.600 pr. år (2023: kr. 245.700).


 

​"Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning".

  • Gebyr for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne: kr. 1.900 (2023: kr. 1.650).

  • Gebyr for behandling af anmodning om separation: kr. 825 (2023: kr. 650).

  • Gebyr for behandling af anmodning om skilsmisse: kr. 825 (2023: kr. 650).

  • Gebyr for vilkårsforhandling ved anmodning om separation eller skilsmisse: kr. 2.150 (2023: kr. 1.630).

 

 

​”Lov om børns forsørgelse" - uddannelsesbidrag.


  • Uddannelsesbidraget er på kr. 1.370 (normalbidragets grundbeløb) pr. måned.


Uddannelsesbidrag fastsættes ud fra bidragsbetalerens indtægt og kan evt. forhøjes:


  • Normalbidragets grundbeløb: 1 barn ca. kr. 430.000, 2 børn: ca. kr. 500.000, 3 børn: ca. kr. 570.000, 4 børn: ca. kr. 670.000 og 5 børn: ca. kr. 800.000.

  • 50 procent: 1 barn ca. kr. 700.000, 2 børn ca. kr. 800.000, 3 børn ca. kr. 900.000, 4 børn ca. kr. 1.000.000 og 5 børn ca. kr. 1.200.000.

  • 100 procent: 1 barn ca. kr. 1.100.000, 2 børn ca. kr. 1.200.000, 3 børn ca. kr. 1.400.000, 4 børn ca. kr. 1.600.000 og 5 børn ca. kr. 1.900.000.

 

  • Er barnets indkomst i 2024 ca. kr. 7.000 om måneden, kan et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidragets grundbeløb, bortfalde.

  • Hvis et bidrag er fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. kr. 6.000 om måneden.

  • Er et bidrag fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der væsentligt overstiger ca. kr. 7.000 om måneden

 

 

"Lov om børns forsørgelse" - konfirmations- og beklædningsbidrag.


  • ​Konfirmations- og beklædningsbidrag: kr. 4.110 (2022: kr. 3.984), svarende til 3 gange normalbidragets grundbeløb.

 

"Lov om børns forsørgelse" - fødsels-, barsels- og navngivningsbidrag.


  • Fødselsbidrag: kr. 942 (2023: kr. 913).

  • Barselsbidrag: kr. 1.640 (2023: kr. 1.589).

  • Navngivningsbidrag, herunder til dåb: kr. 1.370 (2023: kr. 1.328).

 

 

Ægtefællebidrag:


Fastsættelsen af ægtefællebidrag sker efter de regler, der er beskrevet af ”Skilsmissefamilien” (se under ”Emner”).


I forlængelse heraf gælder følgende:


  • Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil Familieretshuset normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2024 ikke ca. kr. 320.000, bør der ikke fastsættes bidrag.

  • Er bidragsbetalerens indkomst i 2024 mellem ca. kr. 320.000 og ca. kr. 340.000 om året, fastsætter Familieretshuset skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.

  • Familieretshuset vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. kr. 320.000 om året.

 

 

Omkring ”bidragsloftet” ved ægtefællebidrag:


  • Hvis bidragsmodtageren i 2024 har en årlig indkomst på ca. kr. 330.000 kr. til ca. kr. 370.000 eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag. Familieretshuset vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte bidrag.

 


Omkring bidragsbetalerens indkomst:


  • Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2024 er under ca. kr. 900.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 330.000 til ca. kr. 350.000 om året.

  • Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 900.000 om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. kr. 350.000 til ca. kr. 370.000 om året.

  • Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. kr. 370.000 om året.

  • Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. kr. 1,5 mio. om året, fastsætter Familieretshuset normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. kr. 370.000 kr. til ca. kr. 390.000 om året.

  • Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan Familieretshuset efter en konkret vurdering fastsætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. kr. 390.000 om året.

 

"Navneloven".


  • Gebyr for ansøgning om navneændring: kr. 585,66 (2023: kr. 518).

 

 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page