Regeringen har foreslået forskellige tiltag for at beskytte barnet mod radikalisering og ekstremisme. Denne artikel følger sagen fra start til slut.
Seneste opdatering (15. april 2020 - sagen udskudt):
Regeringen har udskudt sagen til næste folketingsår. Der vil komme opdateringer på "Skilsmissefamilien"-hjemmesiden samt den tilhørende Facebook-side, når der kommer nyt i sagen.
Tidligere opdatering (31. marts 2020: fremsættelse af lovforslag og høringsnotat)
Regeringen fremsætter lovforslaget (som du kan læse i sin helhed lige her) og skriver blandt andet: "Afgørelser efter forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hensynet til at beskytte barnet mod radikalisering og ekstremisme er blandt de elementer, der indgår i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, når det er relevant".
Og videre: "Med forslaget styrkes den allerede eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering og ekstremisme ved at etablere adgang til i videst muligt omfang at afskære kontakten mellem forældre, der er dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne, og deres børn, hvis den anden forælder ønsker det".
Samtidig har social- og indenrigsministeriet udsendt et kommenteret høringsnotat (åbner i PDF-format), som baserer sig på en række myndigheders og organisationers høringssvar (åbner i PDF-format).
Baggrund:
I bemærkningerne til lovforslaget henvises til den 16. januar 2020, hvor regeringen præsenterede en række initiativer, der skal sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i radikaliserede miljøer. I fremsættelses-teksten står der blandt andet:
"Med henblik på i højere grad at sikre beskyttelsen af barnet foreslås det med lovforslaget, at den allerede gældende formodnings-regel i forældreansvarsloven udvides til også at omfatte en klar formodning for, at det er bedst for et barn, at en forælder, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terror-bestemmelser, ikke har forældremyndighed over barnet, og at barnet ikke har bopæl hos eller samvær eller anden kontakt med denne forælder".
Sådan behandles lovforslaget i Folketinget
Sagen hører under social- og indenrigsminister Astrid Krag (Socialdemokratiet).
Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.
Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.
Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (Astrid Krag), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.