På tirsdag starter et nyt politisk år. I denne artikel ser vi på nogle af de skilsmisserelaterede sager, som regeringen forventeligt vil tage op i det kommende folketingsår.
Den seneste tid har været særdeles ekstraordinær på grund af Corona-krisen, som har medført udskudte og tilbagetrukne lovforslag – og fremtiden er sådan set fortsat uklar blot få dage før Folketingets åbning på tirsdag den 6. oktober.
På skilsmisseområdet har der gennem det seneste folketingsår været flere kritiske sager:
Først var det den eksisterende lovgivning, der blev kritiseret. Den 1. juli 2020 røg den tvungne refleksionsperiode på tre måneder, som forældre skulle igennem for at blive skilt, derfor ud i mørket. Det samme gjaldt den tvungne delte bopæl.
Sideløbende bragte flere medier både konkrete sager og drøftelser om ventetiderne i Familieretshuset. Det medførte en saltvandsindsprøjtning på over 100 millioner kroner. Det er desuden regeringens intention yderligere at tilføre et trecifret millionbeløb årligt fra 2021 til sagsbehandlingen i Familieretshuset.
Og nu (på tirsdag i forbindelse med Folketingets åbning) offentliggør regeringen sit program for det kommende år, både generelt og på skilsmisseområdet.
I tirsdags skrev minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen (S), i et Facebook-opslag, at regeringen vil komme ”med et lovforslag om digital post til begge forældre om fælles barn” – samt ”et lovforslag, der deler børne- og ungeydelsen ligeligt mellem forældrene”.
Digital post til begge forældre
Da regeringen sidste år fremsatte forslaget om digital post til begge forældre, fremgik det blandt andet: ”Når den digitale post om fælles børn alene sendes til mødre, sender den offentlige myndighed et signal om, at fædre og mødre ikke er ligestillede forældre, og at mødre er hovedansvarlige for fælles børn”.
Lovforslaget havde derfor til hensigts at sikre ”ligestilling mellem forældre” ved, at begge forældre som udgangspunkt får digital post om barnet og dermed de fornødne informationer om barnet.
Du kan følge ”Skilsmissefamilien”´s dækning af sagen via denne artikel, der løbende bliver opdateret.
Deling af børne- og ungeydelsen
Delingen af børne- og ungeydelsen ("børnechecken") går helt tilbage til den tidligere Venstre-regering under Lars Løkke Rasmussens ledelse. Børne- og ungeydelsen har historisk været en kompensation til børnefamilierne, men med et stigende antal skilsmissefamilier blev ydelsen reelt givet til bopælsforælderen – og det er derfor med en intention om at tilpasse ydelsen til de nyere familiestrukturer, at ydelsen nu deles.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at det økonomiske forhold mellem forældrene fortsat opretholdes gennem især børnebidraget eller forældrenes egne aftale om delingen af udgifterne til barnet.
Delingen har været i høring indtil for nylig, og det forventes at være dette lovforslag, der tages op igen i det kommende folketingsår. I så fald vil ydelsen forventeligt og som udgangspunkt blive delt ved 7/7- og 8/6-ordninger.
Der forventes dog også at blive en markant overgangsordning, så det kun kommer til at omfatte nye skilsmissefamilier. Dette vil formodentlig blive en afgørende faktor for, hvordan lovforslaget bliver mødt af Folketingets parter, interesseorganisationer osv.
Du kan følge ”Skilsmissefamilien”´s dækning af sagen via denne artikel, der løbende bliver opdateret.
Beskyttelse af børn imod radikalisering
Og så har regeringen tidligere fremsat et lovforslag om at styrke ”den allerede eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering og ekstremisme ved at etablere adgang til i videst muligt omfang at afskære kontakten mellem forældre, der er dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne, og deres børn, hvis den anden forælder ønsker det”.
Lovforslaget forventes at blive genfremsat i forbindelse med Folketingets åbning på tirsdag.
Du kan følge ”Skilsmissefamilien”´s dækning af sagen via denne artikel, der løbende bliver opdateret.
”Skilsmissefamilien” dækker Folketingets åbning på tirsdag den 6. oktober og vil i løbet af dagen bringe nyt – først og fremmest om regeringens planer for det kommende folketingsår.