top of page
Forfatters billedeskilsmissefamilien

Globalt fokus på forældre-fremmedgørelse

Opdateret: 30. apr. 2021

På denne dag sættes der i en række lande fokus på forældre-fremmedgørelse, som kan være særdeles uhensigtsmæssigt indgribende på et barns psyke.



​I dag, søndag den 25. april, er det ”Parental Alienation Awareness Day” i flere lande – det vil sige opmærksomhed omkring dét fænomen, der på dansk kaldes ”forældre-fremmedgørelse”.


Det fremgår blandt andet af denne amerikanske hjemmeside, tilegnet både forældre-fremmedgørelse som fænomen og opmærksomheden på dagen.


Her nævnes det eksempelvis, at lande som USA, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Norge og Danmark har forskellige aktivtier i denne sammenhæng, selvom Corona-pandemien fortsat er over os.



”Forældre-fremmedgørelse”


Forældre-fremmedgørelse handler overordnet om dén proces, hvor et barn af den ene forælder påvirkes (bevidst / ubevidst) til at vende sig mod / væk fra den anden forælder. Det kan eksempelvis ske i forbindelse med et samlivsbrud, hvor den ene forælder (forholdsvis kynisk) tager den psykologiske / kognitive kontrol over barnet og dermed påvirker barnet til at bryde følelsesmæssigt med den fremmedgjorte forælder.


Den fremmedgørende forælders tilgang kan være:

  • At øge barnets samhørighed med den fremmedgørende forælder

  • At skabe psykisk distance mellem barnet og den fremmedgjorte forælder

  • At øge den fremmedgjorte forælders vrede og smerte over barnets adfærd

  • ​At tilskynde til konflikt mellem barnet og den fremmedgjorte forælder


Det kan eksempelvis ske ved, at den fremmedgørende forælder:

  • Taler dårligt om den fremmedgjorte forælder over for barnet

  • Begrænser / forhindrer kontakten til den fremmedgjorte forælder

  • Fortæller barnet, at den fremmedgjorte forælder er farlig og lignende

  • Inddrager barnet i forældrenes konflikt

  • Tilbageholder informationer om barnet


Baggrunden for, at den fremmedgørende forælder benytter sådanne negativt indgribende tiltag, kan udspringe fra den pågældende forælder selv: for eksempel vrede rettet den anden forælder, der derfor skal ”straffes” (og at barnet inddrages uhensigtsmæssigt og misbruges i denne sammenhæng), og der kan også være overvejelser om den fremmedgørende forælders psykologiske velbefindende i lyset af narcissisme, borderline og lignende.



”Parental Alienation Syndrome”


Baggrunden for ”Parental Alienation Syndrome” stammer tilbage fra 1940´erne og afdækket mere systematisk af den amerikanske psykolog Richard A. Gardner cirka i 1985. Her pegede han på, at én forælder kunne arbejde på at bryde kontakten mellem barnet og den anden forælder, enten som en straf og / eller som del af en skilsmisse. Processen omfatter således tiltag, hvormed barnet f.eks. ændrer opfattelse af den fremmedgjorte forælder, knytter sig som allieret til den fremmedgørende forælder, udvikler en hadefuld / konflikt-baseret tilgang til den fremmedgjorte forælder og lignende.


Gardner´s ”PAS”-tilgang fik ikke den store udbredelse og anerkendelse, fordi forbindelsen mellem de fremmedgørende tilgange og barnets indretning herefter (dvs. hvordan barnet påvirkes kognitivt) ikke er psykologisk klare.


Der er dog forskellige grupperinger, der peger på, at tiltagene i sig selv er reale nok og faktuelt kan afdækkes i forbindelse med familieopbrud – og også konkret som et middel / ”våben” i konkrete skilsmissesager.



Læs mere om ”forældre-fremmedgørelse”


”Skilsmissefamilien” har tidligere beskrevet forældre-fremmedgørelsen i to omfattende artikler:


Artiklen ”Hvad er forældre-fremmedgørelse?” beskriver fænomenet i forhold til, hvordan det udøves af den fremmedgørende forælder, hvilket formål det tjener at udsætte barnet / den fremmedgjorte forælder for det og hvilken effekt det har på barnet.


Og artiklen ”Tiltag mod forældre-fremmedgørelse” beskriver de tilgange og konkrete tiltag, som den fremmedgjorte forælder eventuelt kan benytte for at bremse / modvirke de fremmedgørende tilgange. Det omfatter hvordan den fremmedgjorte forælder kan reagere på de fremmedgørende tiltag og overvejelser om sin egen adfærd (om man selv uforvarende anvender forælder-fremmedgørelse).


Desuden kan du i artiklen ”Sådan hjælper du dit barn gennem en højkonflikts-skilsmisse” læse flere gode råd om, hvordan man handler hensigtsmæssigt gennem en skilsmisse.



553 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page