Social- og boligministeren har besvaret et spørgsmål om de mulige konsekvenser, som forældre-fremmedgørelse eventuelt kan få.
Forældre-fremmedgørelse er for alvor kommet på den politiske dagsorden, efter social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for nylig tilkendegav at invitere de politiske partier til drøftelse om netop dette emne.
Sideløbende med dét har Mette Thiesen (DF) stillet spørgsmål til ministeren, som hun også har besvaret – for eksempel nedenstående skriftlige spørgsmål den 31. januar:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser ministeren mener, det skal have, når en forælder udøver forældrefremmedgørelse med den konsekvens, at den anden forælder mister kontakten til barnet?”
Den 23. februar udkom ministerens svar, som her bringes i sin helhed:
”Det er helt uacceptabelt, hvis en forælders adfærd fører til, at den anden forælders kontakt med barnet afbrydes uden grund. Lovens klare udgangspunkt er, at barnet har ret til begge sine forældre, og at begge forældre har ansvar for, at der er samvær mellem barnet og den forælder, som det ikke bor sammen med. Derfor skal det have konsekvenser at udøve chikane, og det kommer da også til udtryk med den gældende lovgivning.
Forsøger en forælder uden grund at hindre den anden forælders kontakt til barnet, kan det således få betydning for afgørelsen om forældremyndighed eller om barnets bopæl. I de tilfælde tillægges det stor vægt, hvem af forældrene der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets samvær med den anden forælder. Forældremyndigheden vil således kunne tildeles denne forælder. Som det er spørgeren bekendt, er dette bl.a. kommet til udtryk i en Højesteretsdom, hvor retten fandt, at den ene af forældrene gennem en længere periode havde udøvet grov samværschikane, og at det derfor var bedst for barnet, at forældremyndigheden blev tillagt den anden forælder, der måtte antages at være bedst til at kunne sikre barnets kontakt til begge forældre.
Med chikanepakken fra 2015 er der blevet givet forskellige redskaber til at imødegå samarbejdschikane i forældreansvarssager, fx mødepligt til møder i Familieretshuset, kontaktbevarende samvær, der skal fastsættes hurtigst muligt og inden 3 uger, og automatisk erstatningssamvær, hvis et samvær ikke gennemføres.
Efterlever en forælder ikke en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, kan den forælder, der ikke får barnet udleveret, rette henvendelse til familieretten og bede om, at afgørelsen fuldbyrdes. Retten har en række tvangsmidler, som kan benyttes, hvis sagen ikke forliges eller henvises til Familieretshuset. Det er tvangsbøder og muligheden for at tilbageholde den forælder, som ikke vil udlevere barnet, så den anden forælder i mellemtiden kan hente barnet, fx i institutionen. I sidste ende kan barnet hentes med politiets hjælp, og i den forbindelse deltager en børnesagkyndig fra Familieretshusets børneenhed, som vurderer, om en fuldbyrdelse er bedst for barnet, og en repræsentant fra kommunen.
Familieretshuset og familieretten har således en række gode redskaber til at sætte kontant ind over for de forældre, der fuldstændigt grundløst udøver samarbejdschikane. Redskaberne spænder vidt fra hurtig fastsættelse af kontaktbevarende samvær til, at man helt kan miste forældremyndigheden over barnet, hvis der udøves grov og vedvarende chikane”.
Følg med fremover
”Skilsmissefamilien” vil selvfølgelig følge de kommende politiske drøfter om forældre-fremmedgørelse fremover.