• skilsmissefamilien

Hvad er forældre-fremmedgørelse?

Opdateret: sept. 24

Omfattende artikel i to dele, der beskriver "forældre-fremmedgørelse" og dets konsekvenser for barnet samt forælderen, der rammes af det.


Bemærk: artiklen er skrevet den 9. oktober 2019 og opdateret den 1. juni 2020.



I denne første del beskrives fænomenet "forældre-fremmedgørelse" og konsekvenserne for barnet. I del 2 ("Tiltag mod forældre-fremmedgørelse"), som du finder lige her, får du værktøjer i form af tiltag, som måske kan modvirke forældre-fremmedgørelsen.

"Forældre-fremmedgørelse" handler om, at typisk en forælder påvirker et barn til at vende sig mod den anden forælder. Dette kan ske bevidst og/eller ubevidst. ​Der er grundlæggende tale om, at den fremmedgørende forælder manipulerer med barnets sind og følelser. Barnet kan også blive direkte involveret i tiltagene og blive så stærk en allieret, at barnet opbygger et voldsomt had til den fremmedgjorte forælder.

Hvordan udøves forældre-fremmedgørelse?

I 2006 stod Baker & Darnell (se kilde nederst) bag en undersøgelse af de adfærds- og strategi-typer, som i USA blev anvendt i forbindelse med forældre-fremmedgørelse. ​De nævner i undersøgelsen hele 17 former for forældre-fremmedgørelse:

1. At tale dårligt om den fremmedgjorte forælder, f.eks. at denne ikke elsker, ikke kan beskytte eller ikke er til rådighed for barnet.

2. At begrænse kontakten til den fremmedgjorte forælder, der dermed har begrænsede muligheder for at forsvare sig.

3. At hindre kontakt / kommunikation ved ikke at besvare telefonopkald, e-mails og lignende.

4. At begrænse den "symbolske kommunikation" ("symbolic communication") ved ikke at acceptere, at barnet tænker på, taler om eller ser på billeder af en forælder.

5. At tilbageholde kærlighed, da den fremmedgørende forælder bliver oprevet eller vred over, at barnet elsker den fremmedgjorte forælder. Derfor bliver barnet tvunget til at opgive kærligheden til den fremmedgjorte forælder.

6. At fortælle barnet, at den fremmedgjorte forælder er farlig.

7. At lokke eller tvinge barnet til at vælge "bedre" aktiviteter frem for tid med den fremmedgjorte forælder eller aktiviteter, som sidstnævnte har valgt og planlagt.

8. At fortælle barnet, at den fremmedgjorte forælder ikke elsker barnet.

9. At inddrage barnet i forældrenes konflikt ved eksempelvis at dele informationer og fremstille den fremmedgørende forælder som offeret. Hensigten er at gøre barnet til en allieret for den fremmedgørende forælder gennem deres betroelser til hinanden og gennem barnets trang til at beskytte forælderen.

10. At tvinge barnet til at afvise den fremmedgjorte forælder ved eksempelvis at aflyse fremtidigt samvær eller ønske over for den fremmedgjorte forælder, at vedkommende ikke skal møde op til aktiviteter i skolen.

11. At bede barnet om at "udspionere" den fremmedgjorte forælder. Denne adfærd kan give barnet dårlig samvittighed, hvilket gør barnet utilpas omkring den fremmedgjorte forælder og blot øger fremmedgørelsen.

12. At bede barnet om at holde på hemmeligheder, hvilket skaber større afstand til den fremmedgjorte forælder.

13. At kalde den fremmedgjorte forælder ved fornavn og ikke "mor" eller "far", hvilket kan ske af både den fremmedgørende forælder og barnet, for at skabe større afstand til den fremmedgjorte forælder.

14. At opfordre barnet til at kalde den fremmedgørende forælders nye kæreste "mor" eller "far", hvilket kan ske af både den fremmedgørende forælder og barnet, for at skabe større afstand til den fremmedgjorte forælder.

15. At tilbageholde informationer om barnet, eksempelvis medicin, sport og skole. Det fratager den fremmedgjorte forælder muligheden for at tage del i og træffe beslutninger i barnets liv.

16. At ændre barnets navn for at fjerne forbindelsen til den fremmedgjorte forælder.

17. At dyrke afhængighed ved at underminere den fremmedgjorte forælders autoritet. Fremmedgjorte forældre udvikler afhængighed i stedet for at hjælpe barnet til at udvikle kritisk tænkning, selvstændighed og uafhængighed.


Hvilket egentligt formål tjener forældre-fremmedgørelsen?

Når man lader øjnene glide ned over listen herover, rejser der sig formodentlig en undren over, hvilket dybere formål forældre-fremmedgørelsen tjener. Hvorfor skulle en forælder gøre disse ting, der ikke i sig selv virker rationelle eller hensigtsmæssige? Og tilmed i så overvældende omfang (i USA skønnes det at finde sted i 11-15 % af alle skilsmisse-sager med børn).

Her kan være flere mulige forklaringer. Baker & Darnell siger, at de 17 former for forældre-fremmedgørelse tjener flere formål:

1. At øge barnets samhørighed med den fremmedgørende forælder.

2. At skabe psykisk distance mellem barnet og den fremmedgjorte forælder.

3. At øge den fremmedgjorte forælders vrede og smerte over barnets adfærd.

4. At tilskynde til konflikt mellem barnet og den fremmedgjorte forælder.


Mere uddybende kan der være tale om følgende:


1. En forælder kan være hadefuld og vil evt. have hævn over den anden forælder, eksempelvis hvis denne forælder (ifølge den fremmedgørende forælder) er årsag til til skilsmissen, dårligt samarbejde eller lignende og således skal "straffes".

2. Den fremmedgørende forælder vil have kontrol over den fremmedgjorte forælder. Det kan være for derigennem at bevare en vis form for indflydelse på barnet, når dette er hos den anden forælder - eller for at tjene de formål, der fremgår af punkt 3 herunder.

3. Den fremmedgørende forælder har narcissistiske eller borderline tilbøjeligheder og kan således ikke rationelt forholde sig til sig selv eller den fremmedgjorte forælder. Vedkommende kan ikke håndtere andres perspektiver, er styret af irrationelle følelser og kan ikke udvise empati, og vedkommende søger ofte opmærksomhed, opbakning og accept fra andre - og samtidig underkendelse, og nedgørelse af samt "kamp" imod den fremmedgjorte forælder.

4. Under samlivsbruddet kan den fremmedgørende forælder genopleve stærke følelser, som vedkommende oplevede i forbindelse med tidligere tilsvarende brud, eksempelvis ved forældrenes skilsmisse. En skilsmisse vil dermed blive stærkt angstprovokerende, som nærer forældre-fremmedgørelsen nu, mange år efter.


De enkelte tiltag er således ikke mål i sig selv, men midler til at opnå et dybereliggende formål: at opnå barnet fuldt ud til sig selv på bekostning af den anden forælder. På denne baggrund er det tydeligt, at forælderen ikke varetager barnets bedste, men sætter sine egne mål over barnet - og er således en direkte eller indirekte trussel for barnets velbefindende.


Forældre-fremmedgørelsens effekt på barnet

Clawar og Rivlin identificerede allerede i 1991 en lang række reaktioner på og konsekvenser af forældre-fremmedgørelse, som de senere (i 2013) bekræftede:

Ensomhed, konflikter med forældre / søskende / kæreste, depression, problemer med at sove / tale / deltage i skolen, misbrug, seksuelt meget aktiv, uhensigtsmæssige spisevaner / spiseforstyrrelser / over- og undervægt, uorganiserethed, uopmærksomhed, inaktivitet, isolation, flugt via teknologi (eks. computerspil), manglende netværk / venner, "fantasi-verden", barnagtig adfærd, angst og hukommelsestab.

I teksten fra Edward Kruk (se kilde nederst) understreges det, at børn, der har været udsat for forældre-fremmedgørelse, ofte lider af alvorlige psykiske forstyrrelser. Dette omfatter forstyrrelser i den social-emotionelle udvikling, manglende tillid til relationer, social angst og social isolation.

Forældre-fremmedgørelse har således en særdeles negativ indgribende effekt på barnet.


Du finder del 2 ("Tiltag mod forældre-fremmedgørelse") ved at følge dette link.

Kilder:

Baker, A. J. L., & Darnall, D. (2006): "Behaviors and Strategies Employed in Parental Alienation: A Survey of Parental Experiences"

Edward Kruk: "Parental Alienation as a Form of Emotional Child Abuse: Current State of Knowledge and Future Directions for Research".

157 visninger

Få vores nyhedsbrev !