I denne artikel ser vi nærmere på barnets indflydelse og medbestemmelse, når forældrenes skilsmissesag bliver afklaret.
En skilsmisse involverer i sagens natur forældrene, da det er dem, der skal skilles. Men har de børn, vil deres perspektiv blive inddraget i sagen – og det er derfor vigtigt at kende til omfanget af denne inddragelse og spørgsmålet om, hvorvidt og hvor meget barnet har indflydelse i sagen.
Det er dog vigtigt at slå fast, at selv om et barn eller en ung (dvs. under 18 år) har visse frihedsrettigheder som religionsfrihed og en vis selvbestemmelse inden for det sundhedsfaglige område – så har barnet / den unge ikke en egentlig selvbestemmelse i sagen. Og derfor er det grundlæggende ikke barnets eller den unges beslutning, hvor vedkommende skal bo efter skilsmisse og lignende.
Forældremyndigheden
Barnet skal blandt andet beskyttes og sørges for, og dette er entydigt en opgave, som indehaverne af myndigheden (typisk forældrene) juridisk har, indtil barnet fylder 18 år. Dette forældreansvar medfører, at der er en hierarkisk struktur i familien med hensyn til væsentlige forhold, regler, opdragelse osv. – og at forældrene ultimativt bestemmer over børnene.
Men lovgivningen bygger tankemæssigt på, at forældrene skal se barnet som et individuelt psykologisk væsen, som skal behandles med respekt for og anerkendelse af egne perspektiver og synspunkter. Forældrene skal selvfølgelig ikke ligefrem have barnets accept for at blive skilt, men dog bør skilsmissens konsekvenser afklares under hensyntagen til barnets behov og ønsker.
Dét formår mange skilsmissefamilier, der indretter sig på måder, der er så lidt indgribende på barnet som muligt og samtidig anerkender barnets behov og ønsker så meget som muligt. Men der er også skilsmissefamilier, hvor barnet i højere grad er sekundær i forhold til forældrenes behov – og dét kan være en uheldig modsætning.
”Barnets perspektiv”
I skilsmisse-relaterede sammenhænge bliver hensynet til barnet omtalt som ”barnets perspektiv”, og det skal faktisk inddrages, når myndighederne behandler sagen med henblik på at træffe en afgørelse.
Det fremgår således af Forældreansvarslovens § 5 (egne fremhævninger): ”I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed” – og videre i § 34: ”Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv”.
At inddrage barnets perspektiv kan f.eks. gøres gennem børnesamtaler:
De yngste børn (cirka op til skolestart) vil næppe komme til en børnesamtale i Familieretshuset. Her vil deres perspektiv i stedet blive belyst gennem forældrene og udtalelser fra f.eks. institution og skole.
De lidt ældre børn (cirka fra skolestart) kan muligvis komme til en børnesamtale, og deres udsagn i form af kommentarer, ønsker og lignende kan også godt indgå i sagen. Men om og hvor meget disse elementer bliver vægtet, afhænger af modenheden. Det vil sige om barnet har den rette og en rimelig grad af modenhed samt evne til at tænke logisk og sammenhængende. Det er ikke givet hos disse børn.
Det er derimod typisk, at større børn ofte vil komme til en børnesamtale, og deres udsagn også vil blive vægtet, fordi de har en tilpas modenhed. Der skal dog stadig ske en vurdering, da den unge er under forældrenes myndighed – og der kan således ikke sættes lighedstegn mellem en given alder, f.eks. 16 år, og at den unge så selv bestemmer. Derimod, i sager med den rette modenhed, kan barnet eventuelt få lov til at bestemme selv, og dén omstændighed er afgørende.
Det skal i denne sammenhæng også nævnes, at barnet fra 10 år har en initiativ-ret, som du kan læse mere om på denne side. Med initiativ-retten kan barnet selvstændigt rette henvendelse til Familieretshuset om at opstarte en sag om f.eks. bopæl og samvær. Det er dog ikke givet, at sådan et møde fører til dét resultat, som barnet reelt ønsker. Men initiativ-retten viser dog, at barnet anerkendes nok til i det mindste at rejse en sag og sætte fokus på dets behov og ønsker.
At sætte den unges behov forrest
En skilsmisse skaber en helt ny hverdag for både forældrene og barnet. Og især for barnet, der givetvis ofte har en forholdsvis begrænset robusthed til at håndtere omskifteligheden. Det er derfor afgørende, at forældrene sætter barnets behov forrest, for at skabe de bedst mulige betingelser for barnet i den nye virkelighed.
Forældre giver deres børn indflydelse i ”ufarlige” situationer, når de er helt små: hvad de skal have til aftensmad, hvor den næste ferie skal gå hen og hvilke nye møbler, der skal være på barnets værelse osv. I takt med, at de bliver ældre, stiger indflydelsen, og efterhånden bliver det mere ”alvorlige” sammenhænge med store og livsændrende sammenhænge – og indflydelsen bør nå samme niveau i takt med modenheden.
Mange skilsmissefamilier har derfor den modne unge med til bordet, når skilsmissen er en realitet, og de skal afklare fremtiden – simpelthen fordi afklaringen ikke kan klares for den unge, men fordi det giver mening at afklare den unges fremtid med den unge.
Det kan derfor være mere hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i, at den unge har medindflydelse og dermed er direkte involveret i de sammenhænge, der vedkommer den unge selv.
Få mere viden om barnets indflydelse og medbestemmelse
Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden om, hvordan barnets indflydelse og medbestemmelse bliver en faktor i sagen.
Men det er selvsagt ikke praktisk muligt at beskrive alle sammenhænge. Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.
Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.