Nedsætter samvær: "Det er det rigtige"

En TV-personlighed giver en ærlig forklaring på sine udfordringer og hvorfor han ser sig nødsaget til at skrue ned for samværet med sine børn.

Modelfoto

Én af de vigtigste sammenhænge på skilsmisseområdet handler om, at barnet får dén samværsordning, der passer bedst til det pågældende barn.

Men selv om man som forælder egentlig godt kan pege på en ordning, bør man indtænke alle forhold, der kan øve indflydelse på beslutningen – også selv om de mere har med forældrenes forhold at gøre end barnets.

Dét ses i dette eksempel, hvor forhold hos en far betyder, at han ser sig nødsaget til at skrue ned for samværet.

Også selv om det på mange måder er en vanskelig beslutning.

Gør ondt, men er det rigtige

”Jeg har truffet én af de sværeste beslutninger i mit liv”, lyder det i et ærligt opslag på Instagram fra TV-personligheden Benjamin Lassen, der tidligere har deltaget i ”Kærligheden hvor kragerne vender” på TV2.

Han skriver i opslaget:

”I mange år har jeg haft mine børn i en 7/7-ordning, men min PTSD gør, at jeg ikke længere kan give dem alt det, de fortjener – den ro, kærlighed og stabilitet, som små hjerter har brug for. Fremover vil jeg være sammen med mine børn 5 dage hver anden uge – og selvom det gør ondt at give lidt slip, så ved jeg, det er det rigtige. For dem. Og for mig”.

Benjamin Lassen forklarer, hvordan PTSD har givet ham udfordringer i dagligdagen:

”Børn og PTSD er en svær kombination. Mit sind har brug for struktur, forudsigelighed og ro – det er det modsatte af småbørns spontanitet og kaos. Når de er hos mig, kører mit indre alarmberedskab i højeste gear. Jeg bliver hurtigt drænet, og det slider”.

Han slutter opslaget af med at understrege, at hans valg ikke handler om at give op, men derimod at tage ansvar – og at elske sine børn så højt, at han tør gøre det svære for deres skyld.

Samtidig ønsker han at bryde tabuet om psykiske lidelser.

”Skilsmissefamilien” ønsker Benjamin Lassen held og lykke med sine udfordringer og vil gerne udtrykke respekt for hans beslutning.

Hele Benjamin Lassens opslag kan læses på Instagram via dette eksterne link.

Ny bog: dramatisk dansk-tysk skilsmissesag

En spektakulær sag om et dansk-tysk kendis-par og deres skilsmisse har flere gange gennem halvandet år ramt forsiderne. I dag udkom en bog om den bemærkelsesværdige sag.

Bogens forside

”Skilsmissefamilien” har dækket sagen siden de første timer af 2024. Her var to børn nytårsaften blevet bortført på åben gade, hvor faderen samtidig var blevet slået ned.

Siden blev sagen, der blandt andet omfattede beskyldninger om forældre-fremmedgørelse, ført ved domstolene. Dén førte til dom i sidste måned, der ifølge tyske medier betød, at moderen mistede forældremyndigheden, ligesom der ikke blev fastsat samvær mellem hende og børnene.

 Sagen har været særdeles dramatisk – og i dag har Gyldendal udgivet en ny bog om den.

”De bortførte millionær-arvinger”

Den hedder ”De bortførte millionær-arvinger” med undertitlen ”Når børn bliver et våben i forældrenes krig”.

I deres pressebrev, som ”Skilsmissefamilien har modtaget, og på deres hjemmeside beskriver Gyldendal bogen således:

”I den sønderjyske by Gråsten nytårsnat 2024 kl. 00:17 bliver en far og hans to børn på 13 og 10 år overfaldet af maskerede mænd, som kører væk med børnene i to tyskindregistrerede biler.

Manden, der netop har set sine børn blive kidnappet, hedder Stephan Hensel. Han er tysk statsborger, men har siden 2020 boet hos sin danske samlever, Astrid Have, i hendes hus i Gråsten. Bortførelsen er den foreløbige kulmination på en næsten ti år lang familiestrid mellem ham og hans ekskone, Christina Block. En strid, hvor beskyldninger om vold, kidnapningsforsøg og hjernevask af børnene er føget hen over den dansk/tyske grænse. Christina Block er bosat i Hamborg, hvor hun er arving til et hotel- og restaurantimperium med en årlig milliardomsætning og del af hansestadens eksklusive elite.

Historien om bortførelsen går verden rundt – og den involverer et persongalleri af bl.a. privatdetektiver og bodyguards, en tidligere Mossad-agent, påvirkelige toppolitikere, en pensioneret efterretningschef og personer fra den kriminelle underverden.

Med omfattende research og dokumentation fra Danmark og Tyskland tager den danske undersøgende journalist og forfatter Jens Høvsgaard læserne med ind i et drama, som kun de færreste kan forestille sig andre steder end i fiktionens verden.

Denne dokumentariske fortælling sætter også fokus på fænomenet børnebortførelser og konsekvenserne af den danske lovgivning, hvor børn tages som gidsler af systemet i langvarige forløb”.

Bogen er på 304 sider med en vejledende pris på kr. 279,95.

Du kan læse mere om ”De bortførte millionær-arvinger” på Gyldendals hjemmeside.

Om forfatteren

Det er en kompetent forfatter, der har skrevet ”De bortførte millionær-arvinger”.

Han hedder Jens Høvsgaard, er født i 1956 og er både forfatter, journalist og dokumentarist.

Jens Høvsgaard (foto: Morten Holtum, 2017)

Han står bag TV2-dokumentararen ”Ghetto” tidligere i år og blev for TV-dokumentaren ”Solgt til sex” fra 2007 nomineret til Cavlingprisen, TV-prisen og Bordingprisen.

I 2017 udgav han ”Spionerne, der kom ind med varmen” om gasledningen Nord Stream. Den fik stor international opmærksomhed, fordi den på et tidligt tidspunkt advarede om Putins mulighed for at bruge gasledningen som et strategisk våben mod EU og Ukraine.

Delebarn kan ikke få skolekørsel

En dreng har brug for skolekørsel, når han er hos begge skilsmisseforældre. Han kan også få den bevilget – men kun, når han er hos den ene forælder hver anden uge.

Modelfoto

Aaron Steen Bjørn Jensen er en frisk 10-årig dreng. Han bor sammen med sin mor i det nordlige Aarhus, mens hans far bor cirka 12 kilometer længere nordpå.

Det er hos moderen, Aaron har sin folkeregisteradresse. Dermed er hun bopælsforælder og faderen samværsforælder. Samværsordningen hedder 7/7.

Efter sommerferien skal Aaron have Aarhus Kommunes hjælp til at komme i skole i Tilst (Aarhus Vest), både når han er hos moderen og faderen. Men skolekørsel kan kun bevilges fra barnets folkeregisteradresse, altså moderen. Aaron kan derfor ikke få kørsel til og fra faderens adresse.

Har konsekvenser

I artiklen fra TV2 Østjylland beskrives det, hvordan det har konsekvenser for skilsmissefamilien, at kørslen kan bevilges fra moderens adresse og ikke faderens – og at det heller ikke er en løsning at flytte bopælen til faderen.

For eksempel vil moderen miste sin ret til ekstra SU, mens faderen ikke selv kan transportere Aaron på grund af hans to halv-lillesøstre.

Folkeregister-adressen afgørende

Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (Socialistisk Folkeparti), forklarer til TV2 Østjylland, hvad baggrunden for tilgangen er:

”Jeg har fuld forståelse for, at der er nogle familier, som kan opleve udfordringer i hverdagen. Når det er sagt, så gælder det for mange velfærdsydelser i Danmark, at det er folkeregisteradressen, der tages udgangspunkt i, når der for eksempel bevilges kørsel. Sådan er det også i folkeskoleloven, og det er den lov, vi følger”.

Og videre:

”De nuværende regler for kørsel er vedtaget af et bredt flertal i byrådet som led i en besparelse, og fordi der var brug for at ensarte regler og praksis på området. Det betyder også, at det er byrådet, som skal tage stilling til, om der skal ske ændringer i reglerne”.

Skolekørsel på den politiske dagsorden

Spørgsmålet om skolekørslen er flere gange blevet debatteret i byrådet.

I sin artikel har TV2 Østjylland flere kommentarer fra byrådsmedlem fra Moderaterne, Polly Bak Dutschke. Hun mener, at ordningen skal være langt mere smidig, så den kan tilpasse aarhusianernes hverdagsliv.