top of page

Nyheder

Socialministeren har forholdt sig til dét notat, som ”Skilsmissefamilien” indsendte til Folketinget med en kritik af lovforslaget om at gøre delt bopæl til normen for børn af skilsmisseforældre.



Socialminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet) er involveret i de fleste sager, som vi følger her i ”Skilsmissefamilien”. Dette gjaldt også lovforslaget om at gøre delt bopæl til normen i skilsmissesagerne, som blev fremsat i slutningen af sidste år – og dermed også ved at forholde sig til ”Skilsmissefamiliens” notat, der kritiserede lovforslaget (det skal bemærkes, at forslagsstillerne kort herefter trak lovforslaget tilbage).

 

Og nu har Folketinget udsendt hendes tilbagemelding til ”Skilsmissefamiliens” notat, som blev indsendt i slutningen af januar måned.

 


”Skilsmissefamiliens” notat


I november måned blev lovforslaget om at gøre delt bopæl til normen i skilsmissesagerne fremsat af flere folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti.


Det fremgik bl.a., at ”børn af forældre med delt forældreskab trives og klarer sig bedre på tværs af flere parametre” og at ”dansk lovgivning bør følge den omfattende videnskabelige litteratur på området, da det absolut er det bedste for barnets tarv”.

 

”Skilsmissefamilien” har fulgt området i 10 år og var ikke enig i flere af påstandene. For eksempel at litteraturen entydigt peger på delt bopæl som det absolut bedste for barnets tarv (hvilket ikke er korrekt), samt at der tales om ”børn” som en homogen gruppe.


Her er det ”Skilsmissefamiliens” pointe, at børn og deres situation under skilsmisse er unikke og derfor skal behandles sådan: at en skilsmissesag skal basere sig på den konkrete sags omstændigheder og på dén baggrund vurdere, hvad det bedste for det pågældende barn vil være.


Derfor kan man ikke gøre delt bopæl til et alment princip.


Som det fremgår af ”Skilsmissefamiliens” notat: ”Samværsordningen kan ikke være udgangspunktet – den er konklusionen af en grundig analyse”.

 

Du kan læse ”Skilsmissefamiliens” notat i sin helhed ved at følge dette link.


 

Ministerens tilbagemelding


Tirsdag den 11. marts 2025 udsendte socialminister Sophie Hæstorp Andersen sin respons på notatet.


Her giver hun udtryk for at være enig i de forhold, som ”Skilsmissefamilien” beskriver; især tilgangen om at sætte sig ind i den enkelte sags omstændigheder og dermed det enkelte barns konkrete situation og behov.


Hendes betragtninger er med andre ord i tråd med ”Skilsmissefamiliens” tilgang. Hun skriver:


”Ikke alle børn er ens, og ikke alle børn har de samme behov. Derfor mener jeg, at vi bliver nødt til at se på det enkelte barn, og hvad det barn har brug for. Der vil også være børn, hvor det i praksis burde kunne fungere med en ligedeling af tiden, men hvor barnet ikke kan trives med at have to hjem. Dette skal vi kunne imødekomme med lovgivningen”.


Og videre:


”I dag står hensynet til barnet og barnets bedste helt centralt i lovgivningen. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi holder fast i, at hensynet til barnet er altafgørende i sager efter forældreansvarsloven, for ellers risikerer vi at svigte børn, som i forvejen er klemte af konflikter mellem forældrene”.

 

Du kan læse socialminister Sophie Hæstorp Andersens notat i sin helhed ved at følge dette link.


 
 
 
  • 6. mar. 2025
  • 2 min læsning

Efter flere henvendelser fra borgere om lang sagsbehandlingstid i sager om børnebidrag, har Ombudsmanden nu sat Familieretshuset i gang med en redegørelse.




Familieretshuset bruger angiveligt lang tid på at behandle sager om børnebidrag.

 

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Ombudsmanden netop har udsendt. De har modtaget flere henvendelser fra forældre, der har klaget over den tid, som Familieretshuset bruger på at behandle ansøgninger om fastsættelse af bl.a. børnebidrag.

 

Nogle forældre har ventet i op til et år på at få deres sag afgjort. Flere af dem har fortalt Ombudsmanden, at dét har bragt dem i en svær økonomisk situation, mens sagen blev behandlet.

 

 

Får otte uger til redegørelse


Ombudsmanden har nu givet Familieretshuset 8 uger til at oplyse om udviklingen i antallet af sager og sagsbehandlingstiden for disse sagskategorier:

  • Almindelige sager om børnebidrag

  • Komplicerede sager om børnebidrag

  • Sager om konfirmations-, beklædnings- og uddannelsesbidrag

 

Samtidig har Ombudsmanden bedt om en redegørelse for eventuelle initiativer, som Familieretshuset har iværksat for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

 


Manglende inddrivelse


Det er ikke første gang, at Ombudsmanden reagerer i forhold til børnebidraget og de mange forældre, der blev ramt af de manglende betalinger.

 

I december 2022 gjaldt det manglende betalinger fra skyldnere af børnebidrag. Dét beløb var i 2018 på 238 millioner, men var i 2022 steget til 517 millioner kroner.

 

Derfor lagde Ombudsmanden heller ikke fingre imellem og skrev blandt andet:


”Det går ud over de berørte familier og børn, når skyldige børnebidrag ikke inddrives. Derfor er det i mine øjne meget utilfredsstillende, at gælden på dette område vokser. Jeg anerkender, at Gældsstyrelsen har haft fokus på problemet i nogle år, men jeg må samtidig konstatere, at det ikke er lykkedes at vende udviklingen”.


Gældsstyrelsen pegede her på, at de med et nyt system ville kunne inddrive gælden ved at tilbageholde skyldnerens løn. 

 
 
 

Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page