Familieretshuset har igen oplevet et databrud, der bør føre til overvejelser om den grundlæggende tillid til det familieretlige system i almindelighed og Familieretshuset i særdeleshed.
I januar måned udgav ”Skilsmissefamilien” en artikel om, at Familieretshuset var blevet ramt af et databrud i en række selvbetjenings-løsninger. Der var således en risiko for, at nogle borgeres beskyttede navn og / eller adresse fejlagtigt kunne være videregivet til den anden forælder.
Og nu er den gal igen.
Torsdag udsendte Familieretshuset således en artikel om, at de havde ”konstateret et internt databrud i forbindelse med opbevaring af persondata på et internt fællesdrev i Familieretshuset”.
Alle medarbejdere har potentielt haft adgang til personoplysninger
Fejlen opstod i forbindelse med, at sagsakterne blev gemt i Familieretshusets dokument-håndteringssystem, hvilket sådan set angiveligt blev gjort korrekt – men de blev efterfølgende ikke slettet andre steder, de figurerede.
Derfor, skriver Familieretshuset, består databruddet i, at ”alle medarbejdere i Familieretshuset potentielt har haft adgang til andre medarbejderes personlige brugermapper på et fællesdrev, hvor der har været opbevaret personoplysninger om borgere og medarbejdere”.
Og videre, at ”der kan være tale om personoplysninger som navn, cpr-nummer, hvilken type sag en borger har haft i Familieretshuset/Statsforvaltningen eller dokumenter til brug for sagsbehandling”.
I artiklen fremgår det, at oplysningerne udelukkende har været tilgængelige for Familieretshusets medarbejdere, der er underlagt tavshedspligt.
Familieretshuset skriver desuden, at de nu ”sletter nu alle dokumenter med personoplysninger fra de pågældende brugermapper på fællesdrevet, så de ikke længere er tilgængelige for alle Familieretshusets medarbejdere”.
Desuden er databruddet blev meldt til Datatilsynet.
Tillid?
Det er afgørende for legitimiteten af de offentlige systemer, at borgerne kan have tillid til dem. Og dén tillid bør man overveje, når myndighederne gentagne gange oplever databrud. For hvis de basale funktioner i sagshåndteringen ikke håndteres korrekt – kan vi så have tillid til, at det faktisk sker i éns egen sag?
At have persondata liggende på et fællesdrev lyder foruroligende og bør medføre en undersøgelse af flere ting: for det første, hvorfor det overhovedet var en mulighed at lægge personfølsomme data på et fællesdrev. For det andet, om Familieretshuset faktisk er i stand til at leve op til de krav, der knytter sig til en offentlig myndighed i forbindelse med dataopbevaring og lignende. Og for det tredje, om den enkelte sag faktisk føres forsvarligt efter lovgivningen beskrevet i eksempelvis Forvaltningsloven, så sagen oplyses tilstrækkeligt, baseres på fakta og dermed fører til lovlige afgørelser.
”Skilsmissefamilien” henviser i øvrigt til principperne for god sagsbehandling, der er beskrevet i egne artikler, herunder om sager i Familieretshuset, partshøring og flere andre emner på hjemmesiden.