top of page

Ministeren lover igen et møde

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har igen fastsat et tidspunkt for et møde om forældrefremmedgørelse.




Det har længe været meningen, at Folketinget skulle drøfte indskrivningen af forældrefremmedgørelse i lovgivningen – uden, at det er sket. Men nu har Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) på ny fastsat en cirka-dato, nemlig om en måned.


Dét gav hun udtryk for i et skriftligt svar i går - dog uden selv at nævne "forældrefremmedgørelse".

 


Gav tilsagn i februar sidste år


Forældrefremmedgørelse handler om dén proces, hvor en forælder forsøger at påvirke et barn til at vende sig mod (og evt. bryde kontakten med) den anden forælder.


Begrebet har været forholdsvis omdiskuteret internationalt og har ikke været udbredt i Danmark. Der har dog været anerkendelse af, at de konkrete tiltag ses i skilsmissesagerne; for eksempel ved, at en forælder (uretmæssigt) nægter at udlevere barnet eller bryder kontakten mellem barnet og den anden forælder.


Alligevel var det lidt overraskende, at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil i februar sidste år sagde fra Folketingets talerstol, at hun ville være åben for at drøfte, om forældrefremmedgørelse skal indskrives direkte i lovgivningen.


Ministeren sagde bl.a.: ”Som jeg sagde, har vi lavet en stribe ting for at imødegå lige præcis den problematik (red.: de fremmedgørende tiltag fra den ene forælder). Jeg mener ikke, at vi er nået til vejs ende på den rejse, i forhold til at vi ved, at det stadig væk foregår, og derfor er jeg selvfølgelig åben over for at gå videre ad det spor, herunder også at tale om, om vi skal bruge det begreb, forældrefremmedgørelse, direkte i lovgivningen. Så jeg vil gerne give tilsagn om, at vi, inden vi rammer sommerferien, altså i det her semester, indkalder Folketingets partier for at kigge på, hvordan vi kan gribe det an”.


Der blev imidlertid ikke indkaldt til et møde som annonceret.


Men så, i slutningen af november måned, indgik regeringen og alle Folketingets partier en aftale om at ”styrke indsatsen til børn i brudte familier”. I alt blev der afsat knap 130 millioner kroner til bl.a. at ”styrke barnets ret til begge forældre” – og også, at der ”med konsekvens og forebyggelse sættes ind over for chikane og forældrefremmedgørelse i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær”.


Du kan læse mere om aftalen og også selve aftaleteksten via dette eksterne link.

 

Derefter faldt der igen ro over området – indtil slutningen af april måned i år, hvor Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) stillede dette skriftlige spørgsmål til ministeren:


”Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren agter at leve op til aftalen om forældrefremmedgørelse, der blev indgået den 30. november 2023, herunder hvornår ministeren agter at indkalde aftalepartierne til en gennemgang af lovforslaget vedrørende forældrefremmedgørelse? Der henvises til den politiske aftale om et forbedret familieretligt system af den 30. november 2023”.


 

En ”teknisk gennemgang”


I går kom svaret fra ministeren, og det var ganske kort:


”Initiativerne i aftalen om et forbedret familieretligt system iværksættes og implementeres i perioden 2024-2027 i overensstemmelse med aftaleteksten. Jeg agter at indkalde aftalepartierne til en teknisk gennemgang af lovforslaget om ændring af forældreansvarsloven medio juni 2024”.

 

Aftaleteksten fra 30. november 2023 er forholdsvis overordnet og kræver også en vis uddybning – og det er netop dét, Karina Adsbøl efterspørger.


Den ”tekniske gennemgang” kommer således givetvis til at indeholde nogle præciseringer, så især Familieretshuset og Familieretten (og evt. også kommunerne) kan træffe de ”rigtige” vurderinger, afgørelser og domme.


Og det kan hurtigt vise sig at være kompliceret at indskrive forældrefremmedgørelse i lovgivningen.


Dels er der den grundlæggende udfordring ved, om man kan beskrive, hvad forældrefremmedgørelse overhovedet er; især i lyset af, at flere internationale organisationer har kritiseret brugen af begrebet. Her kunne det tænkes, at man mere fokuserer på konkrete handlinger i stedet, f.eks. ved at gribe ind, hvis en forælder fortsat nægter at udlevere barnet til den anden forælder, selv om en dommer netop har fældet dom herom.


Desuden kan der være den samme udfordring i at ansvarliggøre en forælder for at bryde kontakten mellem barnet og den anden forælder, fordi det faktisk er barnets egen beslutning. Det bliver dermed ikke i sig selv afgørende, at kontakten er brudt, men at det faktisk er forælderen, der påvirker barnet til selv at bryde kontakten.

 

Og så bør man i øvrigt hæfte sig ved, at ministeren i sit svar ikke nævner forældrefremmedgørelse, men taler om ”en teknisk gennemgang af lovforslaget om ændring af forældreansvarsloven”.


Nu kender vi i hvert fald den umiddelbare tidshorisont for, hvornår ministeren agter at indkalde aftalepartierne. Og ”Skilsmissefamilien” vil selvfølgelig følge sagen nøje fremadrettet.

12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page