Utah: dommer sætter omtalt sag på pause

En dommer traf tidligere afgørelse om, at to børn skulle udleveres til deres far. Nu har dommeren sat sagen på pause, mens nye anklager mod faderen undersøges.

I flere måneder har søskendeparret Brynlee Larson på 12 år og hendes storebror, 15-årige Ty Larson, barrikaderet sig på et værelse i moderens hjem i den amerikanske delstat Utah. De har live-streamet direkte fra værelset.

En dommer havde tidligere truffet afgørelse om, at børnene skulle udleveres til faderen. Dét var børnene imod, fordi de hævdede at have været udsat for overgreb af faderen – og de har siden opholdt sig på værelset, hvor de har skærmet sig mod politiets forventede indgriben (politiet har dog ikke grebet ind).

Baggrunden for dommerens beslutning var, at faderen rejste anklager mod moderen om, at hun havde vendt børnene mod ham (dvs. forældre-fremmedgørelse). Dét anerkendte dommeren umiddelbart, og det var dette, der dannede grundlag for beslutningen om at udlevere børnene til faderen.

Du kan læse meget mere om sagen i denne artikel.

Pause og undersøgelse

Nu er der nyt i sagen:

Dommer Derek Pullan har skrevet ud, at der er ”kommet nye informationer frem i form af alvorlige anklager om misbrug” mod faderen. Disse vil dommeren nu have undersøgt, og derfor er beslutningen om at udlevere børnene til faderen sat på pause.

Han siger videre: ”Det ser ud til, at disse beskyldninger om seksuelt misbrug og andre former for overgreb mod børnene fra Brents side (red.: faderen) er blevet fremsat efter denne domstols afgørelse om midlertidig forældremyndighed, der blev tildelt Brent”.

Desuden har dommer Pullan besluttet, at afgørelsen om at sende børnene til ”genforenings-terapi” for at modvirke den påståede forældre-fremmedgørelse også er sat på pause.

”Domstolsbeordrede behandlinger, der mangler tilstrækkelig videnskabelig opbakning”

I kølvandet på den opsigtsvækkende sag og dommerens nye beslutning har lovgiverne i Utah opfordret til en ny undersøgelse af den rets-sanktionerede ”genforenings-terapi”. Det er en særlig familieterapeutisk tilgang, hvor et forhold mellem barn og forælder har taget skade gennem forældre-fremmedgørelse, men så at sige søges ”normaliseret” gennem terapi. Og det var denne, som Brynlee og Ty Larson ifølge dommerens tidligere beslutning skulle deltage i.

Todd Weiler fra Utah´s senat er kritisk over for metoden og udtaler til ProPublica: ”Jeg synes, at det hele med at tage børn væk fra en forælder for at tvinge dem til genforening med en fremmedgjort forælder er meget alarmerende”.

Weiler siger videre til ProPublica, at han er ved at lære mere om problemet med håb om at indføre lovgivning, som tilbyder yderligere føderale midler til stater, der kræver, at familiedomstole overvejer tidligere beviser for misbrug, når de træffer afgørelser om forældremyndighed.

Dette blev sidste år indarbejdet i den føderale lov om vold mod kvinder, som giver føderal finansiering til stater, der forbedrer deres forældremyndighedslovgivning for bedre at beskytte børn. ”Stater, der vælger at overholde den føderale lov, begrænser brugen af ​​genforeningsprogrammer og andre domstolsbeordrede behandlinger, der mangler tilstrækkelig videnskabelig opbakning”.

Han bakkes op af et andet medlem af Utah´s senat, Mike McKell. Han peger ifølge ProPublica på, at Utah´s domstole bør ”tage et grundigt kig på genforenings-terapien”.

Han siger videre, at "genforenings-lejre" bekymrer ham, og at han derfor også ”planlægger at se på potentiel lovgivning for at begrænse domstolsbeordrede terapeutiske praksisser uden god videnskab til at retfærdiggøre det".

”Stadig en kamp forude”

Efter dommerens beslutning er Brynlee og Ty Larson kommet frem fra værelset, de havde barrikaderet sig på. Men det er med bange anelser. Ty Larson siger til ProPublica om afgørelsen:

”Jeg ved, at dette er midlertidigt. Ligesom, du har fundet en lille mark, men du er ikke ude af skoven. Der er stadig en kamp forude”.

Konsekvenser at udøve forældre-fremmedgørelse

Social- og boligministeren har besvaret et spørgsmål om de mulige konsekvenser, som forældre-fremmedgørelse eventuelt kan få.

Forældre-fremmedgørelse er for alvor kommet på den politiske dagsorden, efter social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for nylig tilkendegav at invitere de politiske partier til drøftelse om netop dette emne.

Sideløbende med dét har Mette Thiesen (DF) stillet spørgsmål til ministeren, som hun også har besvaret – for eksempel nedenstående skriftlige spørgsmål den 31. januar:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser ministeren mener, det skal have, når en forælder udøver forældrefremmedgørelse med den konsekvens, at den anden forælder mister kontakten til barnet?”

Den 23. februar udkom ministerens svar, som her bringes i sin helhed:

”Det er helt uacceptabelt, hvis en forælders adfærd fører til, at den anden forælders kontakt med barnet afbrydes uden grund. Lovens klare udgangspunkt er, at barnet har ret til begge sine forældre, og at begge forældre har ansvar for, at der er samvær mellem barnet og den forælder, som det ikke bor sammen med. Derfor skal det have konsekvenser at udøve chikane, og det kommer da også til udtryk med den gældende lovgivning.

Forsøger en forælder uden grund at hindre den anden forælders kontakt til barnet, kan det således få betydning for afgørelsen om forældremyndighed eller om barnets bopæl. I de tilfælde tillægges det stor vægt, hvem af forældrene der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets samvær med den anden forælder. Forældremyndigheden vil således kunne tildeles denne forælder. Som det er spørgeren bekendt, er dette bl.a. kommet til udtryk i en Højesteretsdom, hvor retten fandt, at den ene af forældrene gennem en længere periode havde udøvet grov samværschikane, og at det derfor var bedst for barnet, at forældremyndigheden blev tillagt den anden forælder, der måtte antages at være bedst til at kunne sikre barnets kontakt til begge forældre.

Med chikanepakken fra 2015 er der blevet givet forskellige redskaber til at imødegå samarbejdschikane i forældreansvarssager, fx mødepligt til møder i Familieretshuset, kontaktbevarende samvær, der skal fastsættes hurtigst muligt og inden 3 uger, og automatisk erstatningssamvær, hvis et samvær ikke gennemføres.

Efterlever en forælder ikke en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, kan den forælder, der ikke får barnet udleveret, rette henvendelse til familieretten og bede om, at afgørelsen fuldbyrdes. Retten har en række tvangsmidler, som kan benyttes, hvis sagen ikke forliges eller henvises til Familieretshuset. Det er tvangsbøder og muligheden for at tilbageholde den forælder, som ikke vil udlevere barnet, så den anden forælder i mellemtiden kan hente barnet, fx i institutionen. I sidste ende kan barnet hentes med politiets hjælp, og i den forbindelse deltager en børnesagkyndig fra Familieretshusets børneenhed, som vurderer, om en fuldbyrdelse er bedst for barnet, og en repræsentant fra kommunen.

Familieretshuset og familieretten har således en række gode redskaber til at sætte kontant ind over for de forældre, der fuldstændigt grundløst udøver samarbejdschikane. Redskaberne spænder vidt fra hurtig fastsættelse af kontaktbevarende samvær til, at man helt kan miste forældremyndigheden over barnet, hvis der udøves grov og vedvarende chikane”.

Følg med fremover

”Skilsmissefamilien” vil selvfølgelig følge de kommende politiske drøfter om forældre-fremmedgørelse fremover.

Nu skrives fremmedgørelse ind i loven

Under spørgetiden i Folketinget gav ministeren tilsagn om at skrive forældre-fremmedgørelse ind i loven.

Forældre-fremmedgørelse er de seneste få år blevet fremhævet som et tiltag i skilsmissesager, som kan have store konsekvenser. Det handler grundlæggende om, at den ene forælder forsøger at påvirke barnet til at vende sig mod den anden forælder – og dermed i sidste ende bryde mellem barn og den pågældende forælder.

For eksempel viste TV2 sidste år dokumentaren ”Med børnene som våben”, der viser skilsmissesager, hvor der angiveligt er tale om forældre-fremmedgørelse.

Der har imidlertid ikke været den store politiske opbakning til at forholde sig til fænomenet. Men under dagens spørgetid i Folketinget gav den forholdsvis nye social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forventninger om, at noget er undervejs.

Vil indkalde partierne

Baggrunden var et skriftligt spørgsmål, som Mette Thiesen (DF) havde indgivet.

Spørgsmålet lød: ”Vil ministeren tage initiativ til, at termen forældrefremmedgørelse anerkendes i lovgivningen, som en måde hvorpå en forælder manipulerer et barn til at tage afstand fra den anden forælder i en forældremyndigheds- eller samværssag, og at forældrefremmedgørelse derved vil have konsekvenser for den udøvende part”.

Ministeren svarede, at forældre-fremmedgørelse er et nyt begreb for noget, der har været kendt i længere tid. Hun sagde også, at der fra politisk side er lavet bl.a. chikanepakke, men at man endnu ikke ved vejs ende. Ministeren ville derfor fortsætte i dét spor og herunder bruge forældre-fremmedgørelse som begreb og skrive det direkte ind i lovgivningen. Hun vil derfor inden sommerferien indkalde Folketingets partier for at kigge på, hvordan de kan gribe det an.

Hun føjede dog til, at for nogen er dét at holde barnet væk fra den anden forælder også relevant. Det er sager med vold, overgreb m.v., hvor distanceringen handler om at beskytte barnet. Den politiske drøftelse vil derfor givetvis søge at rumme begge perspektiver, med afsæt i at sætte barnets behov forrest.

”Skilsmissefamilien” følger naturligvis sagen fremover.