En undersøgelse fra 2022 fokuserer på ”rede-ordninger”, hvor det ikke er barnet, der skiftevis flytter mellem forældrene – men omvendt forældrene, der roterer.
Normalt indretter skilsmissefamilier sig på dén måde, at forældrene flytter fra hinanden og ind i egne boliger – og hvor barnet så skiftevis opholder sig hos den ene forælder.
Undersøgelsen fra 2022, der blev lavet af Rafaela Lehtme fra Tallinn Universitet, fokuserede på en anden løsning: nemlig den såkaldte ”rede-ordning”, hvor barnet opholder sig permanent i ét hjem, og hvor det er forældrene, der roterer og således flytter ind og ud af huset i overensstemmelse med samværsordningen.
”Skilsmissefamilien” har tidligere beskrevet ordningen i denne artikel.
Undersøgelsen, som du kan læse på denne eksterne side, bestod af semistrukturerede interviews med syv børn fra fire rede-familier.
Rede-ordninger et alternativ til kendte ordninger
Rafaela Lehtma henviser indledningsvis til adskillige undersøgelser, der har påvist udfordringer ved ordninger, hvor barnet skal rotere mellem hjemmene. Dette kan ”være udfordrende for børn og føre til et samlet fald i deres velvære sammen med helbredsproblemer” – og at de har ”oplevet hyppig flytning mellem husstande frustrerende og indrømmet længsel efter et permanent hjem med en stabil livsstil”.
Dette har ført til en søgen efter alternativer, og rede-ordningen er sådan et alternativ. Ordningen er dog ”understuderet og relativt ukendt blandt forskere”, skriver Lehtme, ligesom kritikere ser den som ”stressende og endda uacceptabel for forældre, uegnet til langsigtet praksis og nye forhold – og også forvirrende og ufordelagtig for børn”.
Hendes egne tidligere undersøgelser konkluderede imidlertid, at rede-ordningen er ”en børnecentreret løsning, der under passende forhold kan være gavnlig for alle familiemedlemmer og levedygtig som enten kort- eller langsigtet praksis”.
Flere påvisninger
Gennem denne forholdsvis nye og forholdsvis lille undersøgelse nåede Rafaela Lahtme frem til flere ting:
Rede-ordningen lettede overgangen til et adskilt familieliv ved at bevare dén livsstil, som børnene var vant til
Børnene understregede både de følelsesmæssige og praktiske fordele ved rede-ordningen og forbandt fysisk stabilitet med følelsesmæssigt velvære
Børnene følte sig uafhængige og selvstændige, fordi de kunne styre deres tid efter egne behov
Det blev værdsat, at de havde mulighed for at vokse op som familie med søskende i den faste bolig
Et positivt forhold mellem forældrene blev betragtet som ”nyttigt”, og resultaterne tydede samtidig på, at rede-ordningen kunne lade sig gøre selv ved en vis spænding mellem forældrene
Børnenes erfaring på, at deres forældres generelle tilfredshed med arrangementet var mere afgørende for en vellykket rede-bygning
Comments