Midler til mænd i krise

Frivillige organisationer og foreninger kan nu søge om midler til at hjælpe mænd i krise, f.eks. på grund af skilsmisse.

For nylig udsendte ligestillingsminister Marie Bjerre en handlingsplan for mænds og drenges ligestilling.

Og godt nok har skilsmisseområdet, som vi jo følger, normalt ikke så meget med ligestilling at gøre – men handlingsplanen har faktisk skilsmisseramte mænd i tankerne.

For den ene af de to ansøgningspuljer, man kan søge midler fra, er nemlig tiltænkt mænd, der oplever en livskrise som f.eks. arbejdsløshed, sygdom, dødsfald – eller skilsmisse. Formålet er ”at støtte mændene og dermed mindske deres risiko for social eksklusion”, hvor der udbydes i alt 2,2 mio. kr. ”til konkrete projekter”.

Om puljemidlerne og ansøgning

Kriterierne til ansøgningen fremgår af denne side – her i uddrag:

• ”Formålet med ansøgningspuljen er at støtte mænd i en livskrise som følge af fx skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom, dødsfald mv., og dermed mindske risikoen for social eksklusion”.

• ”Der gives i ansøgningspuljen tilskud til projekter om støtte og netværk til mænd, der oplever en livskrise. Det kan være lokale netværksgrupper, hvor mænd kan mødes, få viden og udveksle erfaringer, samt rådgivningsaktiviteter og oplysningsmateriale mv.”.

• ”Der kan i ansøgningspuljen gives tilskud til projekter med aktiviteter i form af støtte og netværk i forhold til krise fx skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom, dødsfald mv. samt støtte til fædre i håndteringen af forældreskabet i forbindelse med en skilsmisse, herunder i deres forberedelse af drøftelser om samvær ved skilsmisse mv. med fokus på barnets bedste”.

• ”Puljen kan søges af frivillige organisationer, foreninger mv.”.

• ”Der er afsat i alt 2,2 mio. kr. til ansøgningspuljen til projekter. Der gives støtte på minimum 500.000 kr. og maksimum 1.100.000 kr. pr. projekt. Projektbeløbene vil kunne skaleres i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne”.

Desuden fremgår en række kriterier, som vurderingen af ansøgningerne til ansøgningspuljen vil ske på baggrund af.

Familieretshuset igen ramt af databrud

Familieretshuset har igen oplevet et databrud: arbejdsmails er blevet sendt til en privat e-mail-adresse gennem 10 år.

Der er ret store krav til de offentlige myndigheder om at behandle de data, de kommer i kontakt med, med forsigtighed. Men fredag kunne Familieretshuset meddele, at de havde oplevet et databrud.

De skriver i denne artikel, at der er tale om en medarbejder fra Familieretshusets navnekontor – og at mails fra vedkommendes arbejdsmail automatisk er blevet videresendt til en privat Gmail-konto.

De skriver videre, at denne opsætning skete helt tilbage i 2014, og at den ”blev stoppet medio december 2023, hvor Familieretshuset blev opmærksom på bruddet”.

”Det betyder”, skriver Familieretshuset, ”at fortrolige og følsomme personoplysninger om Familieretshusets borgere og medarbejdere i nogle tilfælde er videresendt til denne konto”.

Databruddet er meldt til Datatilsynet. Desuden har Familieretshuset undersøgt, om den pågældende opsætning har været anvendt hos andre af styrelsens medarbejdere – og de skriver, at dette ikke er tilfældet.

Samtidig skriver de, at det ”ikke har været muligt at få et detaljeret overblik over, hvilke borgere og medarbejdere samt hvilke oplysninger, der er omfattet af bruddet”.

Mulige konsekvenser

Familieretshuset forklarer, at de mulige konsekvenser af bruddet kan være tab af kontrol over personoplysninger, skade på omdømme (hvis uvedkommende har fået oplysninger af fortrolig karakter om borgeren, som kan medføre snak og sladder, der er ubehagelig for borgeren) og misbrug af personlige oplysninger og identitet.

Har man spørgsmål om databruddet, kan man kontakte Familieretshuset, f.eks. telefonisk via 72 56 70 00.

Er sket før

I 2022 skrev ”Skilsmissefamilien” om to alvorlige databrud, som Familieretshuset var blevet ramt af.

Det første databrud fandt sted i slutningen af januar 2022 og omfattede personer med beskyttet navn og / eller adresse, som havde benyttet specifikke selvbetjeningsløsninger. Her var risikoen, at de beskyttede informationer blev frigivet til den anden foræder – og var dermed en særdeles bekymrende situation.

Det andet databrud fandt sted i slutningen af juni 2022, hvor Familieretshuset havde gemt sagsakter i deres dokument-håndteringssystem – men samtidig blev de ikke slettet andre steder, de figurerede. Databruddet bestod således i (som de skrev dengang), at ”alle medarbejdere i Familieretshuset potentielt har haft adgang til andre medarbejderes personlige brugermapper på et fællesdrev, hvor der har været opbevaret personoplysninger om borgere og medarbejdere”.

Ministeren lover igen et møde

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har igen fastsat et tidspunkt for et møde om forældrefremmedgørelse.

Det har længe været meningen, at Folketinget skulle drøfte indskrivningen af forældrefremmedgørelse i lovgivningen – uden, at det er sket. Men nu har Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) på ny fastsat en cirka-dato, nemlig om en måned.

Dét gav hun udtryk for i et skriftligt svar i går - dog uden selv at nævne "forældrefremmedgørelse".

Gav tilsagn i februar sidste år

Forældrefremmedgørelse handler om dén proces, hvor en forælder forsøger at påvirke et barn til at vende sig mod (og evt. bryde kontakten med) den anden forælder.

Begrebet har været forholdsvis omdiskuteret internationalt og har ikke været udbredt i Danmark. Der har dog været anerkendelse af, at de konkrete tiltag ses i skilsmissesagerne; for eksempel ved, at en forælder (uretmæssigt) nægter at udlevere barnet eller bryder kontakten mellem barnet og den anden forælder.

Alligevel var det lidt overraskende, at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil i februar sidste år sagde fra Folketingets talerstol, at hun ville være åben for at drøfte, om forældrefremmedgørelse skal indskrives direkte i lovgivningen.

Ministeren sagde bl.a.: ”Som jeg sagde, har vi lavet en stribe ting for at imødegå lige præcis den problematik (red.: de fremmedgørende tiltag fra den ene forælder). Jeg mener ikke, at vi er nået til vejs ende på den rejse, i forhold til at vi ved, at det stadig væk foregår, og derfor er jeg selvfølgelig åben over for at gå videre ad det spor, herunder også at tale om, om vi skal bruge det begreb, forældrefremmedgørelse, direkte i lovgivningen. Så jeg vil gerne give tilsagn om, at vi, inden vi rammer sommerferien, altså i det her semester, indkalder Folketingets partier for at kigge på, hvordan vi kan gribe det an”.

Der blev imidlertid ikke indkaldt til et møde som annonceret.

Men så, i slutningen af november måned, indgik regeringen og alle Folketingets partier en aftale om at ”styrke indsatsen til børn i brudte familier”. I alt blev der afsat knap 130 millioner kroner til bl.a. at ”styrke barnets ret til begge forældre” – og også, at der ”med konsekvens og forebyggelse sættes ind over for chikane og forældrefremmedgørelse i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær”.

Du kan læse mere om aftalen og også selve aftaleteksten via dette eksterne link.

Derefter faldt der igen ro over området – indtil slutningen af april måned i år, hvor Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) stillede dette skriftlige spørgsmål til ministeren:

”Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren agter at leve op til aftalen om forældrefremmedgørelse, der blev indgået den 30. november 2023, herunder hvornår ministeren agter at indkalde aftalepartierne til en gennemgang af lovforslaget vedrørende forældrefremmedgørelse? Der henvises til den politiske aftale om et forbedret familieretligt system af den 30. november 2023”.

En ”teknisk gennemgang”

I går kom svaret fra ministeren, og det var ganske kort:

”Initiativerne i aftalen om et forbedret familieretligt system iværksættes og implementeres i perioden 2024-2027 i overensstemmelse med aftaleteksten. Jeg agter at indkalde aftalepartierne til en teknisk gennemgang af lovforslaget om ændring af forældreansvarsloven medio juni 2024”.

Aftaleteksten fra 30. november 2023 er forholdsvis overordnet og kræver også en vis uddybning – og det er netop dét, Karina Adsbøl efterspørger.

Den ”tekniske gennemgang” kommer således givetvis til at indeholde nogle præciseringer, så især Familieretshuset og Familieretten (og evt. også kommunerne) kan træffe de ”rigtige” vurderinger, afgørelser og domme.

Og det kan hurtigt vise sig at være kompliceret at indskrive forældrefremmedgørelse i lovgivningen.

Dels er der den grundlæggende udfordring ved, om man kan beskrive, hvad forældrefremmedgørelse overhovedet er; især i lyset af, at flere internationale organisationer har kritiseret brugen af begrebet. Her kunne det tænkes, at man mere fokuserer på konkrete handlinger i stedet, f.eks. ved at gribe ind, hvis en forælder fortsat nægter at udlevere barnet til den anden forælder, selv om en dommer netop har fældet dom herom.

Desuden kan der være den samme udfordring i at ansvarliggøre en forælder for at bryde kontakten mellem barnet og den anden forælder, fordi det faktisk er barnets egen beslutning. Det bliver dermed ikke i sig selv afgørende, at kontakten er brudt, men at det faktisk er forælderen, der påvirker barnet til selv at bryde kontakten.

Og så bør man i øvrigt hæfte sig ved, at ministeren i sit svar ikke nævner forældrefremmedgørelse, men taler om ”en teknisk gennemgang af lovforslaget om ændring af forældreansvarsloven”.

Nu kender vi i hvert fald den umiddelbare tidshorisont for, hvornår ministeren agter at indkalde aftalepartierne. Og ”Skilsmissefamilien” vil selvfølgelig følge sagen nøje fremadrettet.